For et halvt års tid siden var han i fuld gang med bacheloropgaven på statskundskab i Århus. Stud.Samf. har spurgt, hvad pokker han skulle derned efter.
Forvalter pengeposerne
'Jeg har en baggrund som officer af reserven, så da jeg gerne ville prøve et job i et internationalt miljø, var det naturligt at søge et i Forsvaret,' fortæller Anders Graugaard, der efter sin bacheloropgave gerne ville skifte læsesalens luft ud med noget noget andet for en periode. Og det må man sige, han har gjort.
'450.000 irakere - det er, hvad der bor i 'min' by,' beretter han. Det har ikke taget ham mange måneder at komme ind på livet af indbyggerne i Az Zubayr, der ligger godt 10 km. fra den mere kendte by Basra. Og det med god grund. Sammen med et par håndfulde andre soldater fra den danske bataljon udgør han bindeleddet mellem de civile og militæret i området i den deling, der kaldes CIMIC.
Han er glad for, at det er en regulær stilling, han besidder i Irak:
'Jeg tror, det betyder, jeg får pålagt et reelt ansvar, hvilket måske ikke altid er tilfældet, hvis man har valgt et praktikophold. Det fantastiske ved mit job er nemlig, at jeg har stor frihed til at definere mine arbejdsopgaver.' Han har svært ved at forklare, hvordan en normal arbejdsdag er i Irak, for den varierer meget.
'Selvfølgelig har jeg nogle grundlæggende arbejdsopgaver, som at følge og støtte genopbygningen af uddannelses-, sundheds- og sanitetssektoren samt sikre el- og vandforsyning i det danske ansvarsområde. Der er store mangler på skadestuerne, på skolerne og i kloakeringen i området, og de ting, der i forvejen findes, er præget af mange års misligholdelse.' Opgaverne varetager han sammen med det lokale og provinsielle byråd, men det er Anders Graugaard, der forvalter mange af de penge, der bruges på projekterne.
'I mange år har det været sådan, at entreprenørerne betalte penge til byrådet, når de havde fået projektet, og jeg er da også selv blevet tilbudt penge for kontrakter, mens jeg har været hernede. Men der er nu engang kun én pose penge, som kun bruges én gang, så det handler om at give dem valuta for pengene og prøve at mindske den del, der går til korruption og svind.'
Sheikernes marionetter i byrådet
I sit arbejde med projekterne møder Anders Graugaard utallige eksempler på de kulturforskelle, der er mellem Danmark og et mellemøstligt land:
'Når vi udliciterer projekterne, så kan budene variere fra 14.000 til 300.000 dollars. En af årsagerne er, at sheikerne i området afgiver flere bud til samme projekt. Vi har set eksempler på bud skrevet på ens papir, med samme tus og med samme håndskrift, men med forskellig pris. Så prøver de at gardere sig med et bud i hver prisklasse.' De lokale sheikers indflydelse på byrådet er en af grundene til, at Anders Graugaard insisterer på selv at udvælge entreprenøren.
'Ud af et byråd på 36 medlemmer kan man opleve, at de 34 er direkte styret af en sheik. Alligevel er vi nødt til at gå på kompromis og støtte og rose byrådet overfor lokalbefolkningen. Også mere end de fortjener. Det er vigtigt at legitimere deres arbejde og styrke byrådet som en demokratisk institution. Selvfølgelig indeholder de fleste projekter, vi laver, en vis grad af korruption, og selvfølgelig refererer mange af byrådsmedlemmer til en sheik, men det er en langsommelig proces, vi har gang i. De må lære at kravle, før de kan gå,' fortæller han.
Fodbold er standardudstyr
Anders Graugaard bruger meget tid på at være ude i lokalsamfundet for at se hvilke forbedringer, der er behov for. Men der er også en anden årsag til at vise sig i bybilledet:
'Det gælder om at vise, at vi også er mennesker og ikke bare soldater. Derfor har vi også en fodbold med som standardudstyr i vores køretøj, så vi kan spille med børn i gaderne. Dermed undgår vi måske at få kastet sten efter os næste gang, vi kører forbi.' Selvom de danske soldater meget sjældent møder utilfredshed, når de kører i gaderne, så ved de, at den findes.
'Vi har fået nogle universitetsuddannede irakere til at lave en spørgeskemaundersøgelse for os, og den viser, at over halvdelen af de lokale ønsker, at vi forlader landet. Det kom egentlig som lidt af en overraskelse for os, fordi de jo altid virker så glade og vinker, når vi kører forbi.' Undersøgelsen viste dog samtidig, at irakerne fuldt ud er klar over, at en tilbagetrækning af de internationale styrker vil medføre kaos i landet.
