Begejstrings-debatten er for alvor brudt ud efter udgivelsen af bogen: På en bølge af begejstring (Nyt fra Samfundsvidenskaberne). Selv om en del af debatten er kommet til at handle om eksistensberettigelsen for de i bogen tre omtalte institutioner, så er det faktisk slet ikke det, bogen handler om. Bogen fortæller, hvordan begejstring bliver brugt som et stadig vigtigere drivmiddel i den offentlig sektor. Begejstring er kort sagt det værktøj, der gør ny viden anerkendt og værdig til offentlig støtte.
Der er sikkert mange fremtidige projektmagere og embedsmænd blandt nutidens studerende, der gerne vil vide, hvordan de hhv. skaffer penge og får tingene til at rykke i de stive offentlige systemer. Sagen er bare den, at begejstringen ofte udspiller sig på bekostning af fornuften, eftertanken og rimeligheden. Og det er det, der er bogens kritiske budskab.
Det er dog vigtigt at understrege, at bogen ikke taler imod begejstring som sådan. Begejstring er nødvendig i samfundet. Begejstring kan skabe handling. Det kan overvinde fordomme og falsk viden. Men pointen er, at begejstringens indtog i den offentlige sektor er med til at skabe demokratiske, etiske og effektivitetsmæssige problemer: De begejstringsbårne netværk kan ikke kontrolleres af vort demokratiske system, begejstringen kan få fornuften til at fordufte, hvor der tværtimod er brug for mere fornuft, og skatteborgernes penge bliver spildt på at skabe nye opblæste institutioner.
Det stiller store krav til fremtidens embedsmand. De sidste tyve års reformer af den offentlige sektor har bl.a. haft som formål at skabe en type embedsmand - en ildsjæl, en entreprenør, som arbejder på tværs af de hierarkiske bureaukratier. En der kan begejstre på tværs af traditionelle kommandoveje. Den gamle forvaltningsmodel, beboet af de stive regelrette jurister og bureaukrater, bliver henvist til et mindre kontor længere nede af gangen. Men spørgsmålet er, om der ikke går noget vigtigt tabt i den udvikling. Noget gedigent, koldt kalkuleret rationalitet - og noget etik.
Bogen beskriver også en ny klasse af projektmagere. Det er personer, som forener en høj grad af fleksibilitet med en enestående evne til at opspore og bruge intellektuelle trends. De er fremragende retorikere. Vi taler om en ny klasse, fordi de ejer deres egne produktionsmidler, nemlig de beskrevne evner. De er ultra-ambitiøse, taler og skriver godt og har et stort netværk. Frem for alt formår de at skabe begejstring.
De mange studerende på landets kommunikations- og kulturstudier samt journalistik er således ikke galt afmarcheret i deres erhvervsvalg - eller på vej til at uddanne sig til arbejdsløshed. Tværtimod, de har forstået det helt rigtigt. Hvis projektsamfundet udvikler sig (som vi frygter!), vil der blive stærkt brug for deres retoriske evner, ligegyldigt hvilken institution de får arbejde i. Formidlerrollen er fuldstændig central for den moderne videnarbejder - og hvis den kombineres med talent for at begejstre - så er jobbet helt sikkert hjemme. Så enkelt kan det være, hvis ikke man stiller sig nogle grundlæggende spørgsmål om etik og moral. Værdierne kommer i spil, som vi citerer Kaospilot-rektor Uffe Elbæk for i bogen. Og det spil kan enten være prostitution eller reel interaktion.
På en bølge af begejstring - om statsstøttede videncentre og projekter, af Bøje Larsen og Peter Aagaard, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 314 sider, 250,00 kr. inkl. moms.
Bøje Larsen og Peter Aagaard arbejder begge på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi på Handelshøjskolen i København.