Alt hvad der er dig

Af: Bibi Hølge-Hazelton

26.10.2004

Der er vel ingen grund til at moralprædike over for unge mennesker, der netop har svedt sig til et anvendeligt snit på studenter- eller HF beviset.


Eller knoklet i meriterende ærinder og nu er kommet ind på et nyt studie? Unge der skal til at forholde sig til statsteori og udtale socialkonstruktionisme som var det, det mest naturlige begreb at slynge omkring sig. For selv om det er NU i de kommende år, at rigtig mange GLEMMER kroppen til fordel for det intellektuelle arbejde, alt imens muskler i baller og lår syner hen, for pludselig på forunderlig vis, tilsyneladende at sætte sig i mindre faste former, andre og mindre flatterende steder på kroppen - er det vel overflødigt at minde om, at frugt, grønt og fedtfattige animalske produkter er en selv-investering, der på sigt er lige så værdifuld som en akademisk grad, fordi det er via ordentlig kost, at fundamentet til et langt, sundt liv lægges?

Det er vel velkendt til det kedsommelige, at god fysisk form stimulerer sanserne og øger koncentrationen samt virker forebyggende på hjerte-kar sygdomme, diabetes og visse former for kræft? Og det er vel for meget, at en midaldrende forsker skal komme med en sådan opsang, så her er, hvad en ung mand skrev om emnet efter nogle år på universitetet: Min krop er ikke i den form, den burde være... jeg vil ud og løbe, jeg vil styrketræne og dyrke min sport noget mere...men jeg mangler tid...nogen gange ville jeg ønske, dagen havde 48 timer, så jeg kunne få trimmet denne krop. For jeg er ikke tilfreds - det er specielt min mave, der driller, når jeg står og kikker ned ad mig selv. Men jeg ved, at det bare er op til mig selv. Jeg skal bare prioritere anderledes; men hvorfor gør jeg det ikke - tit spørger jeg mig selv om, hvilke mekanismer det er, der gør, at jeg bevidst prioriterer på den måde, men samtidig savner en krop jeg kan være bekendt?

Der er ikke nogen, der har 48 timer til rådighed i døgnet, og sandsynligheden vokser IKKE ved at vente.

God studiestart. Og husk kroppen - det er trods alt den, der rummer alt, hvad der er dig.

Bibi Hølge-Hazelton er ph.d. forskningsadjunkt på Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde

Universitets Center og redaktør på bogen “Perspektiver på ungdom & krop."

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op