Vi kender dem alle sammen: De politisk aktive studerende, der på overfladen har tjek på det hele. Men hvordan får de det til at lykkes - og hvor skærer de hjørner? StudSamf.Print spurgte fem unge politisk aktive ud om deres prioriteringer i hverdagen.

Jeppes telefon ringer. 'Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil skære støtten til ulandsoplysning væk,' lyder budskabet i den anden ende af røret. Det er den presseansvarlige, der vil have Jeppes kommentar til en pressemeddelelse. Klokken er lidt i tolv natten mellem tirsdag og onsdag. Egentlig har Jeppe sommerferie - sådan da. Han er 27 år og læser statskundskab på Københavns Universitet. Samtidig er han formand for bestyrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd. Det betyder blandt andet, at han skal tage telefonen midt om natten. Mange samfundsvidenskabelige studerende har ligesom Jeppe en passion for politik. Her fortæller fem af dem, hvordan de finder tid til at dyrke politikken samtidig med deres uddannelse.

Hvordan prioriterer I studiet og politisk arbejde i forhold til hinanden?

Andreas: Nu er det snart otte år siden, jeg startede på jura, og det siger alt. Jeg prioriterer de muligheder, der dukker op her og nu, især hvis der er tale om, at det er nu eller aldrig. Så tager jeg chancen. Sådan var det med mine udsendelser med forsvaret, og sådan var det med jobbet som landssekretær for Konservativ Ungdom. Så skubber jeg studiet en periode til fordel for erfaringer fra den virkelige verden. Universitetet har ligget der i 400 år, så det ligger der også i morgen. 

Michael: Det kræver planlægning at få det til at passe sammen. Jeg vil gerne have styr på mine møder en måned ud i fremtiden. Men selv om jeg planlægger, kan møderne ikke tilpasses efter, hvornår det nu lige passer mig, så det er undervisningen, der står for skud. Jeg har 12 timers undervisning om ugen, og jeg går måske glip af en tredjedel på en god uge. Oecon er et rimelig selvstændigt studium uden projekter og gruppearbejde, så jeg har den fordel, at jeg ikke skal have det til at gå op i forhold til andre.

Jeppe: Jeg har en studiekammerat, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og vi har prioriteret studiet højt og støttet hinanden i det. Så har vi lukket os inde og boget den i weekender og ferier og nogle gange taget fridage fra det politiske for at læse. Det er tilfredsstillende, at selv om man har travlt, så kommer man også videre med studiet. På et tidspunkt ryddede vi en hel uge til en stor opgave, og så planlagde vi os ellers ud af det. Men det kan vi selvfølgelig også kun, fordi vi læser statskundskab. Det er almindeligt, at vi kun har fire undervisningstimer om ugen på et fuldtidssemester. 

Camilla: Det er ikke så smart ikke at komme til undervisningen, men det er en nem måde at vinde lidt tid på.

Cecilia: Jeg gik et år på Journalisthøjskolen, hvor der var mødepligt - og så kan den slags ikke lade sig gøre.

Camilla: På Roskilde Universitetscenter kan man ikke udskyde en eksamen, for det er ofte sådan, at man skal aflevere et 100-siders projekt, man har lavet som gruppearbejde. Jeg har valgt at lave en del projekter alene for ikke at være forpligtet over for en gruppe. Jeg har ikke noget imod at arbejde intensivt den sidste måned op til afleveringsfristen, men så vil jeg heller ikke skulle gå og have dårlig samvittighed over ikke at gå tidligere i gang med projektet.

Har I nogensinde følt, at det politiske arbejde gik ud over jeres studium?

Michael: Der har været et par gange, hvor jeg er gået glip af virkelig vigtig undervisning. Men så har jeg tænkt, at det er vigtigst, at jeg lever op til det ansvar, jeg har påtaget mig. Jeg har selv valgt at være politisk aktiv.

Andreas: Mens jeg var næstformand i Konservativ Ungdom og sad i studienævnet, læste jeg næsten ikke, for der var for meget politisk arbejde. Jeg kunne godt have valgt at udskyde nogle eksaminer og være en glide-med-studerende, men det gad jeg simpelthen ikke - og det kan man godt se på mine karakterer. Men sådan er det bare.

Camilla: Jeg valgte at prioritere studiet højest på et tidspunkt, hvor jeg bare var træt af at få 8-taller og gerne ville have nogle bedre karakterer. Jeg havde tre store eksaminer i januar, og der var meget snak om, at valget ville blive udskrevet. Men jeg valgte at tage eksaminerne og ikke tænke på valg overhovedet. Og så blev valget udskrevet den dag, jeg skulle til eksamen.

Jeppe: Jeg prioriterede valgkampen på den måde, at jeg var indstillet på, at jeg måtte nå at læse det, jeg kunne, inden valget. Men det kan være et problem, hvis man af den grund dumper eksamen og mister et helt semester.

Hvordan prioriterer I det politiske arbejde i forhold til fritid, venner og familie?

