Spalten

Af: Markus Hahn

25.10.2004

Djøf StudSamf - en god start på din karriere


 

I dette nummer af StudSamf Bladet kan man læse om ni personer, der alle har haft stor succes med deres karriere på grund af den viden og de kompetencer, de besidder. En karriere er ikke noget man får, men noget man skaber. På en længere videregående udannelse kommer man sjældent langt alene ved hjælp af gode karakterer. For at få opfyldt ens karrieremæssige ambitioner kræver det, at man allerede som studerende er opsøgende og innovativ, og at man tilegner sig erhvervsrelaterede kompetencer og netværk, som man efterfølgende kan gøre brug af.

Erhvervsrelaterede kompetencer og netværk kan skabes på mange måder, men for at få et godt udgangspunkt kan det for eksempel være en god ide at få et studierelevant studenterjob, at tage i praktik, at tage et studieophold i udlandet eller at deltage i frivilligt organisatorisk arbejde.

Djøf StudSamf kan hjælpe dig med alt dette. Vi er den største faglige organisation på det samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske område, og vi arbejder for dine rettigheder og for dine muligheder for at skabe den fremtid, du ønsker. Vi har blandt andet oprettet studiejob.nu, der er en jobdatabase med studierelevante job. Vi har opslag om relevante praktikstillinger på djoef.dk/studerende - blandt andet fra Udenrigsministeriet. Vi udbyder gratis kompetenceudviklende kurser for vores medlemmer. Du kan søge rejselegater gennem Djøf, eller blive aktiv i en af vores baggrundsgrupper på dit uddannelsessted. Djøf StudSamf har endvidere sikret, at der er minimumsretningslinier for, hvordan praktikanter på ambassader og repræsentationer skal behandles, ligesom vi er ved at gennemføre en stor kampagne for at skaffe flere studierelevante studenterjob og praktikstillinger i universitetsbyer i provinsen.

Derfor er Djøf StudSamf en god start på din karriere.

Velkommen til et nyt semester - og velkommen i Djøf StudSamf.

Har du lyst til at engagere dig i Djøf StudSamf, kan du kontakte baggrundsgruppen på dit uddannelsessted.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op