Har man en gang fået sig et par sociologiske briller, ja så er de ikke til at tage af igen.

Ved mit studieskift fra København til Århus frydede det mig at iagttage de små kulturelle forskelle mellem hovedstaden, og det de her vestpå kalder: "Danmarks hovedstad nummer to". En titel jeg til stadighed undrer mig over, når der er timer imellem, at en hyrevogn triller forbi, så snart du er 300 meter eller mere fra Midtbyen.

Desværre er jeg efter tre måneder så integreret i det jyske, at jeg ikke længere funderer over, hvorfra Netto-pigen og jeg kender hinanden, når hun kigger mig smilende i øjnene og siger "Hej!" Jeg ved nu, at hun hilser på alle. Af høflighed.

Det er det overskud i hverdagen, der gør Århus så eksotisk og berettiger til navnet Smilets By. Her kommer man hinanden ved. Og er der noget århusianerne er gode til, så er det small talk. Der er ingen vej uden om. Forholder man sig tavs, falder dommen: Københavner! Så er det ligegyldigt, at jeg stammer fra Skærød en landsby i Nordsjælland med 15 gårde og et nedlagt gadekær. Øst for Storebælt er og bliver København for jyder.

Selvom servicen er i top, findes der - indrømmet - også trælse dage og uger, hvor jeg konstant får skæld ud i bussen. Århus Sporveje er ikke for nybegyndere. Lige som jeg fattede, at jeg skulle stige på bagi og gå ud foran, triller midterdørsbusserne forbi. Hvis det ikke bare er noller...

Efter to uger bildte jeg mig ind, at hvis jeg tillagde mig en jysk dialekt, ville ølpriserne falde fra deres urimelige højder til et almindeligt københavnerniveau. Men jeg tog dobbelt fejl. Jeg var ikke blevet snydt, fordi jeg var fremmed. Øl koster bare 15 procent mere i Århus. Desuden fandt folk det frastødende, når jeg troede, at jeg kunne tale jysk. Jeg måtte da forstå, at der ikke længere er jyder, der siger "noller." Den sved. Særligt efter at have siddet hjemme på klubværelset og terpet Nils Malmros film "Lars Ole 5.C," som var det et lydbånd. Jeg indså, at jeg var en sølle amatør. Forældede sprogkoder ville ikke få mig integreret på rekordtid. Og nu da det eksotiske er blevet til hverdag, er jeg heller ikke så sikker på, at jeg vil integreres. Jeg vil hjem til Djævleøen trods sure Nettopiger.

Billig øl og taxa er trods alt elementært for et komfortabelt studieliv.