Foreningen af Erhvervsjurister i Danmark har sat sig for, at de også skal kunne praktisere som advokater. God ide, siger visse advokater - men Advokatrådet mener ikke, at erhvervsjuristerne har de nødvendige kompetencer

I dag er det kun traditionelt uddannede jurister (cand.jur.), der kan gennemgå en treårig advokatuddannelse, og dermed få lov til at praktisere som advokater. De såkaldte erhvervsjurister, cand.merc.(jur.), bliver uddannet til at arbejde i eksempelvis store virksomheders juridiske afdelinger. Men de vil mere end det. De vil også være advokater:

"Det er et spørgsmål om at få de rettigheder, der følger med advokattitlen," siger Gustav Diness Ove, der er formand for Foreningen af Erhvervsjurister i København. Det drejer sig særligt om tre rettigheder: Retten til at markedsføre sig med juridisk rådgivning, retten til at være ejer eller medejer af et advokatfirma og endelig retten til at være procesadvokat - altså at repræsentere en klient i retten. De rettigheder er i dag bundet til cand.jur. titlen ifølge Retsplejeloven. Gustav Diness Ove fortsætter:

"Modviljen mod vores uddannelse skyldes at folk ikke rigtig ved, hvad vi kan, men det vil vi gerne vise dem."

Prominente støtter

Foreningen af Erhvervsjurister er en studenterorganisation for de erhvervsjuridiske studerende i København, Århus, Odense og Aalborg. I en brochure foreningen har udgivet, støtter en række prominente personer inden for juraverdenen op om erhvervsjuristernes ønske. Professor, dr.jur. Erik Welauff fra Advokataktieselskabet Dahl, Koch & Boll fortæller eksempelvis om en erhvervsjurist, at han blev nødt til at læse en cand.jur. efter sin cand.merc.(jur.) for at blive advokat:

"Det er trist, at denne omvej fortsat skal være nødvendig," udtaler Erik Welauff til brochuren.

Advokater bør være jurister

Men hos Advokatrådet mener man, at der skal ganske særlige egenskaber til, for at man kan praktisere som advokat:

"Der skal de rigtige folk til de rigtige jobs og den rigtige rådgiver til den rigtige sag," siger Inger Høedt-Rasmussen, der er udviklingschef i Advokatrådet:

"Og erhvervsjurister har eksempelvis ikke kompetencer til at gå i retten. Til gengæld er de gode til så mange andre ting, som traditionelle jurister ikke kan. Og derfor er der da også mange af dem, der får jobs i advokatvirksomhederne."

Inger Høedt-Rasmussen, der selv tidligere har undervist på cand.merc.(jur.) uddannelsen, tilføjer:

"Hvis man vil være procedureadvokat, må man læse procesret. Det gør man på jurastudiet. Men indenfor erhvervsret og økonomi er de rigtig gode."

Hos Foreningen af ErhvervsJurister ved man godt, at de kompetencer ikke allerede er til stede:

 "Som det er i dag, bliver man nødt til at læse en cand.jur. ovenpå sin cand.merc.(jur.). Det er bestemt ikke rimeligt, og ganske unødvendigt," siger Gustav Diness Ove:

"Det er ikke vigtigt for os, hvordan det her bliver gjort. Det vigtige er, at det bliver muligt. Det kan for eksempel være ved et ekstra uddannelsesforløb ovenpå cand.merc.(jur.)."

Hvad er en jurist i dag?

"Hvis det her skal ændres, skal vi kigge på hele strukturen på europæisk plan," siger Inger Høedt-Rasmussen: "Der er jo kæmpe forskelle på, hvad der skal til for at blive advokat rundt omkring. Samtidig har cand.jur. uddannelsen ændret sig meget og de jurister der bliver udklækket i dag, kan have haft et væld af forskellige fag og fuldstændigt forskellige faglige identiteter. Men jeg mener som sagt ikke, at en cand.merc.(jur.) har de kompetencer der skal til, for at blive procedureadvokat og møde i retten." Advokatrådet diskuterer løbende adgang til både titlen og branchen.

"Vi lavede også et forsøg, hvor en håndfuld erhvervsjurister blev lukket ind på fuldmægtiguddannelsen, som i dag hedder advokatuddannelsen," fortæller Inger Høedt-Rasmusen:

"Jeg tror seks ud af syv arbejder i advokatbranchen i dag." Men vejen fra forsøg til virkelighed er lang. Det erkender Gustav Diness Ove:

"Der tager nok en del år før vi får ændret det her. Der er mange ting, der skal ændres. Både holdninger og lovgivning."