Er der plads til et socialt liv, når man har en arbejdsdag, der ikke slutter før den lille viser passerer 18 - og somme tider når over 21? Sine Edal udtrykker det ret præcist: "Det var næsten sværere ikke at få nye venner i Bruxelles."Da Prodi kom forbi
Årsagerne til det rige sociale liv er mange. Når man arbejder samme sted, mødes man naturligt med sine "kollegaer". Men også andre forgreninger skaber sociale kontakter. Der cirkulerer f.eks. flere danskerlister, der gør det nemt at komme i kontakt med hinanden. Og så hjælper en græsk dame ved navn Anastasia dansker-netværket godt på vej. Hun er kendt for sine danskerhuse, hvor de fleste danske praktikanter bor. Malene Christensen der arbejdede for Danske Lærerorganisationer International:
"Jeg ville klart ikke have haft samme gode oplevelser, hvis jeg havde boet for mig selv. Jeg fik et helt specielt forhold til de seks, jeg boede sammen med."
Jan Bay-Smidt der arbejdede i EU-parlamentet var også glad for det sociale aspekt:
"Man er meget mere social end derhjemme. På relativt kort tid har jeg fået gode og intense venskaber."
De sjove oplevelser
Der blev tid til at se andre ansigter og få nye sladderhistorier, når praktikanterne mødtes på stam-dansker-baren om fredagen. Sine Edal fra repræsentationen nævner bl.a. muligheden for at se samme sag fra flere forskellige vinkler: Parlamentet, Kommissionen, Repen og interesseorganisationerne. Men det var også her, der var plads til planlægning for weekendens udflugter og de sjove historier. Hvor Sine Edal f.eks. kunne fortælle om, hvordan hendes og 14 landes repræsentanters tålmodighed for alvor kom på prøve, da de måtte vente over 11/2 time på Latinamerikas folk, kunne Jan Bay-Smidt fortælle om sin ven Christopher Tolleys møde med Kommissionsformanden:
"Han var ude at handle i supermarkedet, da Roman Prodi kom forbi. Fru Prodi fik stukket et kamera i hånden og bedt om at tage et billede af Prodi og Christopher stående med grøntsager og mælk i hænderne."
Kommissionens fester
"Vi mødte sjovt nok ikke mange belgiere," husker RUCeren Camilla Fajnzylber. Men mange andre nationaliteter, var det næsten uundgåeligt ikke at møde. Kommissionens praktikanter arrangerer på skift de berømte kommissionsfester. Især de nationale fester kan være et tilløbsstykke for såvel praktikanter som fastansatte på tværs af arbejdspladser.
Vigtigt ikke at glemme sig selv
"Der var et kæmpe udbud af aktiviteter og indimellem var der ikke energi til alt det sociale," fortæller praktikant på Repen Emil Pedersen. Biografture, fitness-træning, café- og restaurant-besøg, storbyrejserne, festerne... listen er lang. Emil Pedersen foretrak at invitere til afslappet middag frem for de store byture flere dage om ugen.
"På nogen måder var der en retro-gymnasie-spirit. Folk gik ret meget ud, måske mere end de egentlig ville af frygt for ikke at være med hvor det sker. Det sælger jo ikke helt så godt at foreslå en tur i biffen, hvis nogle andre har foreslået den vilde fest."
Venner for livet?
Nethe Christoffersen har sin egen forklaring på, at det næsten er svært ikke at få nye venner som praktikant i Bruxelles:
"Man er generelt mere åben, når man er ude. Så har alle forladt de trygge rammer derhjemme og er i samme båd." Jan Bay-Smidt supplerer
"Man vil jo også gerne kunne dele sine oplevelser med andre.
For de praktikanter Stud.Samf. har snakket med, har opholdet været en cocktail af oplevelser for livet såvel socialt, fagligt som personligt. Der har ikke været meget tid til hjemve. Malene Christensen sendte dog en tanke til Danmark, da hun var til julefrokost med overflåd af dansk julemad.