Tag karrieren ad bagvejen.

Det er ingen katastrofe, hvis du ikke har en klar karriereplan fra dag et.

Nok udstråler Hanne Bech Hansen professionelt og karrieremæssigt overskud, som hun sidder i direktørstolen på Københavns Politigård. Men at hun sidder der i dag, er ikke resultatet af snorlige karriereplanlægning fra studietiden og frem til stolen.

Livsnyder på fuld tid

Hanne Bech Hansen lavede sit hjemmearbejde og passede sit studie, men det var uden det store engagement. Hun var ikke den, der markerede til forelæsningerne. Og hun drak ikke mange bajere med studiekammeraterne eller sprang rundt på bordene, som hun selv formulerer det. Til gengæld var hun engageret i sin kæreste, for allerede første dag på universitetet i Århus mødte hun manden i sit liv. Hun nød i det hele taget tilværelsen uden for studierne med klaver, biografture og strandliv og prioriterede anderledes dengang.

“Dem jeg læste med kan sikkert huske mig, for vi var ikke ret mange piger (3 piger og 40 drenge. Red). Jeg hed Hanne Vagner dengang, men hvis ikke de har set et billede af politidirektøren, så aner de nok ikke, at det var hende, de læste sammen med. Det vil de overhovedet ikke forbinde med den person, jeg var dengang: Totalt stille og lidt konturløs,' siger hun.

Hun fortryder til dels, at hun ikke lod sig rive mere med af studiet, men er på den anden side tilfreds med at have haft tid til at modnes, og ro til at finde sin force ved at prøve sig frem. Noget der kan være svært, hvis man hele tiden styrter fremad.

Flittig på halv tid

En ting var studiet - men fra det øjeblik hun fik job, har hun lagt et stort engagement for dagen.

“Jeg gik sindssygt op i det. Og aldrig har jeg haft et job og taget det venstrehåndsagtigt,' siger hun. Hun har i arbejdslivet haft et mål: at gøre sit arbejde ordentligt. Og det er gået sådan, at hun har været glad for hvert eneste job, hun har haft.

Arbejdsstilen har ikke haft baggrund i karrieremæssige overvejelser, og efter eksamen i 1964 arbejdede hun på deltid i 14 år. Hun havde ikke noget mål om at nå videre. Det var først senere, hun begyndte at lægge ambitiøse planer for karrieren. Efter opfordring søgte hun i 1988 stillingen som chef for Politiets Efterretningstjeneste, og fik den. Siden har hun ikke været til at stoppe.

Der er masser af tid til karrieren

Ved ikke at fokusere på karrieren udstråler man noget andet, som kan blive en fordel.

'Hvis man er glad og tilfreds, og udstråler at det er verdens bedste arbejde, og her vil jeg blive til jeg er 70, så kommer man til at udstråle noget andet end hvis man hele tiden vil videre,' fortæller hun. Og det gav resultater i CV'et hen ad vejen. Hun vil dog ikke ubetinget anbefale andre, at vente så længe med at få retning på, som hun gjorde, for det er trods alt ikke en sikker vej:

“Og jeg har da også været svineheldig,' tilføjer hun.

Usikkerheden til trods understreger hun, at man ikke skal opgive håbet om en karriere, blot fordi man i en periode har været på vildveje, eller helliget sig andre ting i livet:

“Det kan altså også lade sig gøre på andre måder end at man fra første dag ved, at man vil være ekspert i immaterialret,' forsikrer hun til de studerende, der måske ikke er afklaret med, hvad de egentlig vil bruge deres uddannelse til, hvor de skal søge deres første job og i det hele taget er bekymret for deres fremtid på arbejdsmarkedet. De kan nå meget ad bagvejen senere.

Hanne Bech Hansen

1995-?            Politidirektør for Københavns Politi

1993-95          Statsadvokat for København

1988-93          Chef for Politiets Efterretningstjeneste

1986-88          Chef for Rigspolitichefens personaleafdeling

1964-84          Advokat, politifuldmægtig i Odense og senere vicestatsadvokat for Fyn

1964               Cand.jur.

Undgå de store brød

Legos direktør Jørgen Vig Knudstorp slog for store brød op, da han var studerende. Han gik til opgaverne alt for bredt og ufokuseret, fortæller han. Og så trøster og glæder han sig med et citat af Abraham Lincoln.

