Ny bonusordning
Alle medlemmer af Djøf kan nu blive medlem af Forbrugsforeningen. Indkøbsforeningen med de 130.000 medlemmer giver dig mulighed for at optjene bonus, hver gang du handler i en af de 4.500 butikker landet over, som er med i ordningen. Typisk kan du optjene 9 % i bonus af dit indkøb.
Der er et indmeldelsesgebyr på 50 kr. og et årligt gebyr på 100 kr.
Ræson magasin
Nyhedsmagasinet på nettet RÆSON dækker dansk og international politik. Bidragsyderne er bl.a. Niels Helveg Petersen, Ole Wæve og Tøger Seidenfaden. Ræson står også bag USA | Europafjender i fællesskab?
Nyt navn
I marts besluttede Repræsentantskabet i StudSamf Foreningen at skifte navn til Djøf StudSamf. Det var ikke på grund af numerologiske overvejelser, men et ønske om at signalere sit tilhørsforhold til moderforbundet Djøf bedre.
Juridisk engelskordbog
Handelshøjskolen i Århus stiller en juridisk engelskordbog til rådighed for alle, der måtte have interesse. Ordbogen indeholder ca. 1.000 danske termer med fokus på internationale køb af løsøre. Ordbogen er lavet af lektor Sandro Nielsen fra Engelsk Institut som led i et forskningsprojekt på Juridisk Institut.
Student i det private?
Er du ansat som student i det private, vil Djøf værdsætte, hvis du vil svare på et par spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold. Du kan finde spørgsmålene på djoef.dk/studerende.
Gamle numre af Djøf StudSamf
På djoef.dk kan du læse gamle numre af Djøf StudSamf og Djøf-bladet. Du kan søge på både dato og enkelte ord i teksten.