Dårlige smagsprøver
Fagene i sociologi og jura fremkalder ikke de mest positive ord hos Selim. Til gengæld ser han frem til 3. semesters politisk/administrative linje efter det første basisårs smagsprøver på, hvad han kan vælge senere. "På første semester var der noget om politik og historie, som var interessant. Men det er også rart med en samlet generel samfundsvidenskabelig dannelse, der giver en hel smagsprøve på de linjer, vi kan vælge fra og med 3. semester. Jeg håber da, det er på 3. semester, det for alvor begynder at blive sjovt," fortæller en optimistisk Selim. Heller ikke alle smagsprøverne i kantinen er tilfredsstillende: "Vores kantine er ikke verdens bedste. Udvalget er smalt og priserne høje. Heldigvis ligger Kvickly tæt ved," griner han.
På en skala fra 0-5 får gruppeopgaver karakteren 3: "Vi har hele tiden været tidspresset. Vi skulle nok have været bedre til at slå bremserne i og tage en beslutning. Gruppearbejdet kan være træls, men det giver også en forståelse af, hvordan man tackler problemer i fællesskab. For man bliver vant til at lytte og tvunget til at finde en fælles løsning. Jeg tror man alene vil have sværere ved at tackle opgaverne. Derfor afhænger studiets succes også af gruppearbejdets succes," mener Selim. De mindre positive smagsprøver på fag og gruppearbejde har ikke fået ham til at springe fra. Det er hans indtryk, at det kun er ganske få, der har gjort det.
Nis Nicholaisen
Der var en, der var to, der var tre...
Sangen om de 10 små cyklisters stadigt mere farefulde færd kender de fleste nok. Umiddelbart har den omtrent ligeså meget at gøre med Anjas HA.-jur-studier som ordet uansøgt afskedigelse har med almindelig jargon. Indtil videre har frafaldet blandt de 75 på årgangen været meget lille. Ingen på Anjas hold har endnu forladt skuden. Måske skyldes det, at de fleste ligesom Anja er vildt glade for juradelen. Ikke desto mindre lurer en dramatisk kursændring forude:
"Vi har fået at vide, at i hvert fald halvdelen nok er faldet fra her til sommer, altså efter det første år. Det erberegnet sådan."
Ifølge Anja er der flere grunde til det store fremtidige frafald. Mange synes, at økonomidelen er for svær, hvorfor det kommende almindelige jurastudium på Odense Universitet virker lokkende. Her slipper man for virksomhedsøkonomi, finansiering og regnskab. Så mon ikke den tohjulede trafik på HA.-jur til sommer bliver noget mindre end her i det spirende forår, selvom i hvert fald Anja er fast besluttet på at blive på studiet.
Anja Kærsgaard
Mens der hvert år bliver optaget over 400 på jurauddannelsen i Århus, er det kun omkring 50, der går ud i den anden ende med en kandidatgrad under armen. Kristina Klimova mener nu ikke, at det store frafald er negativt i sig selv: "Det er OK at tage så mange ind. Hvis man har lyst til at studere jura, skal man have muligheden for at prøve det. Så er det fair nok, at man sorterer dem fra, som ikke har anlæg for det." At der ikke er job nok til 400 nye jurister fra Århus hvert år retfærdiggør også det store frafald. "Det er ikke ligesom på naturvidenskab, hvor de virkelig kæler for de studerende for at få dem til at blive." Kristina Klimova og hendes hold er endnu ikke nået til den frygtede 1. årsprøve, der plejer at tynde ud i de mange jurastuderende. Der er kun 4 af de oprindeligt 24, der hidtil har kastet jurabogen i ringen.
Rune Gade