På toppen af legoklodserne i Billund sidder Jørgen Vig Knudstorp. Han skal som nyansat administrerende direktør  vende et kæmpe minus til plus. Det er en stor opgave, han for et halvt år siden fik ansvaret for at løse. Men selv store opgaver kan man slå for stort op, mener han og advare studerende mod at falde i det hul, som han selv faldt i som studerende. Hans tendens til at slå for store brød op betød, at han ikke klarede alle eksamener lige godt:

'Især på de første år af studiet var jeg ikke i stand til at levere det, der skulle leveres til eksamen. Jeg gik simpelthen alt for bredt til opgaven. Man kan sige, at eksamen handlede meget om udenadslære og kvantitative værkstøjsopgaver, som man kunne måle os på, mens jeg gik meget bredt og kvalitativt til værks,' husker han og fortryder især måden, han greb sit speciale an på:

'Min kandidatafhandling slog jeg uforholdsmæssig stort op og var al for ambitiøs i bredden. Jeg brugte derfor også for lang tid på den.' Senere i det private erhvervsliv har han også fået feedback på, at han gerne må fokusere mere på det problem, klienten har haft og mindre bredt.

Tag ikke dig selv for alvorligt

Hvordan har Jørgen Vig Knudstorp det så med ikke altid at slå hundrede procent til? Helt fint, forklarer han og uddyber:

'Jeg er ikke så bange for at indrømme, jeg ikke altid er så god. Nogle har det svært med det og bliver ædt op af egne ambitioner, fordi de har sat sig i en situation, hvor kun indfrielse af de største ambitioner kan tilfredsstille dem.' I øvrigt tager han såvel succeser og fiaskoer stille og roligt og henviser til et citat af den tidligere amerikanske præsident Abraham Lincoln om at glæde sig over det gode og trøste sig over det mindre gode her i tilværelsen.

'Abraham Lincoln sagde vist noget i retning af, at dét, som er sorg nu, bliver glemt med tiden og dét som du glæder dig over i dag, er ikke så stort om tyve år,' siger han og forklarer med sine egne ord, at alt, hvad vi gør, kan virke meget stort og betydningsfuldt her og nu, hvad enten det er succes eller fiasko, men at betydningen hurtigt aftager og tilføjer:

'Det er godt at huske på, så vi ikke tager os selv alt for alvorligt.' Det har han ellers god grund til lige for tiden. Hvert fald legoklodserne. For han skal have vendt Lego fra den seneste fiasko til igen at blive en verdenssucces. Det er da en alvorlig udfordring n

Jørgen Vig Knudstorp

2004-?            Administrerende Direktør i Lego Company

2000-04          Forskellige job i Lego Company

1998-00          Konsulent McKinsey & Co.

1998               Ph.d., AU

1995               Cand.oecon.

Fej porcelænet op

Merethe Stagetorn husker stadig, da hun som studerende fejlede til en forelæsning.

Men hun vendte sin vrede til gåpåmod, og når det går galt i dag husker hun i øvrigt at feje porcelænet op bagefter.

'Det var en stor ydmygelse,' husker Merethe Stagetorn. Hun sidder trygt i stolen på sit kontor i Advokatfirmaet Stagetorn. Hvis hun skulle, kunne hun sikkert erindre mange sejre i retssalene, men i dag handler det om ét af de mere ubehagelige minder. Et minde fra en forelæsning i 1965 på Københavns Universitet:

Kridtstøvet hvirvler omkring professor Ernst Andersen. Han trækker endnu et par streger på tavlen og træder lidt tilbage, forklarer og lader igen kridtet glide fra hovedregel til undtagelse til årstal, tilbage til undtagelsen, til nyt årstal og... De 200 studerende følger hans udredelse af paragrafferne. Problemet er, hvem der arver onkel Tønnesens millioner, når der dukker et adoptivbarn op, ingen vidste eksisterede.

'Vil De?' spørger professoren pludselig Merethe Stagetorn, der sidder blandt de studerende, og forventer, hun fremfører ideen bag det psykedeliske mønster, han den sidste halve time har kreeret på tavlen, men som hun ikke har gennemskuet. Hun forsøger. Han trækker hendes pine - og hans fornøjelse - ud og konstaterer så højt:

'Nå, lille frøken. Det var jo ikke så godt, men der er heldigvis mange år til, De skal til afsluttende eksamen.'

