Er der tid til både karrieren og kærligheden

Af: Marianne Gosvig Rasmussen

15.07.2005

Stud.Samf. spurgte syv studerende og en fremtidsforsker.


Kvinderne:

Iben Hansen, 29 år, jura: I fast parforhold med to børn

Mette Larsen, 22 år, statskundskab, single

Nina Sølgaard-Nielsen, 23 år, økonomi, lige stoppet i parforhold

Vivian Kuypers, 22 år, jura, single


Kloge kvinder bliver ikke gift

Du er dum, hvis du gifter dig. Hvis du er kvinde vel at mærke. Det viser ny britisk forskning.

Omtalen af den lille forskel plejer at handle om den fysiske forskel, der definerer os som køn, men britisk forskning viser, at den lille forskel lige så godt kan referere til intelligens. Undersøgelser viser, at kvinder, der ikke er gift, er klogere, end kvinder der bliver gift. Det er lige omvendt med mændene.

Undersøgelsen er lavet af en lang række forskere fra universiteterne i Bristol, Edinburgh, Aberdeen og Glasgow. Forskerne målte intelligensen hos 900 piger, da de var 11, og igen da de var blevet 51 år. De interviewede dem bl.a. om deres ægteskabelige status.

Og resultatet? Desto mere intelligens pigen blev målt til at besidde som barn, jo større sandsynlighed for, at hun 40 år efter ikke var gift. Undersøgelsen konkluderer, at hver gang en kvindes intelligens stiger med 16 point på IQ-skalaen, falder sandsynligheden for, at de er i ægteskab med 40 procent.

Kloge mænd bliver gift


Det forholder sig lige omvendt med mændene. Det er der i hvert fald, nogen der mener i de britiske medier. Hver gang en mands intelligens stiger med 16 point på IQ-skalaen, stiger sandsynligheden for, at han er gift, med 35 procent. Forskerne er forsigtige med at konkludere på undersøgelsen. Der er i interviewene ikke blevet spurgt om grunden til, at de intelligente kvinder ikke var gift. Forsigtig kan man spørge, om det er fordi kloge kvinder er selvtilstrækkelige eller om mænd bliver skræmte af kloge kvinder...

 

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op