'Vores undersøgelse viser, at omkring halvdelen af irakerne har set eksempler på 'car jacking', mens over en fjerdedel kender til mord hos de nærmeste. Så det er hård business! Men vi ved også, at det vil gå endnu værre, hvis vi forlader landet. Og jeg trøster mig med, at der trods alt er sket mange forbedringer i landet efter Saddam Hussein. Som min tolk udtrykte det, så kunne man kun måske stole på sin egen mor under Saddam...'
Koordinering af indsatsen
I CIMIC-delingen er man meget opmærksom på at inddrage uafhængige organisationer så meget som muligt i hele genopbygningsfasen. Desværre har de set mange tilfælde af dårlig udnyttelse af organisationernes penge som følge af manglende koordination.
'F.eks. var der en organisation, der renoverede et fodboldstadion for 100.000 dollars. Udadtil så det også meget fint ud, men der var ingen, der ville bruge det, fordi det var henrettelsesplads under Saddam. Sådan noget kan kun ske, fordi man aldrig har givet sig tid til at undersøge behovet.' Anders Graugaard forsøger derfor at fremme koordinationen mellem byrådet i Az Zubayr og organisationerne, så genopbygningen effektiviseres.
Valg for fremtiden
Meget af det internationale fokus har været rettet mod lokalvalgene og det nationale valg 30. januar. Det er også et centralt emne for Anders Graugaard og CIMIC-delingen, men der er alligevel grænser for, hvor meget de kan involvere sig.
'Irakerne synes, det er vigtigt, at der er nogle til at observere valget, pga. den manglende tillid til egne autoriteter, men det er en hårfin balance. Vi er nødt til at være meget påpasselige med ikke at blande os for meget, så vi ikke kan beskyldes for noget bagefter,' fortæller Anders Graugaard, der føler sig privilegeret over at være med i den indsats:
'Tiden hernede er fuld af forandringer. Beslutninger og valg, der træffes nu, vil få betydning for landet i de næste generationer. Valgene vil forhåbentlig øge samarbejdet og tilliden mellem det statslige, regionale og lokale niveau og sikre enheden i Irak.'
Sikkerhedssituationen er en af de ting, der skal forbedres i Irak, hvis landet skal gå en lys fremtid i møde, mener Anders Graugaard:
'Som det ser ud i dag, så er de Multinationale Styrker, i hvert fald i det sydlige Irak, den stærkeste part, hvilket de lokale sheiker også godt ved. Men de store stammer har dog så meget magt, at politiet ikke tør blande sig i deres kriminelle aktiviteter. Samtidig er der mange våben i omløb hernede, og man mener, at visse stammer har helt op til pansrede køretøjer begravet i ørkenen, som kan graves op til 'dårlige tider'.' Et af modtrækkene er at uddanne politiet bedre og ændre deres holdning til jobbet, men Anders Graugaard håber også, at valget vil placere nogle mere kvalificerede folk på beslutningsposterne:
'Jeg mener, det er vigtigt, at irakerne hurtigt får bemyndigelse til at tage beslutninger for deres eget land. Som Lawrence of Arabia sagde i filmen: Better let them make a poor solution themselves, than you presenting them the best, for theirs is the land and the future, and your time is short'.'
Paralleller til alle fag
Ud over en masse arabiske høflighedsfraser og en god teint, føler Anders Graugaard også, at han kan tage noget fagligt med sig fra opholdet:
'Det fede ved mit arbejde er, at jeg er med fra start til slut på projekterne. Jeg er ude at se lokalområdet, mærker behovet, prioriterer projekterne, koordinerer med andre organisationer, indhenter godkendelser og bevillinger, udliciterer arbejdsopgaverne og overvåge, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Det har klart givet mig en masse erfaring til et kommende arbejde.' Det, han glæder sig mest over ved opholdet, er dog, at det har givet ham øje for de færdigheder, som universitetsstudiet har givet ham:
'Fagligt kan jeg trække direkte paralleller til stort set alle fag, jeg har haft på universitetet. Jeg føler, at jeg kan bruge min statskundskabsbaggrund hver dag, fordi jeg har fået så bred en uddannelse. Jeg tror også, jeg med mine erfaringer fra Irak vil få mere ud at studiet, når jeg vender tilbage. Det er egentlig en bekræftelse, som jeg har haft stort behov for at få efter tre år med teori på universitetet.' n
'Det gælder om at vise, at vi også er mennesker og ikke bare soldater. Derfor har vi også en fodbold med som standardudstyr i vores køretøj, så vi kan spille med børn i gaderne. Dermed undgår vi måske at få kastet sten efter os næste gang, vi kører forbi.'
better let them make a poor solution themselves, than you presenting them the best, for theirs is the land and the future, and your time is short'