I dag, 40 år efter og 62 år gammel, fornemmer Merethe Stagetorn stadig fornedrelsen de få minutter til forelæsningen. Men hun mistede ikke modet. Hun blev til gengæld vred og omsatte i trods den negative energi til større gåpåmod.

'Jeg havde en forventning om, jeg kunne mit stof, så det var bestemt ikke sjovt at stå dér foran alle de andre. Bagefter valgte jeg at bide tænderne sammen og tænkte, at nu skulle jeg vise verden,' husker hun og fik kort efter vist om ikke verden, så i hvert fald Kammeradvokaten, et sæt eksamenspapirer i top og fik her sit første job.

Fik skældud i retten

De fleste fejl Merethe Stagetorn har begået, ville hun sikkert kunne lade ligge uden nogen ville bide mærke i noget. Men som hun selv formulerer det, så har hun det bedst med at feje porcelænet op, hvis det går galt. Hun husker et par sager:

'Jeg har da haft sager, der under domsforhandlingen udviklede sig i en retning, jeg ikke forudså, og hvor jeg burde have indhentet for eksempel en erklæring eller gjort en indsigelse. De sager har jeg anket for at gøre det bedre.' Man kan ikke undgå at fejle, når man er aktiv og prøver nye veje, mener Merethe Stagetorn. Det vigtige er, tilføjer hun, at man reflekterer over sine fejl og gør, hvad man kan for at rette op på skaden.

Hun husker også en sag, hvor hun var glad for, at hun tog sig ekstra tid efter forløbet:

'Jeg havde en sag om et uagtsomt manddrab, hvor en bilist kørte et barn ned i en rundkørsel. Min klient, bilisten, blev frifundet, og jeg havde i retten fremhævet barnets uforsigtighed og egen skyld. Bagefter skældte barnets forældre mig ud, fordi de mente, jeg var unødvendig grov. Jeg kunne været gået min vej, men valgte at replicere og tog deres påstande på mig og forklarede mig.' Og sådan har Merethe Stagetorn fejet op, når der er gået skår i porcelænet siden. Måske professor Ernst Andersen burde have fulgt eksemplet og fejet lidt porcelæn op, da han heglede de studerende igennem.

Merethe Stagetorn

1983-?            Møderet for Højesteret

1977-?            Selvstændig advokatforretning

1967-?            Ekstern lektor og senere censor ved Københavns Universitet

1965-67          Advokatfuldmægtig ved Kammeradvokaten

1965               Cand.jur.

Fokuser på nuet

Tøger Seidenfaden fortrænger sine fejl og dårlige oplevelser.

I stedet fokuserer han på det, han kan gøre noget ved.

Her og nu. Det er dét, du skal tackle frygten for at fejle med, mener Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden.

Han husker studietidens spekulationer over, om han ville slå til, og om det hele nu vil føre til noget godt. Hans råd godt 20 år efter studierne, som 47-årig, er at fokusere anderledes, når du begynder at bekymre dig:

'Den her underlæggende usikkerhed, oplever vi alle fra tid til anden. Men du kan ikke rigtig gøre noget ved den. Så mit råd er i stedet at være til stede i dét, der sker omkring dig, og som du faktisk kan gøre noget ved,' mener han.

Undgå skæbnestunder

Når du fokuserer på nuet, koncentrerer du dig samtidig mere på indholdet end på processen og formen, forklarer Tøger Seidenfaden. Fokuserer du derimod på proces og form, nærer du usikkerheden, mener han.

'Man skal ikke gå i 2. klasse for at komme i 3. klasse, men for at have det godt i 2. klasse og lære dét, man nu skal lære i 2. klasse. Min pointe er, at når du fokuserer på indholdet, så fjerner du samtidig spekulationerne om sejre og nederlag,' siger han, og tror man i det hele taget undgår unødige negative oplevelser, hvis man dæmper sine forventninger:

'Lad være med at skrue noget op til en skæbnestund - til noget der skal være helt fantastisk. Hvis du dæmper dine forventninger og signalerer det udadtil, så vil du heller ikke opleve det som nederlag, eller som om, du har fejlet.'

Ville være russisk sprogofficer

Har chefredaktøren så overhovedet oplevet at fejle og føle nederlag? Ja, svarer han og spoler tiden tilbage.

