Færdig med omkring 20 års uafbrudt uddannelse - og så til det "virkelige liv." For det er jo formålet med al den uddannelse. Men mange kandidater gruer for, om de overhovedet får job, og hvis de gør - hvad det så egentlig indebærer, at arbejde og stemple ind hver morgen. Men ikke alle skal igennem måneders frustrerende lediggang, før der bliver hul igennem til arbejdsmarkedet. Nogle får skam deres drømmejob i første hug. To opmuntrende succeshistorier fortæller om arbejdslivet efter studierne.           

Held og tilfældigheder

Trine Bonde på 27 skrev speciale i sit yndlingsemne patentret, netop som et advokatkontor søgte en erfaren advokat til deres patentafdeling. Trines kæreste lokkede hende til at søge. Hun spåede sig selv ringe chancer, men fik alligevel hurtigt læst korrektur på det halvfærdige speciale. "Jamen det ser jo fornuftigt ud," konstaterede de høje herrer under jobsamtalen - og et fuldmægtigforløb hos advokatfirmaet Johan Schlüter var i hus: "Det er fuldstændigt usædvanligt, måske en ud af ti får sit drømmejob, som det første de søger," fortæller en selv overrasket Trine.

Kim Raben på 32 var inde i arbejdsrutinen fra sin specialeskrivning hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og hans job kunne heller ikke være kommet mere belejligt: "Mine forventninger var store, fordi jeg udover kandidatuddannelsen var med i et sluse-program, hvor jeg specialiserede mig i miljøforvaltning i ulande. VK-regeringen skar desværre i miljøindsatsen, der skulle give mig jobmuligheder. Så jeg har været heldig at få det her drømmejob," fortæller Kim, der har læst internationale udviklingsstudier og geografi på RUC.

Professionel på fuld tid

Trine grubler lidt over et spørgsmål, sænker stemmen og svarer næsten fortroligt, at hun modtager cirka 50 mails dagligt. "Jeg har bidt mærke i, hvor hårdt det er at arbejde fuldtid. Jeg havde nok regnet med, at blive kastet ud i en masse ting - set i forhold til min udisciplinerede læsning under studiet - men jeg har fået en blid start," siger Trine, der trods den bløde start ikke vil ryste ud med et ugentligt timetal, og senere tilføjer at weekenderne ofte går med at flade ud efter en hård uge.

        Kim spiller åbent ud med hans cirka 37 timer ugentligt på pinden - plus/minus fem. Derudover rejser han 50 procent af tiden og har fire udenlandske forskere under sig, og det er den situation, der er blandt de største forandringer fra studielivet: "Den store udfordring ved at være nystartet er, at der er så mange opgaver, og det er svært at vurdere længden af ét projekt. Men det er spændende at have nogen under sig. Man er ikke vant til at sige: 'Det hér har jeg besluttet, det skal I gøre,'" siger Kim om sin nye bestemmende rolle.

Forventningspres og ansvar

Trine oplever et øget ansvar og forventninger fra flere fronter helt forskelligt fra studiet: "Det er jo forventningen til mig selv om, at jeg ikke kan aflevere et halvgjort arbejde. Men der er også rådgiveransvar, for jeg handler i firmaets navn. Så hvis jeg laver en fejl, bliver firmaet draget til ansvar. På den anden side er jeg ikke bange for at sige til en partner, at jeg må have noget input, eller spørge hvor jeg kan lede videre," fortæller Trine.

Kim peger også på sit eget forventningspres i forhold til kollegaerne som en forskel fra studiet: "Det er jo både en udfordring, at have så megen viden siddende på næste kontor, men det er også en ekstrem mulighed. Man ved de har lavet 30 års forskning, så man gider ikke stille dumme spørgsmål," kommer det. Men han understeger også, at man ikke skal være for benovet: "Udvekslingen af viden virker begge veje. Bare det, at jeg har siddet med et specifikt område et halvt år, betyder, at de også kommer til mig - men selvfølgelig er der da et hierarki," griner Kim som tegn til, at emnet er lidt ømtåleligt for en nyuddannet at udtale sig om.