Det er fredag, og klokken er 12.15. På det her tidspunkt står jeg normalt foran spejlet og overvejer, hvad jeg skal tage på til fredagsbar. Men i dag sidder jeg på en kirkebænk i Trinitatis Kirke. Solen vælter ind ad vinduerne og rammer de guldbelagte lysekroner. Stemningen er højtidelig som en søndag til højmesse. Og alligevel ikke. Det er jo fredag, og øllene venter forude. Det er tydeligt, at stemningen er en anden. Personerne, spredt rundt omkring i det store kirkerum, er unge ligesom jeg.

Jeg er taget til studentergudstjeneste. De studerendes svar på den alt for tidlige søndagsprædiken. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at her er alt ikke, som det plejer. Personen, der bevæger sig op til prædikestolen, er ikke iført sort kjole og hvid præstekrave. Han ser også alt for ung ud, til at være præst. Faktisk hedder han Frederik, er 19 år og læser teologi på 2. semester. En smule rødkindet giver han sig i kast med dagens tekst, men bevæger sig hurtigt over i egne ord og vendinger. Hævet over vores hoveder fortæller han, hvordan vennerne ofte spørger ham, om han tror på Gud, når nu han læser teologi: "Altså, jeg har akkurat lige så svært ved at svare på det spørgsmål som jer," siger han og kigger ned på en bestemt lille flok. Måske hans venner.

Kun for teologer?

"Man behøver ikke at være teologistuderende for at holde en prædiken," fortæller studenterpræst Stefan Lamhauge Hansen, da jeg lidt tidligere på ugen slår et smut forbi hans kontor i en kvistlejlighed i det indre København. Han er glad for mit besøg: "Vi har ikke så mange ressourcer til at udbrede kendskabet til studentermenigheden. Derfor er det ret vigtigt, at vi får lidt omtale," siger han og tænder en Kings. Den må han tage et tungt hvæs af, da jeg spørger, om studentermenigheden da ikke mest er for de teologistuderende.

"Vi er meget opmærksomme på at lave brede arrangementer, der ikke nødvendigvis tager afsæt i det kirkelige. Blandt andet kan man komme til foredrag og filmforevisning med en lektor fra film- og medievidenskab," fortæller han og gør det klart, at studentermenigheden skal ses som et tværfagligt åbent forum, den studerende kan bruge på mange måder: "Nogle kommer udelukkende til gudstjenesterne, andre benytter sig af de kulturelle arrangementer, og så er der selvfølgelig de personlige samtaler."

Sjælesorg

Studenterpræsten læner sig tilbage i det hyggelige sofamøblement. Man fornemmer fortroligheden i det lille kontor. Her har inderste tanker blandet sig med tung cigaretrøg. 20-30 gange om året får Stefan Hauge Hansen besøg af studerende, der har lyst til en snak: "Samtalerne kan handle om alt. Lige fra kærestesorger til præstationsangst og eksamensneuroser," siger han med en vis erfaring i stemmen: "Kontoret her har i øvrigt den fordel, at det ikke ligger på en uddannelsesinstitution. Det gør besøget mere anonymt." Men hvordan får man lige blandet Gud ind i, at kæresten er skredet? Den lille Kings er gået op i røg, og præsten tænder en ny, mens han forklarer mig, at Gud ikke altid skal inddrages: " Det kommer helt an på den studerende, og hvad det er, han eller hun gerne vil snakke om. Tro og Gud skal ikke absolut være en del af den fortrolige samtale."

Marx og muslimer

Men forholder de studerende sig til Kirken og Gud? "Da jeg selv startede som teologistuderende, skulle man helst have en politisk forklaring på, hvorfor man læste teologi. Gerne noget der endte ud i Marx. Det var holdningen til Gud og tro, men det har ændret sig. Tro og religiøsitet er blevet interessante emner i sig selv," fortæller Stefan og nikker, da jeg spørger, om man ligefrem kan tale om en bølge: "Den store interesse for spiritualitet har da haft betydning for kirken og kristendommen. Samtidig er andre kulturer kommet til Danmark. Nogle muslimer har en meget stærk tro, og det betyder, at man i dag må stille sig selv det spørgsmål: Hvad er det, vi selv har?"

Tre kvarter senere

Det er fredag. Klokken er blevet 13, og gudstjenesten er slut. På vej ud fanger jeg teologistuderende Frida Guld. Hun kommer her af og til og kunne godt tænke sig at holde en studenterprædiken engang: "Studenterprædikenerne følger ikke altid en helt almindelig prædiken, og det gør det lidt sjovt. Især når prædikanten ikke er teologistuderende," siger hun og forsvinder ud i solen sammen med Frederik og vennerne.

Måske vil jeg fremover tage en snak med Gud om fredagen. Men nu vil jeg tage i fredagsbar.