'Jeg aftjente ikke værnepligt, men forsøgte mig i stedet som sprogofficer i russisk. Men jeg var ikke disciplineret og målrettet nok. Så jeg sprang fra og fik hverken gevinsten ved at lære russisk eller ved at blive reserveofficer. Det var en enorm ubehagelig erkendelse, at jeg - i gåseøjne - spildte min tid på det,' husker han. Den og andre dårlige oplevelser fortrænger han helst:

'Jeg har altid været fortrængeren. Hvis noget går galt, forsøger jeg at lægge det bag mig og tænke positivt. Andre vil måske bruge fejlene mere offensivt og reflektere over, hvorfor det gik galt, og arbejde på det.'

Fokuser på nuet, undgå skæbnestunder og fortræng de dårlige oplevelser. Det er Tøger Seidenfadens tre råd. Men han mener også, der er en trøst i fremtiden i sig selv, når huden begynder at rynke:

'Charmen ved at blive ældre er, at man føler sig mindre og mindre usikker og i højere grad stoler på sin intuition. Man stoler på, at det hele nok skal gå,' siger han.

Tøger Seidenfaden

1993-?            Ansvarshavende chefredaktør for Politiken

1992-93          Administrerende direktør for TV2/Danmark

1987-92          Chefredaktør for Weekendavisen Berlingske

1984               Master of Philosophy i politologi, Yale University

1983               Cand.scient.pol.

Drop de spidse albuer

Det er dem med spidse albuer, det rammer hårdest, når de fejler, mener Sys Rovsing Koch . Hun opfordrer studerende til at støtte hinanden lidt mere og til en gang i mellem at kaste sig ud, hvor de ikke kan bunde.

Godt nok mener Sys Rovsing Koch, vi skal elske hinanden mere og droppe de spidse albuer, men budskabet brænder ikke just igennem med det første:

'Ja,' lyder det vredt i røret efterfulgt af 'vent' og 'ring tilbage.' Ingen præsentation. Ingen forklaring. Ingen beklagelse. Stresset og kort for hovedet udskyder Sys Rovsing Koch vores aftale.

Hun er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted med 500 ansatte og formand for Advokatsamfundet, som betyder, at hun ofte forsvarer eller angriber synspunkter offentligt. Hun fremstår lidt som en hård bulldog, der nok kunne finde på at bruge albuerne. Men 50 år erfaren fraråder hun lige præcis albue-attituden:

'Jeg tror, dem med spidse albuer, føler sig hårdest ramt, når de fejler,' siger hun og forklarer, at de bringer sig i en situation, hvor det rammer dem som en boomerang, når de gør noget forkert, og ingen gider støtte dem. Så føles selv en lille fejltagelse hård.

Vov lidt mere

I gymnasiet havde Sys Rovsing Koch selv lidt for spidse albuer, fortæller hun.

'I gymnasiet kom jeg let til et gennemsnit på 10-11 stykker, og synes de andre bare kunne tage sig sammen. Men man får en helt anden holdning til ens medstuderende, når man kommer på universitetet, og oplever at vi alle kan dumpe. Det bliver man altså ikke et dårligere menneske af.' Som medlem af bestyrelsen på Aarhus Universitet ligger det hende også meget på sinde at styrke studiemiljøer, hvor man støtter hinanden og nævner læsegrupperne som en basal, men vigtig ting at opdyrke:

'Læsegrupper er vigtige, fordi man finder en særlig støtte heri. Det, at der er nogen, der ser dig både før, under og efter eksamen og støtter dig, uanset hvordan det går, er vigtigt for alle at opleve. Det er lidt banalt, men hvis man føler sig elsket uanset, hvad man gør, så tror jeg, man bliver mindre bange for at fejle,' siger hun og mener, det også kan betyde, man vover lidt mere. Og det er godt, synes hun:

'Du skal engang imellem kaste dig ud, hvor du ikke kan bunde. Hvis du altid kun gør, hvad du er sikker på, så sker der ingen forandring. Ingen innovation. Det er en meget uakademisk tilgang til livet.' Hun supplerer med en opfordring til at trodse sin frygt, når den dukker op, så snart du ikke helt ved, hvad du går ind til.

'Der vil altid være en frygt første gang. Første gang du taler til en forsamling, første gang du leder en Generalforsamling, første procedure. Der er første gange hele livet. Drop frygten og spring ud i det,' foreslår hun.

