Vi skal alle sammen igennen det. Det på en gang fantastiske og fandens speciale. Djøf StudSamf sætter fokus på specialet
Bogi Eliasen skrev speciale om Færøernes forhold til Danmark. Efter et halvt år var han tæt på at opgive, men pludselig bød et studiejob på Christiansborg sig. Det sparkede ham i gang med et toårigt specialeforløb - med løn
30-årige Bogi Eliasen er gift og far til Luisa Sofía på 4 år og Robert Alexander. Så der har været nok at se til ved siden af statakundskabsstudierne i Århus. Men det er nu ikke familie-livet, der skyldes, at han siden starten af 2002 har arbejdet på sit speciale. Det skyldes, at han efter et halvt år med at læse litteratur om det politiske og juridiske forhold mellem Færøerne og Danmark fik det perfekte studiejob - vel nærmest et specialejob - som pludselig gjorde specialet til en længere proces end oprindelig planlagt. I dag kan han tilfreds med sin ansættelse som akademisk medarbejder, se tilbage på den til tider krævende specialeproces.
Krydsild med tidligere justitsminister
I løbet af det første halve år læste Bogi det tilgængelige litteratur om Færøernes stilling i Rigsfællesskabet. Der fandtes ikke meget, og han søgte derfor vejledning hos praktisk talt
alle relevante professorer på Statskundskab og Jura.
"Nogen vidste lidt om Færøernes stilling i Rigsfællesskabet, men ingen fokuserede på det mere videnskabeligt. Jeg tror hele fokus på statskundskab og jura i Århus er på Danmark ude i den store verden - at det er Danmark, der betyder noget som aktør i international sammenhæng. Fx vedrørende EU og international bistandshjælp." Bogi var faktisk parat til at droppe emnet, men pludselig fik han på grund af sit specialeemne muligheden for at få et lønnet studiejob for en nedsat arbejdsgruppe i Folketinget. Den skulle undersøge det, han fra barns ben af på Færøerne var opvokset med, og nu på videnskabelig vis gerne ville undersøge. Nemlig Færøernes politiske og juridiske (u)afhængighed af Danmark. Arbejdsgruppen blev nedsat af to grønlandske og et færøsk folketingsmedlem. Udover Bogi var der en anden lønnet specialeskrivende, tidligere justitsminister og professor dr.jur. Ole Espersen samt tre anerkendte professorer fra henholdsvis Island, Færøerne og Grønland. De skulle beskæftige sig med det internationale samfunds opfattelse af tilsvarende konstruktioner som den dansk-færøske.
Skulle forelæse på Christiansborg
Opgaverne fordeltes efter interessefelt og specialevinkel i gruppen. Bogi skulle indsamle teorier om selvbestemmelse samt lave en empirisk undersøgelse til dokumentation af disse teoriers holdbarhed. Det meste foregik hjemmefra på Skjoldå-kollegiet, hvor empirien fra blandt andet flere FN-institutioner blev indsamlet. Gruppen mødtes fra sensommeren 2002 hver måned på Christiansborg for at give hinanden kritik på det forgangne hjemmearbejde:
"Det var meget sjovt, at få tre internationale professorers mening om, hvad det var jeg sad og lavede derhjemme. Debatformen i arbejdsgruppen var meget uformel, men det er klart, at professorer af den kaliber har noget over sig, så deres ord vejer mere. Men jeg var også inde at give konstruktiv kritik, hvor jeg mente, jeg havde noget." Arbejdet har også krævet, at han skulle holde en officiel forelæsning i Folketingets gamle Landstingssal om status for arbejdsgruppens arbejde. Og han har desuden skrevet en artikel i den rapport, der meget snart offentliggøres som punktummet for en lang, men givende specialeproces.
Et godt råd fra Bogi Eliasen:
"Hvis man har et bestemt emne eller problemstilling man brænder for, så gå efter det, tag eventuelle relevante jobs og just do it. Men som oftest koster det i længden på specialeprocessen. På den anden side er jeg meget glad for mit valg, og ved hvad jeg kan prale med, når jeg skal have den lille sludder med Sankt Peter."
At kombinere job og speciale
"For det første så er det ikke helt det samme fra mit studiejob i arbejdsgruppen, som jeg brugte i specialet," fastslår Bogi Eliasen, da han fortæller om fordele og ulemper ved at kombinere job og speciale.
I specialet skal jeg jo dokumentere en vis kunnen om, hvad jeg har fået med fra instituttuet for eksempel metodemæssigt. Men den empiriske undersøgelse, jeg lavede for arbejdsgruppen, går igen på visse punkter som dokumentation i mit eget speciale. Og arbejdet har generelt hjulpet mig meget, fordi jeg har fået indblik i en verden, jeg ikke kendte meget til. Ved at være med i arbejdsgruppen, har jeg fået alt materiale alle steder fra, hvor der normalt er ingen, der gider svare en specialeskrivende. Når du har et samarbejde med nogle professorer, får du altså bare informationerne. Plus når man er med sådan et sted, så får man flere af de nye informationer, som man nok ikke ville få, hvis man sad på sin specialepind i Århus. Hvis jeg bare sad i Århus, ville specialet blive mere baseret på teorien. Jeg har fået en genvej til informationer, og der var også folk, der samlede dem i pæne bunker, så jeg fik dét, jeg skulle bruge. Jeg har for eksempel dokumenter som aldrig er udkommet på biblioteker eller som findes på nettet. På den måde tror jeg, at mit speciale er mere dokumenteret og empirisk velfunderet."
Den væsentligste ulempe har været den lange proces.
"Det har taget meget længere tid, for jeg havde jo regnet med at gøre mig færdig efteråret 2002. Noget som også har været tidskrævende var, at jeg i arbejdsgruppen skulle leve op til mere end min specialevejleder. Der var helt klart højere akademiske krav. Jeg synes kritikken i arbejdsgruppen har været mere hård, end jeg nogensinde har fået på universitet generelt og ved specialeskrivningen. Altså ikke mere negativ eller fordi tingene ikke har været gode nok, men kritikken var mere præcis og sammenhængende. Det har så også været med til, at jeg nogle gange var i tvivl, om jeg nu var på det rette niveau, eller jeg ikke var ovre i et mere forskningslignende projekt."