Efter århundreders tornerosesøvn er landets universiteter vågnet op til en ny barsk virkelighed. Der skæres ned og kræves samtidig "value for money". Universitetet skal kunne "performe" og være bedre til at imødegå erhvervslivets behov. Samtidig er der stadig konkurrencen om taxameterpengene, administrationen og de nedslidte fysiske rammer at tage sig af. Under dette omskiftelige klima er sponsorater fra erhvervslivet så småt ved at vinde indpas på de ellers så traditionsbundne institutioner. Spørgsmålet er, om universitetet er bevidst om potentialet og ulemperne ved sponsorering - og om pengene vil komme de studerende til gavn.
En ny rolle som fundraiser
Forskellen er nemlig slående mellem statskundskabs nedslidte, trætte lokaler i Rosenborggade, og det syn, der møder én, når man besøger Copenhagen Business School (CBS). En moderne, lys uddannelsesinstitution i tip top stand samlet under ét tag, og med et af de lækreste og mest funktionelle biblioteker i riget. Slående er også forskellen til jurastudiet i København. Spredt i atomer over hele byen og kantinen sparet væk på det eneste fælles værested.
Stud.Samf. ringede til corporate relations konsulent Marisa Rud på CBS for at undersøge, hvorfor de klarer sig bedre dér end på Københavns Universitet. Det viste sig, at CBS i en årrække har benyttet sig af sponsorater fra erhvervslivet, og dette i dag er en integreret del af institutionens økonomiske grundlag sat i system og underlagt en særlig ansvarlig. CBS er altid på udkig efter nye sponsorater.
Mere udflydende blev indtrykket af den valgte linie ved Københavns Universitet. De medarbejdere, Stud.Samf. snakkede med, fortalte, at der godt nok modtages støtte fra erhvervslivet, men at der ikke foreligger en central og systematisk tilgang til spørgsmålet. Det er helt op til det enkelte institut, hvorledes man forholder sig til denne fagre nye verden. På nogle institutter har sponsorstøtten fundet vej, mens det andre steder stadig er lukket land. Og der hvor man søger støtte, går den især til konkrete forskningsprojekter, mens der ikke sættes fokus på forbedringer af de studerendes forhold.
Men hvad med uafhængigheden?
Der kan imidlertid være politiske problemer ved sponsorater. Først og fremmest spørgsmålet om uafhængighed. Et grundvilkår som både KU og CBS har tilfælles. Og hvad der på dette område springer i øjnene er den totale mangel på regelgrundlag og retningslinier, der hersker ved benyttelsen af sponsorater. De to institutioners delte holdning er, at dette er en fordel, men at der er grænser for, hvor langt man vil gå.
For et par år siden blev spørgsmålet sat på spidsen, da House of Prince meldte sig i rækken af mulige sponsorer til CBS. Skulle man følge en generel samfundstendens mod tobak eller vælge at arbejde sammen med en virksomhed, der i øvrigt inkarnerede mange af de erhvervsmæssige dyder, CBS formidler til sine studerende? Man valgte det sidste. "Vurderingen af et sponsorat og dets grænser er og bliver et spørgsmål om fingerspidsfornemmelse, hvor facit ikke er givet på forhånd", fortæller Marisa Rud. KUs holdning er på linie hermed, idet det fra rektorkontorets kommunikationschef Claes Amundsen lyder, "at der i institutionen er en klar fornemmelse for, hvornår grænsen er nået ".
Men spørgsmålet er, om alene fornemmelser er nok i denne afvejning. Sponsorering er - tilsigtet som utilsigtet - egnet til at præge og påvirke. Og det er sjældent, at en virksomhed ikke vil have noget for pengene. På KU findes der imidlertid ingen egentlige retningslinier for sponsorering. Der er ikke fastlagt kriterier for udvælgelse af sponsorer, eller for hvor langt man vil gå for at opfylde en sponsors krav. Claes Amundsen mener dog ikke, at en generel politik på området er nødvendig for universitetet lige nu, men kan godt forestille sig at det vil ændre sig i takt med udviklingen på området.
Penge at hente
Fordelene ved sponsorering er åbenlyse. Gå blot en tur på CBS og nyd omgivelserne. Med 11 sponsorerede auditorier er CBS langt foran KU, hvor der kun findes enkelte. De nedslidte rammer på KU og nedprioriteringen af de studerendes forhold kunne i hvert fald godt fortjene nogle sponsorpenge. Og der er midler at hente. Universiteterne har meget stærke brands og vil med deres enestående goodwill være værdifulde partnere for enhver sponsor. Hvem ved, måske kan jurastudiet en dag også få kantine eller et par kaffeautomater.