Cecilia: Der er nødt til at være 100 procent opbakning derhjemme til, at jeg gør det her, men omvendt må jeg også stå fast på de aftaler, jeg har derhjemme om for eksempel at holde ferie.

Camilla: Der skal være tid til det, der gør mig glad. Politisk arbejde gør mig glad, men det dræner mig også. Hvis jeg ikke har tid til at dyrke musik og dans, så bliver jeg sur og bitter, og det går også ud over det politiske.

Andreas: Det er vigtigt at kunne koble fra med et eller andet. Det er også meget vigtigt, at man ikke lader det politiske styre én fuldstændigt. Derfor synes jeg, det er fedt at være sammen med mennesker, som ikke interesserer sig for politik og har helt andre prioriteringer i deres liv.

Jeg kobler bedst fra, når jeg er i forsvaret. Det er håndgribeligt her og nu, og jeg kan se resultatet af det næsten med det samme. Politik er meget mere langsigtet, og tit går der lang tid, før du kan se resultatet.

Jeppe: Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere bevidst om at have et liv, som også består af noget andet og andre venskaber. Jeg har også lært, at jeg ikke må aflyse med vennerne i sidste øjeblik på grund af politik. Tidligere har jeg haft en tendens til at ville være med i alt, men fordi der ofte har ligget fire møder oveni hinanden, så er jeg automatisk blevet bedre til at prioritere.

Jeppe: Mine venner fra folkeskolen mødes en til to gange om ugen, og det har jeg for længst erkendt, at jeg ikke kan være med.

Camilla: Det bliver rigtig svært i forhold til kæresten og det at skulle stifte familie. Der skal være 220 procent opbakning for, at en kvinde kan fortsætte med at være aktiv i politik, når hun får børn. Hvis du skal kunne gå til tre-fire møder om ugen og også være væk i weekenden, er du nødt til at have en kæreste, der er feminist. Én der tror på lige muligheder for mænd og kvinder.

Cecilia: Det er en illusion at tro, at man kan få det hele. Vi er gode eksempler på folk, der har kunnet planlægge os ud af det meste, men det tror jeg ikke længere, vi kan, når der kommer børn til.

Camilla: Man skal gå meget på kompromis med sine idealer for børneopdragelse, hvis ens kæreste er lige så aktiv som en selv. Bare det at være til stede i barnets hverdag, det bliver en kæmpe udfordring, hvis man er så aktiv, som jeg er.

Drømmer I om at blive politikere efter studiet?

Michael: Når jeg er færdig med studierne, forestiller jeg mig, at jeg vil hellige mig mit arbejde et par år. De job, jeg gerne vil have, kræver meget commitment, men jeg har svært ved at forestille mig, at jeg ikke bliver politisk aktiv igen senere i mit liv.

Jeppe: Jeg vil altid være politisk aktiv, men jeg har ikke nogen planer på den måde. Jeg bliver færdig med studiet til december næste år, og så tager jeg den derfra.

Andreas: Jeg tror, man skal passe på, at politik ikke bliver en hobby, som man lever af. For hvad sker der så, hvis man ikke bliver genvalgt for eksempel til Folketinget? Så står man pludselig i et kæmpe vakuum. Derfor er det vigtigt, at man har ting ud over det politiske, som man interesserer sig for.

Cecilia: Det er ikke sådan, at man har ét skud i bøssen. Hvis man ikke bliver valgt nu, kan man arbejde nogle år og så prøve igen. Man må også være realistisk.

Camilla: Politik er det jeg brænder for, og det jeg vil beskæftige mig med, men ikke nødvendigvis som levebrødspolitiker. Politik er mange ting, og som sådan er jeg allerede politiker.

Hvad med studiet, hvis I bliver valgt til Borgerrepræsentationen her i efteråret?

Camilla: Jeg bliver færdig på normeret tid ligegyldig, om jeg bliver valgt eller ej - sådan er det bare!

Andreas: Jeg skal være færdig med mit speciale inden valget, for jeg har ikke mere SU. 

Andreas Boisen, 30 år, læser jura ved Københavns Universitet. Kandidat til Folketinget og til Københavns Borgerrepræsentation for Konservative. Tidligere landssekretær og næstformand for Konservativ Ungdom. Bruger cirka 15-20 timer om ugen på politisk arbejde.

Jeppe Bruus Christensen, 27 år, læser statskundskab ved Københavns Universitet. Bestyrelsesformand for Dansk Ungdoms Fællesråd og tidligere ansat i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Bruger cirka 20-25 timer om ugen på politisk arbejde.

Camilla Burgwald , 27 år, læser internationale udviklingsstudier og offentlig administration på Roskilde Universitets Center. Kandidat til Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation for Socialistisk Folkeparti. Bruger cirka 15 timer om ugen på politisk arbejde.

Cecilia Lonning , 29 år, færdiguddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Venstre. Bruger cirka 10-15 timer om ugen på politisk arbejde.

Michael Rødbroe Kolbæk, 24 år, læser oecon på Aarhus Universitet. Formand for Djøf StudSamf. Bruger cirka 15-20 timer om ugen på politisk arbejde.