Studerede for målrettet

Sys Rovsing Koch mindes ikke særlige ubehagelige oplevelser eller fejltagelser i studietiden, men hun har fortrudt, hvordan hun prioriterede:

'Jeg var alt for målrettet og læste for hurtigt. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg gå lidt langsommere frem. Måske tage et år til udlandet. Og tage mig tid til at fordybe mig mere i det, jeg synes var spændende og udvikle min egen tilgang til faget i stedet for bare at læse pensum og så videre til næste fag. Den mulighed har jeg ikke i dag, hvor sagsbehandlingspresset er højt,' siger hun. Presset er også højt denne eftermiddag. Hun slutter interviewet ligeså stresset, hun begyndte det:

'Ved du hvad, jeg bliver nødt til at løbe nu. Jeg skal i retten. Hvis jeg fejler dér, bliver min klient nok ikke så glad,' siger hun. Denne gang med smil i stemmen.

Sys Rovsing Koch

2004-?            Formand for Advokatsamfundet

2004-?            Medlem af Aarhus Universitets bestyrelse

2003               Partner i Bech-Bruun Dragsted

1990               Møderet for Højesteret

1977               Cand.jur.

Giv tilfældighederne plads

De unge bekymrer sig for meget, mener Jørgen Goul Andersen . Hans vej fra studerende til professor var præget af tilfældigheder og spildte bekymringer.

Tjaa, bum, bum... Økonomi, Statskundskab eller historie... Tvivlen var stor, da Jørgen Goul Andersen tilbage i halvfjerdserne spekulerede på, hvad han ville læse.

'Et eller andet skulle man jo læse. Det var lidt tilfældigt, at jeg valgte cand.mag. i historie og samfundsfag. Det kunne lige så vel have været en fem-seks andre uddannelser, jeg var gået i gang med,' husker han. I dag, som 51-årig, er han endt et andet sted, nemlig som professor ved Institut for økonomi, politik og forvaltning ved Aalborg Universitet. Men som studerende, var det langt fra den vej, drømmene gik.

'Jeg ville sådan set bare væk fra det provinsielle Skive og ind til Aarhus,' siger han. Hvad det ene studie kunne føre med sig af karriere i forhold til det andet studie, tænkte han ikke meget på. I hvert fald ikke det første stykke tid.

Glemte at melde sig på studiet

Der gik ikke lang tid, før han fik noget at spekulere på. Jobsituationen så nemlig skidt ud for cand.mag.'er i historie og samfundsfag. Derfor indskrev han sig også på statskundskab og besluttede at speede op og læse begge fag, så han kunne blive færdig, inden der blev lukket helt af for nyansættelser. Men det kom til at gå for stærkt. Midt i alle festerne og studierne - og festerne på det andet studium - glemte han at melde sig til anden del (overbygningen) på samfundsfag/historie.

'Jeg blev jo så nødt til at tage offentlig forvaltning på statskundskab. Jeg ville jo ikke spilde et semester med ingen ting,' siger han. Men nye bekymringer om job pressede på.

Unge bekymrer sig for meget

Dårligt var han i gang med statskundskaben før han igen tænkte i begrænsede jobmuligheder, fordi statskundskab dengang stadig var lidt eksotisk. Derfor snuste han også til økonomistudiet. Med 1 1/2 års studier og en del merit fra statskundskab kunne han blive cand.oecon. oven i. Sådan blev det nu ikke. Han blev ved statskundskaben og ser i dag nogle af sine bekymringer som spildte. Han advarer nutidens unge om ikke at begå samme fejl og droppe bekymringerne.

'Jeg oplever i dag de unge som meget mere bevidste om deres valg. Nogle bliver helt paralyserede. Det må være en stor belastning for dem med den her bevidsthed om, at de selv er ansvarlige for ethvert valg, og at de selv bør forme deres karriere fra dag et,' siger han.

Der gik mange år, før han kunne se sin karriere forme sig. Tankerne om en universitetskarriere kom ved et rent tilfælde, da hans kammerat nævnte, at der var opslået et instruktorjob. Det søgte og fik han. Og efter han blev kandidat, søgte han job på universitetet for fi-1 år ad gangen gennem seks år.

'Jeg vidste aldrig, hvad jeg skulle efter et halvt år. Jeg tænkte ikke så langt, men levede mere i nuet og tænkte, at der nok dukkede noget op,' siger han.

