I MAGTENS BOG kritiseres nogle af dansk forvaltnings mest opsigtsvækkende sager. Medredaktør af bogen, Erik Valeur, frygter at fremtidens magtudøvelse vil ske på stadig mere kreative og udemokratiske måder.

Da Poul Schlüter i 1989 talte om fejekost og gulvtæppe for at forsikre befolkningen om, at alt var i skønneste orden, tog han ligeså grueligt fejl, som da Poul Nyrup Rasmussen i 1993 forsikrede om, at dette bliver anstændighedens årti. Det er i hvert fald, hvad MAGTENS BOG forsøger at påvise og samtidig lave satire over. Der bliver nemlig stadig fejet masser ind under gulvtæpperne, hvis du spørger Erik Valeur - en af bogens ophavsmænd.

"De 30 sager, som vi har valgt at sammenfatte, er nok de mest groteske eksempler på, at magtens udøvelse ikke er så ædel, som vi går og tror i Danmark." De groteske eksempler er bl.a. Tamil- og Thulesagen, Skuddene på Nørrebro og Tvindloven. Erik Valeur frygter, at det ikke er særtilfælde.

"Der findes mange sager, som aldrig er kommet frem - og der kommer nye til. Se bare Farum og Thor P. I en tid hvor politikerne strømlines, lovene vedtages hurtigere og antallet af embedsmænd reduceres, er der grobund for kreativ og fordækt magtudøvelse udenfor demokratiets spilleregler." 

Djøfere i hovedrollerne

Sagerne har mange Djøfere i hovedrollerne. Erik Valeur, der ofte kritiserer pressens arbejde og nævner plejebosagen som eksempel, er dog mere bekymret over statsforvaltningen

"Der begås fejl og ulovligheder i alle brancher. Men når det er topembedsmænd, der begår dem og efterfølgende forsøger at skjule dem, er det meget bekymrende. Det er demokratiets - retfærdighedens - højborg. Når blødersagen i sin tid blev forhalet, var det med døde folk til følge. Når mediestormen er reddet af, ser vi ofte, de involverede embedsmænd blive forfremmet - for de løste jo forvaltningens problem. Det er jo grotesk. F.eks. forstår jeg ikke, hvordan en mand som Michael Lunn i dag kan være departementschef i Justitsministeriet efter hans rolle i Tamil- og Nørrebrosagen."

Selvom mange sager aldrig kommer for en domstol - og dem der gør typisk ender med frifindelser - mener Erik

Valeur stadig der er grund til at være kritisk.

"Man bliver jo nødt til at frikende ti rockere, hvis man ikke ved hvem af dem der har begået mordet - uanset man ved, at det er en af de ti, der har gjort det. Sådan er det også i mange af sagerne. Ansvaret siver langsomt, som tiden går, og embedsmændene sørger for  - på mere og mere kreative måder - at redde forvaltningens anseelse og ikke mindst sin egen karriere. Netop når ansvaret

siver, er der behov for at kigge kritisk på processen. Det gør vi i MAGTENS BOG. Vi viser, hvordan magten faktisk er blevet udøvet og kritiserer det."

Skoler i magtudøvelse

I MAGTENS BOG opstilles der i sarkastisk lys nogle "skoler" i, hvordan de gennemgående metoder er, når magten udøves. F.eks. opstilles der tesen, at jo større forenkling og jo større hastighed - desto større gevinst for magtudøveren. Erik Valeur mener ikke, de går over stregen med generaliseringerne og understreger, at de ikke tror alle embedsmænd bruger metoderne

"Vi har opstillet skolerne, fordi der er en tendens til, at metoderne accepteres i forvaltningen. Satire handler jo om at sætte tingene på spidsen."

Erik Valeur mener embedsmænd oftere burde sige fra i pressede situationer og opfordrer Djøfere til at tage en debat om det.

"Selvom vi lever i et godt land, kan det godt gøres bedre."

Embedsmand afviser kritik

Justitsministeriets afdelingschef Johan Reimann er en af de embedsmænd, der kritiseres i MAGTENS BOG. Han mener der er tale om konspirationsteorier og grove forenklinger

"Det er jo nemt for en journalist at forenkle og underbygge sin påstand, så sagerne kommer til at fremstå mystiske," fortæller Johan Reimann. Han står i MAGTENS BOGs personregister med adskillige sidehenvisninger - bl.a. til Tamil- og Nørrebrosagen.

"Fælles for sagerne er, at de har været gransket af de relevante juridiske organer - domstole, tjenestemandsretter, undersøgelsesdommere osv. Det har været kyndige og uafhængige organer, der har stillet nogle til ansvar. For mig er det undersøgelserne, der er sandheden og dermed dét, jeg forholder mig til. Så kan en journalist da godt mene, at resultatet af undersøgelserne er forkerte. Det rokker ikke ved min tillid til de myndigheder, som samfundet har sat til at undersøge sagerne."

Medierne burde selvransage 

Johan Reimann kritiserer mediernes måde at tackle de store sager på og nævner dækningen af Nørrebro-skuddene.

"At politiet i første omgang selv redegjorde for sagen over for Justitsministeriet, var helt normal procedure, ligesom når politiet i dag f.eks. redegør for den irakiske hærchefs forsvinden. Det blev kaldt en skandale i medierne. Da rigsadvokaten efterfølgende blev bedt om at undersøge sagen yderligere, var alle tilfredse - lige indtil han ikke fandt noget spektakulært at kritisere. Skuffelsen kom til udtryk med krav om en ny undersøgelse. Den gav rigsadvokaten ret på alle punkter. Men ingen i medierne erkendte, at de havde taget fejl - og gav ikke rigsadvokaten den undskyldning, han fortjener." Den højtplaceret embedsmand fortsætter:

"Selvfølgelig begås der fejl i forvaltningen, og nogle sager tager også for lang tid. Det er jo menneskeværk. Men hvis du kigger på andre landes forvaltninger, gør vi det faktisk overordentligt godt i Danmark."

I 1998 nedsatte Folketinget Magtudredningen til at analysere demokrati og magt i Danmark.
Seneste udgivelse: Djøficering, myte eller realitet? Se linket nederst på siden.
I 1998 udstilles Magtens Galleri - dokumenter, præsenteret som kunst, fra dansk forvaltnings største sager. Kan ses på Juridisk Fakultet, KU.
I 2002 udkom MAGTENS BOG, 1.000 sider om hvordan magten blev udøvet i 30 sager, skrevet af prisbelønnede journalister. Red.: Erik Valeur, Peter J. Schjødt m.fl.
DR og Filminstituttet producerer i øjeblikket dokumentarfilmene Magtens billeder på baggrund af Magtudredningen og MAGTENS BOG.