Vi har i mange år fortalt unge mennesker, at det er vigtigt, at de får en uddannelse - og meget gerne en længerevarende uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Også selv om ledigheden blandt akademikere er steget. For faglig indsigt og evnen til hele tiden at tilegne sig ny viden er helt afgørende kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.

Hvad skal man så vælge? Det sikre, hvor der stort set er jobgaranti? Eller skal man vælge det, man interesserer sig brændende for?

Det kan være drøjt at komme igennem et langt studieforløb, hvis man ikke interesserer sig for det faglige på studiet. Derfor er mit råd, at man skal vælge et fag, der har ens interesse. Men det betyder også, at man bagefter skal være villig til at flytte langt og søge job, som ligger på kanten af ens fagområde.

I mange år har arbejdsløsheden været høj blandt arkitekter. Alligevel er der mange, der har valgt at uddanne sig til arkitekt. Det er der sådan set ikke noget odiøst i. Når bare man er indstillet på at søge andre job end drømmejobbet på den tjekkede tegnestue i hovedstaden.

Da jeg selv skulle vælge studie i sin tid, var jeg usikker på, i hvilken retning mit arbejdsliv skulle bevæge sig. Derfor valgte jeg at læse jura. Det var en uddannelse, der kunne åbne mange døre. Jeg kunne blive advokat, blive ansat i en privat virksomhed eller arbejde i den offentlige administration. På en måde kan man sige, at jeg valgte det sikre, fordi der var så mange muligheder bagefter. Men jeg valgte også jurastudiet, fordi jeg havde en kammerat, der var begyndt at læse jura et år forinden, og han talte meget begejstret om studiet.

Når jeg så kikker i bakspejlet kan jeg se, at flere af de job, jeg har haft, ikke krævede en juridisk baggrund. Jeg har fx arbejdet i Landbrugsministeriet, hvor jeg forhandlede restitutioner i EU. Det er der ikke meget jura i. Det samme gælder mit arbejde i Venstre som partisekretær. Men det betyder ikke, at uddannelsen har været spildt. Jeg har haft stor glæde af, at kende de juridiske principper, og det har givet mig en ballast og en selvtillid, at jeg vidste, at jeg var fagligt ligeså godt rustet som de mennesker jeg skulle sidde sammen med eller over for.

Det kan afholde nogen fra at gå i gang med en videregående uddannelse, at flere akademikere har svært ved at finde arbejde efter studiet. Det er ingen spøg at stå i en situation, hvor man har brugt fem eller seks år af sit liv på at dygtiggøre sig, og så er der ingen der kan bruge en.

Men det skal man ikke lade sig afskrække af. For fremtidens arbejdspladser kalder på mennesker med en lang uddannelse. I de sidste ti år er der oprettet 44.000 nye akademikerjob. Og den trend vil fortsætte.

Den ny økonomi har bragt en langt højere grad af højteknologi og specialisering ind på virksomhederne. Det har ført til nye arbejdsprocesser og organisationsformer. Samtidig stiller den hastige teknologiske udvikling krav om, at virksomhederne hele tiden tilpasser produktionsprocesser og arbejdsgange. Det betyder, at medarbejdere skal være fleksible og parate til at være med i disse forandringer.

Fremtidens arbejdsmarked kalder altså på veluddannede medarbejdere. Så ingen uddannelse er spild af tid. Jo bedre uddannet man er, des bedre rustet er man til at træde ind på arbejdsmarkedet.