De store bekymringer om studievalg og job, han trods alt havde, har lært ham at give plads til det uforudsigelige.

'De studerende skal erkende, at der sker meget, de ikke kan forudsige. De kan ligeså godt lade være med at planlægge alt for meget og bekymre sig over de uoverskuelige konsekvenser af deres valg, men i stedet kaste sig ud i verden og se, hvad der sker,' siger han, men advarer også med et smil:

'Men på en måde var vi måske lidt for ubekymrede dengang,' griner han og henviser til, at over 80 procent droppede ud af studierne. Han supplerer med mere alvorlig tone, at det nok ikke skader nogen i dag at give slip på kontrollen og i stedet overlade mere til tilfældighederne.

Jørgen Goul Andersen

1998-?            Medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen

1997-?            Medlem af Rockwool-fondens programkomité

1996-?            Leder af Center for Komparative Velfærdsstudier (CCWS)

1995-?            Professor på Institut for økonomi, politik og forvaltning ved Aalborg Universitet.

1977               Cand.scient.pol.

Stil nu bare de spørgsmål

Margrethe Vestager har overvundet frygten for at stille 'dumme' spørgsmål. Det er nødvendigt som ordfører på fem områder i det Radikale Venstre.

Underviseren stiller et spørgsmål ud i klassen. Straks tænker du, om du har noget relevant at svare. I næste sekund overvejer du alternativet: At holde kæft. For du risikerer at dumme dig med et forkert svar.

Frygten for at fejle er ofte banal som situationen i klasselokalet. Men for mange er det ikke kun til undervisning frygten bremser. Også til foredrag, forsamlinger eller for Margrethe Vestagers vedkommende i Folketinget. Den tidligere undervisningsminister, og nu ordfører for Det Radikale Venstre på fem områder tager fat i den banale situation:

'På et universitet har man let en forventning om, at alle er så kloge, at man ikke vil demonstrere sin egen uvidenhed.' I 1993 blev hun færdig med økonomistudierne ved Københavns Universitet og kan godt huske angsten for at falde igennem, men hun mener ikke, at det var noget, der prægede hende markant.

'Jeg husker dog at have siddet og puttet med spørgsmål, fordi jeg troede, de var dumme, eller fordi jeg var bange for, at spørgsmålene kom, fordi jeg ikke havde læst ordentlig på pensum. Men det viser sig altid, når der er én, der stiller spørgsmålet, at det er netop dét, der er kernen for at kunne forstå det hele.' I dag, mere end ti år efter, ser hun oplevelserne fra dengang som gode erfaringer, hun har lært af:

'Jeg tror, det gælder om at gøre op med tanken om, at man kun kan lære af det, der lykkes. Ofte er det dét, der mislykkes, man udvikler sig ved. Man må ikke være bange for fraværet af det perfekte.'

Brug hinanden - også fagligt

Margrethe Vestager husker, at man da hun læste ikke var så gode til at fremme den faglige diskussion på holdene.

'Havde jeg været klar over det dengang, så havde jeg nok gjort noget ved det. Det er vigtigt at benytte sig af hinanden fagligt, som man gør det socialt. Hvis man har en fri faglig omgangstone med sine medstuderende, kommer man heller ikke til at trække hinanden ned, så ingen tør sige noget på timen. Studiet skal være en levende del af ens liv og må ikke bare være pligt eller sur slid.'

I dag skal Margrethe Vestager holde sig ajour med mange områder for det Radikale Venstre, og for at kunne nå det hele har hun vænnet sig til at stille mange spørgsmål for at få afklaring. Det mener hun også, de studerende bør gøre:

'Alle har en stor usikkerhed over egne evner, og der vil altid være et præstationsbehov som kan fremkalde angst. Men som regel viser det sig jo, at man er meget bedre, end man går og tror.'

Så til næste undervisningstime, til det næste foredrag eller til... ja, stil nu bare de spørgsmål, ikke...

Margrethe Vestager

199?-?            Medlem af Folketinget

1998-01          Undervisnings- og kirkeminister

1996-98          Bestyrelsesmedlem ID-Sparinvest A/S

1993-97          Landsformand for Det Radikale Venstre

1993               Cand.polit.

...Og husk:

Det er menneskeligt at fejle.

Totalt sammenbrud kræver en computer.