Virusalarm!

Pas på kompetencebegrebet!

I filmen "Invasion of the Body Snatchers" oplever man, hvordan et bizart rumvæsen bemægtiger sig menneskers krop og psyke, så de begynder at opføre sig underligt. De er ikke længere sig selv, men styret af en fremmed og umenneskelig tænkemåde, og det hele udvikler sig mere og mere makabert.

Dette er på en måde også beskrivelsen af de senere års virksomhedsøkonomiske og pædagogiske tænkning her til lands. Folk er ikke længere helt sig selv. De stoler ikke på deres egen fornuft, erfaring og dømmekraft. I stedet vandrer de rundt med halvtomme blikke og fremsiger ord som kompetence, kompetenceudvikling og livslang læring.

Ordene er nye. For 15 år siden ville de virke aldeles fremmedartede. Man er nu blevet så vant til dem, at de virker ganske almindelige og tilforladelige. Ja, de fleste forbinder måske ligefrem noget positivt og sympatisk med dem. De forekommer efterhånden at være så selvfølgelige, at man næsten bliver betragtet som sær, hvis man stiller spørgsmålstegn ved dem. Meget få tænker længere over deres dybere indhold og betydning.

Er det fordi de repræsenterer noget banebrydende nyt og godt? Ja, må svaret være. Men med den tilføjelse, at det gode ikke er nyt og det nye ikke er godt. Naturligvis har man til alle tider været opmærksom på værdien af indsigt, kundskaber og færdigheder. Det er godt at kunne noget - og ekstra godt at kunne det godt! Men det er der jo ikke noget nyt i. Det nye er derimod det menneskesyn, der ligger bag kompetencebegrebet: "Du er hvad du kan!" eller endnu mere tilspidset: "Du er hvad du kan bruges til!"

Dybest set udtrykker kompetencebegrebet en magtfilosofi. Jo mere du magter, jo bedre. Det er den tyske filosof Nietzsches magttænkning, der ligger bag: viljen til magt - det er sagen! Denne magtfilosofiske tænkning har nu installeret sig som skadelig virus i menneskeopfattelsen - med makabre omkostninger.

Hvor kommer hele denne invasion fra? Kompetencebegrebet blev i sin tid udklækket inden for nyere managementteori, nærmere bestemt

Human Resource Management. Derfra har det bredt sig ud over den pædagogiske verden. Oprindeligt var det altså et virksomhedsøkonomisk begreb, men nu har det status af et psykologisk-pædagogisk begreb, som bliver anvendt meget generaliseret om organisationers, institutioners og personers fremtidssikring. Svaret på de fleste problemer er "kompetenceudvikling gennem livslang læring."

Human Ressource Management er en styringsvidenskab, der skal organisere virksomheder på en sådan måde, at de bliver optimalt konkurrencedygtige. Det hænger fundamentalt sammen med, at en virksomhed skal tjene penge - ellers går den under i konkurrencen. At en virksomhed bestræber sig på en effektiv udnyttelse og opdatering af sine ressourcer, er meget forståeligt. Sådan er de faktiske forhold i jernindustrien.

Men at den pædagogiske sektor mere eller mindre skal underlægges samme styringsperspektiv, anser jeg for en fatal misforståelse. Kompetencebegrebet rummer nemlig nogle arvelige egenskaber. Det ligger at sige i kompetencebegrebets gener, at det til syvende og sidst kommer an på at effektivisere og optimere en given persons ressourcer.

For livets skyld?

Nej, for erhvervslivets skyld!