Udover sine statskundskabsstudier er Clement Kjersgaard instruktor, chefredaktør, tv-vært, meget mere og lidt til. Et af hans seneste projekter er en netportal for unge i 20erne, der interesserer sig for politik, kultur og historie. Og så mener han i øvrigt, at statskundskabsuddannelsen er for dårlig.

Hvis der findes noget, som ingen prøver at sælge til 20-årige, så er det politik. Man skal helst have sagt dating eller SU før, man har deres opmærksomhed, beklager Clement Berhendt Kjersgaard

Man kan starte fortællingen om Clement Behrendt Kjersgaard mange steder. I Hong Kong på det internationale gymnasium, i England på Oxford University eller i København på Statskundskab. I dag alt sammen fortid. Næsten da. For han mangler stadig at få afleveret sit speciale om de borgerlige partiers opfattelser af det internationale system og nationens rolle fra 1945 til 2003. Et ømt punkt, der vækker et skælmsk smil frem.

"Jeg vidste ikke RÆSON ville blive sådan en succes. Og nu er det her DR2-program kommet i vejen, så nu er specialet udskudt, til jeg lige har halvanden time åben til at skrive det færdig i," fortæller han og tilføjer, at det gerne må fremgå, at han sidder og arbejder på det, mens han bliver interviewet. Det overrasker mig nu ikke, hvis han mente det. For han har mange bolde i luften. Og har haft det siden han i 87 i sin fritid fra Sankt Knuds Skole lavede Århus Børneradio. Seneste projekt er opgaven som vært på DR2s samtaleprogram "Tal med Gud". Her diskuterer fire religiøse forkyndere i godt 28 minutter i en nøgen og blodrød tv-kulisse vidtfavnende spørgsmål om homoseksualitet, liv efter døden og Satans natur. Spørgsmålene stilles af Clement Kjersgaard og de cirka 80.000 foran skærmene, der ser med onsdag aften. Andre har måske oplevet ham i Deadline, hvor han på grund af sin udenrigspolitiske indsigt har debatteret Grønland og missilskjoldet, forsvarsreformen og VK-regeringen på deres toårsdag. Men den største bold - den der har taget det meste af hans tid de sidste to år og formentlig vil gøre det de næste mange år - er RÆSON. Det er et udenrigspolitisk nyhedsmagasin på nettet, som han er chefredaktør for. Sammen med studiekammeraten og ph.d. Henrik Breitenbauch lancerede han magasinet, fordi der manglede et medie, der tog det udenrigspolitiske stof seriøst.

"Hvis du tager det danske bladmarked og sammenligner med andre steder, så er der mærkelige huller i Danmark. Vi har f.eks. ikke noget Newsweek, Economist eller Spectator," forklarer han. Og seriøst er det. Et imponerende panel af indsigtsfulde autoriteter på deres område er faste bidragydere til langhårede dybdeborende artikler, som Politiken og Nyhedsradioen gerne bringer uddrag af, og som Deadline nu og da lader sig inspirere af til debatter et par dage efter nyhedsbrevet er sendt rundt.       

Politik for unge

Den 28-årige Clement Kjersgaard har åbenbart ikke nok bolde i luften, for endnu en af hans mange ideer er i år blevet omsat til virkelighed. En netportal  på www.omverden.dk om politik, kultur og historie henvendt til unge i 20erne, især StudSamfere.   

"For det første er det en portal, der giver overblik over nettets tilbud inden for området. Der vil f.eks. være links til andre netmagasiner, organisationer og forlag, der fortæller om bøger og foredrag. For det andet vil jeg udvikle politisk stof med særlig appeal til unge," siger han velvidende, at den opgave ikke er helt nem:

"Hvis der findes noget, som ingen prøver at sælge til 20-årige, så er det politik. Man skal helst have sagt dating eller SU før man har deres opmærksomhed. Men det passer jo ikke. For mange har jo en interesse i politik. Jeg mener bare - ligesom med RÆSON - at der her er et hul i mediedækningen. Medierne beskæftiger sig ikke med folk, før de er blevet ordfører eller minister. Det er kedsommeligt, fordi man arbejder i de samme formater, med de sammen mennesker og på den samme måde," sukker iværksætteren. Men det er ikke blevet ved sukket alene. For Clement Kjersgaard er handlingernes mand, og første interview er da også allerede på plads. Det er med Radikal Ungdoms nye formand Zenia Stampe om hendes generations forhold til politik.

Statskundskab for dårlig

Man skulle ikke umiddelbart tro, at en mand med en nærmest lidenskabelig interesse for udenrigspolitik og som selv har været instruktor i politisk teori og idehistorie er træt af at sidde på skolebænken, men sådan har det været i nogen tid. 

 "Jeg har være utålmodig de sidste par år på universitetet... Altså, jeg kan godt lide materialet. Men jeg tror ikke, der er mange, som er bygget til at sidde på skolebænken, når de er 25. Og jeg tror, vi har et basalt problem i Danmark, fordi vi har indrettet os med forventninger om, at folk skal sidde på skolebænken til de er tæt på 30. Det er som det økonomerne kalder diminishing returns - på et vist punkt bliver udbyttet gradvist mindre." Han henviser straks til den tid, som han mener har formet ham i langt større grad end Statskundskab i København, nemlig de tre års studier på Oxford University i filosofi, politik og økonomi.

"Da jeg blev færdig på Oxford som 21-årig var jeg gammel i forhold til de andre. Mange af dem gik direkte derfra og ud og fik job. Der var en generel ånd af, at du kan hvad som helst og verden er din," husker han. Ånden har han tydeligvis taget med til Danmark. For det er ikke manglende tro på sig selv og sine ideer, der mangler. Og han er da heller ikke bleg for at give sin vurdering af det danske universitetssystem og Statskundskab:

“I England og mange andre steder uddanner man ikke til at blive akademiker, men til at man skal ud af universitetet. I Danmark er der en tendens til at uddanne folk til at de skal fortsætte på universitetet. Jeg mener, man skal gøre uddannelserne kortere og bedre. Hvorfor skal vi bruge syv år på en halvdårlig uddannelse? Når man ikke skriver flere skriftlige opgaver som en dansk studerende - hvilket jo er helt vanvittigt, hvor lidt skriftlig træning vi får - så er det udtryk for, at man ikke har ressourcer til at rette dem. I en lang periode er antallet af studerende steget, uden at ressourcerne er fulgt med, og vi er langt fra, hvad der konstituerer en kvalificeret uddannelse. Reaktionerne vil komme til at vælte ind nu, fordi der er arbejdsløshed og man vil indse, at vi skal have bedre kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet."

I det hele taget er han meget begejstret for sit ophold på Oxford, som han mener, er verdens bedste universitet.    

"Kort sagt, så skyldes det, at man som studerende i tre år har enetimer med lærerne. To gange om ugen. Og man skriver to opgaver om ugen. Det er sindssygt hårdt. Et semester var særlig hårdt. Mellem de to timer med lærerne arbejdede jeg konstant et døgn og sov så bagefter i næsten et døgn. Når jeg vågnede efter sådan en omgang skete det afsindig langsomt, og jeg var helt kvadret ned i søvn og kunne så lige nå at finde mig selv og komme op til overfladen, inden turen kunne begynde forfra."

Clement Kjersgaard er en herre med mange ideer, mange meninger og viljen og modet til at gøre en forskel. Læs mere om ham i Djøf bladet nr. 3.

Hvorfor skal vi bruge syv år på en halvdårlig uddannelse?