Vi har set på, hvad det betyder for studielivet og arbejdsmarkedet.

Dronning Margrethe studerede arkæologi og statskundskab, Kronprinsesse Mary har en dobbelt bachelorgrad i jura og handel, mens Prinsesse Alexandra gennemførte en international erhvervsøkonomisk uddannelse. Et kongehus, der viser vejen. For i fremtiden bliver der flere og flere kvinder med en samfundsvidenskabelig uddannelse.

Flere kvinder er godt for studiemiljø

I dag optager universiteterne flere kvinder end mænd. Tendensen er også tydelig på det samfundsvidenskabelige fakultet i Århus. Mens der i 1996 var 3304 mænd og 2647 kvinder, der læste på det samfundsvidenskabelige fakultet, er tallene i år 2656 mænd og 2903 kvinder. Hvad betyder det for studiemiljøet? Ifølge Jacob Lange, studieleder på Købehavns Universitet, vil det kun påvirke studiemiljøet i en positiv retning;

'Så længe fordelingen er nogenlunde balanceret, er der ikke grund til bekymring. Jeg ser først faresignaler, når vi står i en situation med 95 procent mænd eller 95 procent kvinder,' siger han. Til gengæld vil de som kandidater forandre arbejdsmarkedet, fortæller fremtidsforsker:

Kvinder promoverer bløde værdier

Ifølge cand.scient.pol. Gitte Larsen fra Instituttet for Fremtidsforskning oplever vi allerede i dag kvindernes indflydelse på samfundet:

'I dag lever vi i et videnssamfund præget af kreative værdier, hvor virksomheder skal forbedre deres konkurrenceevne på de bløde kvalifikationer; innovation, kreativitet, projektorientering og kommunikation er nogle af nøgleordene. Kvinderne har altså givet mændene konkurrence i forhold til at beherske de mere bløde kompetencer, samtidig med, at kvinderne selv i højere grad mestrer de klassiske mande kvalifikationer som det at være resultatorienterede, profitorienterede og konkurrencemindede.'

Familielivet får højere prioritet

Gitte Larsen mener, at holdningen til arbejdet også er forandret og fortsat vil udvikle sig. Arbejdet er ikke længere den eneste måde at realisere sig selv på. Familien vinder frem også for mændenes vedkommende. Mænd og kvinders hverdag kommer derfor i fremtiden til at ligne hinanden mere og mere, hvis de da ikke allerede gør det. Det er ensbetydende med, at både kvinder og mænd fremover vil komme til at trække på de samme kompetencer. Dermed vil de lønforskelle, der i dag kun kan forklares ud fra den ansattes køn, også blive udvisket. Gitte Larsen påpeger, at mænd også i større omfang fremover vil prioritere familielivet. I Sverige bliver de endog hjulpet frem af staten, som i højere grad opfordrer mænd til at tage barselsorlov:

'Man ved, at når man tager ansvaret for familielivet, så bliver man en bedre leder. Man får dyrket nogle andre budskaber, som faktisk er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det er de sociale kompetencer så som emotionel intelligens, konflikthåndtering og projektledelse,' forklarer hun. Men arbejdsmarkedet kan også forandre sig i en negativ retning, spår hun.

Det dystre fremtidsscenarium

Kvindernes uddannelsesfremmarch kan kan få uheldige konsekvenser:

'Traditionel set har udviklingen været, at når kvinder kom ind på et felt, så fik det lavere status i samfundet. Der er fortsat mange kvinder i service- og omsorgssektoren, hvor lønnen er lavere end i andre sektorer. I dag er der en stor andel kvindelige læger, som bliver praktiserende læger frem for at forske og så er det som om, at det at være praktiserende læge mister status,' uddyber Gitte Larsen. Konsekvensen er, at det pludselig ikke længere er viden og uddannelse, som repræsenterer de eftertragtede værdier og som signalerer høj-status, men andre kvalifikationer, som man ikke tilegner sig via en videregående uddannelse. Scenariet er dog ikke det mest sandsynlige, mener Gitte Larsen. Faktum er, at er flere og flere kvinder opnår ledende stillinger, især unge kvinder, og de vil sammen med de mange andre veluddannede kvinder være med til at forandre måden at tænke arbejdsliv og familieliv på.

Forskermiljø med for få kvinder

Tendensen til kvindelig akademisk tilstrømning er imidlertid ikke af samme omfang, så snart fokus flyttes til forskermiljøet på universiteterne. Der er stadig forholdsvis få kvinder i toppen af den akademiske verden, og det er et problem, mener Kirsten Gomard, lektor i kønsforskning ved Aarhus Universitet. Hun påpeger, at kvinder gennemfører studierne med samme resultater som mændene. Kvalitative undersøgelser har dog vist, at én af grundene til, at mænd løber med forskerstillinger frem for kvinderne kan være, at de mandlige studerende havde mere målrettede strategier, mens kvinderne havde mere åbne og søgende strategier og i højere grad var afhængige af, at der skete et eller andet, der fik dem til at søge. Undersøgelser peger tillige på, at mænd tenderer at rekruttere mænd, kendt som Rip-Rap-Rup-princippet. Tilsvarende hersker forestillingen om, at kvinder kan hverve kvinder, men Kirsten Gomard betragter det ikke udelukkende som de kvindelige forskeres ansvar at rekruttere nye kvindelige forskere:

'Først og fremmest er det institutionen, der har et problem: Det går ud over kvaliteten og alsidigheden hvis den ikke kan rekruttere kvinder,' forklarer hun som en af grundene til, at universiteterne bør være opmærksomme på fænomenet. Det er de også blevet eller i hvert fald tvunget til at blive. Videnskabs- og Ligestillingsministeriet har for nylig nedsat en tænketank, der har til opgave at besvare, hvorfor kvinderne ikke er bedre repræsenteret inden for universiteternes top. Ligeledes har Aarhus Universitet i efteråret besluttede at lade en ekstern konsulent med erfaring fra ligestilling i andre organisationer til at undersøge netop, hvorfor der tyndes ud blandt kvinder, jo længere man når op i det akademiske hierarki.

Resultaterne kan vi spændt vente på. I mellemtiden vil der sandsynligvis komme flere kvindelige stud.samf'ere, flere kvindelige Djøfere og - måske - kommer der også endnu en samfundsvidenskabelig prinsesse...

'Traditionelt set har udviklingen været, at når kvinder kom ind på et felt, så fik det lavere status samfundet'