Han leverer ammunitionen til Fogh i valgkampene og er Danmarks ubestridte spin-king. Pressechef Michael Kristiansen fortæller her om kommunikation som kodeordet for fremtidens politiske liv og demokrati, og om hvordan man bliver kommunikator af hans kaliber.

Kontoret er traditionelt med PH-lamper, et billede af børnene og en stor plante, der byder ind med lidt farve. Det er bogreolen, der afslører, at vi ikke har at gøre med en almindelig embedsmand. Den rummer titler som "Tal godt for dig" og "Ten minutes from normal" af Karen Hughes, der rådgiver præsident Bush. Her er kommunikation i centrum. Michael Kristiansen kunne nu ellers godt ligne en helt almindelig embedsmand. Han er en høj, slank og umiddelbart anonym mand. Det er hans titel, der gør ham anderledes, diskuteret og misundt. Da han blev ansat, begyndte både medierne, politikere og vi danskere generelt at tale om spin. Mange var urolige ved denne kommunikationens mand, og flere politikere har sikkert følt, at de stod nøgne i et storvejr, blot de tænkte på ham.

Rampelyset

I dag kender politikerne og journalisterne mere til ham, og en del af uroen har vist lagt sig, men i offentligheden er han fortsat usynlig, som enhver embedsmand. Rollen som usynlig har han selv valgt: "Min opgave er jo at hjælpe og rådgive ministeren, ikke at bringe mig selv i rampelyset. På den måde kan man sige, at jeg har en 'embedsmandsagtig' tilgang til tingene, men det kan alligevel ikke helt lade sig gøre, for selvom jeg ikke ønsker at sætte spot på mig selv, så bliver der det jo alligevel." Han blev hevet ind i rampelyset, da han var blevet beskyldt for at lyve i sagen om Foghs nytårstale, der viste sig at være (med)forfattet af Dansk Industri og sendt til Michael Kristiansens mail. Han blev del af en politisk skandale: "Ja, der var jo en enkelt politiker, der gerne så mig fyret. Det er selvfølgelig ubehageligt, men det er også et eksempel på, at det ikke kan undgås, at du bliver kritiseret - der vil være en politisk interesse i at kritisere dig."

Han vælger dog også selv lejlighedsvis at blive synlig, som da bølgerne om "Fogh bag facaden", gik højt: "Der var ikke andre, der havde lyst til at sige noget som helst - og det er jo typisk - og her var der behov for en korrektion af alt det sludder og vrøvl, der blev sagt," siger han irriteret.

Drop urealistiske drømme

Til de studerende der drømmer om at gøre Michael Kristiansen kunsten efter, siger han, at man skal have mere at byde på end en faglig spidskompetence: "Man skal være i stand til at se politik og lovgivning i en bredere sammenhæng, forstå politik og ikke mindst hvordan politik virker i offentligheden." Den gode spindoktor skal modnes, og det kræver "erfaring og ydmyghed" at blive rigtig god. Derfor er det heller ikke realistisk at tro, at man ender som en anden Schou fra filmen "Kongekabale", der styrer det politiske spil og narrer naive journalister. Kristiansen mener, at den forestilling bør aflives omgående. Filmens fremstilling af journalister, der flokkes om spindoktoren for at få en luns af en god historie og ikke ejer kritisk sans, holder ikke, forsikrer Kristiansen:

"Det er stereotypt - ja det er simpelthen pinligt, så stereotypt det er. Jeg ved ikke hvorfor, men det er åbenbart sådan, at der er to faggrupper, som alle andre kan blive enige om er nogle idioter - politikere og journalister. Det er bare pinligt, at tro at journalister er så dumme."

Indflydelse og kommunikation

Han oplever selv, at det er begrænset hvilken indflydelse, han og andre spindoktorer har. "I dag fungerer det totalt uprofessionelt. Vi er meget få, der laver det her, og derfor kan vi jo ikke styre alt der sker," siger han for at feje tanker om, at det i virkeligheden er ham, der har magten i Statsministeriet af bordet. Samtidig oplever han heller ikke, at der er den nødvendige respekt for kommunikationsopgaver endnu:

"Kommunikation i dag er jo ikke bare at kunne finde ud af at ringe til en journalist. Det er langt mere vidtgående. Man skal kunne kommunikere til omverdenen - til borgerne om hvad i al verden det er, man går og foretager sig, og det synes jeg, man er ekstremt dårlige til." Han kommer selv fra journalistikken, og ved hvad journalisterne hungrer efter. Han har netværket gennem mange år og kender spillet, men til spørgsmålet om han kan styre spillet, siger han absolut nej: "Det er grotesk," siger han, men medgiver at der bliver tænkt grundigt over, hvordan medierne skal håndteres. "Det er jo mit job," slutter han og kaster et blik på mobilen, der har leveret en håndfuld SMS'er, mens vi har snakket.

Udenfor ligger blæsten tungt over Slotsholmen - og uanset hvad nogle mener, er der grænser for hvad en spindoktor kan bestemme over - vejret for eksempel. 

“Jeg ved ikke hvorfor, men det er åbenbart sådan, at der er to faggrupper, som alle andre kan blive enige om er nogle idioter - politikere og journalister'

Michael Kristiansen

Pressechef i Statsministeriet med rådgivningsopgaver over for Statsministeren i forhold til pressen. Erfaringerne, der har ført ham til denne post, har han blandt andet gjort sig på aviserne Politiken, Berlingske Tidende og Weekendavisen. Hans uddannelse som journalist har dog også sat ham i chefredaktørstolen på Euroman. Første gang, han viste det store publikum sine evner til at analysere det politiske spil, var i dokumentarfilmen "Kandidaterne" om Nyrup og Ellemann under valgkampen i 1998. c