"Forholdet mellem Københavns og Århus Universitet er præget af, at KU er det gamle og store universitet, hvorimod AU gradvist har skullet konsolidere sig. Derfor tror jeg, man i Århus er meget bevidst om karakterniveauet - for at undgå mistanke for, at det er lettere at komme igennem jura i Århus end det er i København," siger Ditlev Tamm, dr.jur. og professor i retshistorie ved Det Juridiske Fakultet i København.
- Hvis karaktergennemsnittet er lidt højere i København, er det så, fordi jyderne bare ikke er så kloge?
"Det tror jeg bestemt ikke! Tværtimod - det er min fornemmelse, at man i København generelt er venlige med karaktererne. I enkelte kursusfag vil jeg tilmed mene, at snittet er forbløffende højt. Ja, man kunne fristes til at bruge ordet inflation." Ditlev Tamm understreger, at man for samme præstation naturligvis bør have samme karakter, uafhængigt af om man er til eksamen i Århus eller København.
Hvem er bedst?
Henrik Stevnsborg, studieleder på jura i København, kan ikke nikke genkendende til, at der skulle være forskelle i karakterniveauet. "Det er min klare opfattelse, at niveauet på grunduddannelsen ligger lige der, hvor det skal," siger han. "På overbygningen vil jeg derimod mene, at snittet i nogle fag ligger lige i overkanten - men det kan bl.a. have sammenhæng med, at de studerende på grund af valgfriheden er mere engagerede end på de obligatoriske fag på grunduddannelsen."
Hans jyske kollega, Jørgen Albæk Jensen, er derimod ikke afvisende over for, at der skulle være en lille forskel. "Vores fornemmelse er, at vi i hvert fald på 1. år ligger lidt lavere i forhold til København."
- Men er det så, fordi I ligger under København, eller fordi København ligger over jer?
"Ja, det er jo et godt spørgsmål. Er koppen halvt fyldt eller halvt tom? Hovedforklaringen er jo nok historisk: vi stiller bevidst relativt høje faglige krav på 1. år for at gøre det til en reel stopprøve. For eksempel er pensum i familie- og arveret af betydeligt større omfang end det tilsvarende i København," siger den århusianske studieleder og tilføjer, at han anser niveauet for det rigtige, set i lyset af, at stort set alle, der består stopprøven, også ender med at få deres bachelor- (og kandidat-) eksamen.
Ditlev Tamm savner en differentiering, som handler om mere, end hvem der er bedst. "Jeg mener oprigtigt talt ikke, at det er rimeligt at tale om en niveauforskel i undervisningskvaliteten. Naturligvis bliver der lavet sjov med det begge steder, men jeg kan ikke forestille mig, at nogen i fuld alvor kan mene, at det ene er bedre end det andet. Problemet er velsagtens, at begge universiteter - i hvert fald i forhold til den juridiske uddannelse - lægger vægt på en meget høj grad af ensartethed," siger Ditlev Tamm.
Udenadslære og kunnen
Stud.jur. Peter Skau-Andersen, 26, nikker genkendende til problemstillingen. Han har taget sin juridiske bacheloruddannelse på Århus Universitet, og er nu næsten færdig med overbygningen i København. "Det er min opfattelse, at det faglige niveau er rimelig ligeligt i Århus og København, men der er stor forskel på, hvordan man afvikler eksamen. På overbygningen i Århus kender man i mange tilfælde spørgsmålene på forhånd ved de mundtlige eksaminer, så når man kommer ind, trækker man et spørgsmål, får lov til at snakke i ti minutters tid og får så til sidst nogle supplerende spørgsmål. I København har jeg oplevet at være blevet afbrudt efter første sætning," siger han og tilføjer, at det naturligvis giver en helt grundlæggende forskel:
"I København tjekker man, om man kan stoffet, i Århus om man har lært det udenad." Men han peger også på eksaminer, hvor mønsteret er modsat. Formueret på 3. år foregår eksempelvis over to dage med tre års pensum på mange tusinde sider, hvor der i København er afsluttende eksaminer i de formueretlige fag efter hvert år. "Den slags kan naturligvis ikke undgå at spille ind på resultaterne," mener Peter Skau-Andersen.