Den danske universitetsverden har en blind plet. Den sidder lige der, hvor nerven i fremtidens samfundsvidenskabelige forskning ligger - hos den studerende, der alt for ofte bliver overset som kilde til ny viden.
Det mener en gruppe studerende skal ændres, og derfor prøver de for andet år i træk at få fokus på den blinde plet.
Initiativet hedder Samfundsvidenskabelige Studerendes Konference. Ideen kommer fra deres egne erfaringer fra forskellige steder i udlandet, hvor studerende kommunikerer mere ligeværdigt end herhjemme med både ph.d.-studerende og etablerede forskere. En af arrangørerne, Ingvar Sejr Hansen, uddyber: "Det er enormt sjældent, at der er fokus på den studerende, som en der udvikler faglige indsigter. Det er ofte for sent, man får kommentarer som Orv, det var en god opgave du lavede - så er løbet som regel kørt for en god faglig dialog. I modsætning til det står det angelsaksiske system, hvor underviserne spørger Hvad er det du arbejder med? Et spørgsmål jeg aldrig nogensinde har mødt i Danmark," fortæller statskundskabsstuderende Ingvar om konferencens inspirationskilde.
Gensidig videnudveksling
Konferencen er for både kandidat- og ph.d.-studerende, der vil præsentere og give kritik på hinandens papers. Alle er delt op i work-shops efter emner, og i hver work-shop er der en professor, der udfylder rollen som tovholder for de 45 minutter, der er afsat til hvert paper.
Professor Jacob Torfing fra RUC deltog sidste år som tovholder på konferencen. Han medgiver, at der kunne være mere samarbejde mellem studerende og forskere: "Det er noget, vi kan blive bedre til i Danmark - at have nogle steder, hvor man taler med de studerende som forskere frem for nogen, der er på skolebænken." Også for ham var der noget at hente i mødet med ambitiøse studerende: "Jeg fik et godt indblik i, hvad den unge generation interesserer sig for, og jeg synes, det var utroligt givende for mig som etableret seniorforsker at få et bredt indblik i, hvad det er for nogen spørgsmål, der tages op i dag."
Har du en forskerbacille i blodet
Rene Abel deltog som en af de få sociologistuderende i sidste års konference, der var stærkt domineret af statskundskabere. Han kunne godt mærke, at de andre ikke var vandt til at se tingene på samme måde som ham selv, da de diskuterede hans paper med afsæt i sociologisk interventionsforskning: "På konferencen blev vi advaret mod den slags forskning af de andre, men vi gjorde det alligevel, og det fungerede fint. Men vi fik også nogle kritiske bemærkninger om vores metode, som vi brugte en hel del," husker Rene. Han blev også tvunget til at diskutere det helt grundlæggende spørgsmål, om hvorfor det, han arbejdede med, i det hele taget var interessant. Et spørgsmål der bare tvang ham til at forklare endnu bedre, hvad det var han havde gang i: "Det var sjovt at diskutere mere ligeværdigt med både ph.d.studerende og undervisere. På sociologi er der ikke meget dialog mellem kandidat- og ph.d.studerende, så det var det var spændende at sidde over for en ph.d.-studerende og opdage, at der ikke er så stor forskel," kommer der fra Rene, der selv overvejede at drive det videre inden for forskningsverden.
I en tid hvor det er en udfordring at få rekrutteret dygtige, unge forskere håber Jacob Torfing, at initaiativer som den nye konference kan tiltrække forskerspirer: "Vi kan jo ikke love unge fyrstelige lønninger, og vi kan ikke love en særlig sikker karrierevej. Men vi kan love et stimulerende miljø, og vi kan håbe, at der er nogen unge, der bliver smittet med den her forskerbacille, så de ikke kan andet end at forske. Derfor er den slags konferencer gode, fordi så kan man opleve det sus, det giver at sidde og diskutere forskning en hel dag. Og omvendt giver det os seniorforskere mulighed for at spotte nogle unge talenter, som vil frem i verden."
"Derfor er den slags konferencer gode, fordi så kan man opleve det sus, det giver at sidde og diskutere forskning en hel dag"