Flere studerende vil i praktik, men uddannelsesstederne er ikke enige om, hvorvidt det er fagligt relevant. Der er brug for klare aftaler, mener formanden for Djøf StudSamf.

Udsigten til at skifte tunge teoribøger ud med faste mødetider og resultatorienterede projekter får i stigende grad studerende op af stolen.

Mere end dobbelt så mange som for fire år siden vælger nemlig at bruge en del af overbygningen på deres studium på at få jord under neglene som praktikanter. Nogle i private virksomheder, flere i offentlige institutioner.

Alt tyder på, at praktikken betaler sig i længden. En Djøf-undersøgelse fra september i år viser, at kandidater, der i løbet af deres studietid har været i praktik eller haft studierelevante studenterjob, kommer væsentligt hurtigere i arbejde end kandidater, der ikke har. Og langt de fleste studerende oplever, at praktikopholdet er med til at afklare og bringe dem videre også i selve studiet.

Praktik giver motivation til studiet

'Man lærer at omsætte teoretisk viden til praktiske problemstillinger, at begå sig på en akademisk arbejdsplads, og mange bliver også mere klar over, hvad der interesserer dem. De fortsætter studiet mere motiverede og bedre til at træffe et bevidst valg,' lyder det fra Michael Kolbæk, formand for Djøf StudSamf og selv tidligere praktikant ved det danske generalkonsulat i Guangzhou, Kina. 

Men ikke alle studieretninger er enige i, at praktikophold er løsningen for netop deres studerende. Mens tilhængerne opfatter praktikken som en oplagt mulighed for de studerende for at skabe et netværk og blive mere afklarede med deres studium, mener de mere forbeholdne, at de studerende har nok i deres studenterjob og i stedet bør tilbringe mere tid med bøger i hænderne. Forskellen i holdning afspejler sig også i, i hvor høj grad de studerende kan få meritoverført deres praktiske erfaringer.

Fra praktikant til fastansat

Et praktik-begejstret sted er cand.merc.HRM (Human Resource Management)-linien på Copenhagen Business School (CBS). Her har man siden 1992 som en fast ingrediens sendt sine 40-50 studerende i ti ugers praktik. Det giver de studerende erfaring med at omsætte teori til praksis, er med til at afklare folk og sætte dem i kontakt med erhvervslivet, lyder argumentet.

HRM-studerende Lise Holm valgte sidste år at lægge sine ti uger i Nordeas hovedkvarter på Christianshavn. Her var hendes primære opgave at udvikle en politik for, hvordan man skal anvende personprofiler i virksomheden. Opholdet var både studierelevant og givende for hendes videre studieforløb, følte hun.

'Det var interessant at se, hvordan man brugte for eksempel medarbejderudviklingssamtaler i virkeligheden. Samtidig fik jeg en fornemmelse af, at nogle af de kritiske teorier, vi har lært på studiet, blandt andet omkring kompetencer, kan være svære at anvende i praksis,' fortæller Lise Holm, der også blev et studiejob og et netværk rigere i praktikperioden.

'Jeg har fået mig et netværk, som jeg til hver en tid kan kontakte, hvis jeg står over for en teoretisk eller praktisk problemstilling, som jeg mangler input til. Vi har en mentorordning på studiet, som har fungeret ok, men for mit vedkommende ikke ligeså godt som betydningen af praktikforløbet.'

Merit for praktikken

Det hører langt fra til sjældenhederne, at et praktikophold kan føre både studenterjob og senere faste stillinger med sig. Anders Thams, stud.scient.pol., afsluttede sin praktikperiode i afdelingen 'Organisation og Ledelse' hos Rambøll Management med et jobtilbud som student.

'Det er fornuftigt af virksomhederne at ansætte tidligere praktikanter i studenterstillinger - de kender allerede virksomhedernes procedurer og kultur,' lyder det fra Anders Thams, der ser sit praktikophold som relevant både i forhold til fremtidigt uddannelsesforløb og erhvervsarbejde.

'Jeg har fået bedre indsigt i konsulentbranchen end et studiejob giver mulighed for, og samtidig kan et praktikophold være med til at erhvervsrette studiet,' mener Anders Thams. Som statskundskabsstuderende i København har han ikke praktik som en integreret del af studiet, men har derimod gode muligheder for at få sit praktikophold overført - nemlig med op til 30 ECTS-point (European Credit Transfer System) - svarende til et semester. Også på statskundskab mener man nemlig, at praktikken gavner både studieforløbet og den erhvervsrelaterede fremtid for den studerende.

Jura foretrækker studiejob

Men ikke alle steder anser man det for fagligt relevant at bruge op til en fjerdedel af sin overbygning væk fra sit studium. Blandt andet ikke på Økonomisk Institut i København, hvor man principielt ikke meritoverfører praktikophold. Af samme grund er det højest mellem 10 og 20 ud af de omkring 300 økonomistuderende, der vælger at bruge deres tid i praktik.

'Jeg har indtryk af, at begrundelsen er, at det faglige indhold ved et praktikophold ikke er højt nok. Der er sjældent økonomisk indhold i de ting, man laver. De studerende, der alligevel vælger at tage i praktik, har ofte opgaver med, som er styret herhjemmefra,' forklarer Andreas Fensholm, studievejleder på Økonomi.

På jurastudiet i København meritoverfører man kun praktik i udlandet og kun med 10 ECTS-points. Her peger man på, at de studerende får deres behov for jord under neglene dækket ved studierelevant erhvervsarbejde.

'80 procent af vores studerende har job ved siden af. De sørger på den måde selv for deres praktik. Vi meritoverfører kun praktikophold i internationale organisationer og på ambassader - aldrig i private virksomheder, heller ikke i udlandet. Dette for ikke at komme ud i diskussionen af, hvad der er erhvervsarbejde, og hvad der er praktik,' fortæller Majken Hjort, fagkoordinator på jurastudiet i København, der hvert år sender 20 til 25 studerende ud af 1500 af sted i praktikophold.

Praktikanter kan stille krav

Michael Kolbæk mener ikke, at praktikpladser og erhvervsarbejde kan sammenlignes.

'At have et studiejob er en god ting. Men det er ikke det samme som at fungere som en fuldtidsansat del af et team. Som student kan du ikke stille samme krav til det indholdsmæssige i dit arbejde. Det kan du som praktikant, hvor du får ingen eller meget lille løn,' lyder det fra StudSamf-formanden.

'Jeg forlanger ikke, at universiteterne skal generere alle praktikpladser. Men de skal anerkende, at der er værdifuldt indhold i dem. Når de stejler, er det dels et udtryk for konservativ tænkning, dels har de måske brug for et økonomisk incitament? For at styrke incitamentet foreslår Djøf [i praktikundersøgelsen 2005] en praktikbonus til universiteterne. Ligesom man giver bonus for at sende studerende på studieophold i udlandet.'

ECTS-lotteriet

Hvor meget det er rimeligt at få meritoverført, er til gengæld op til det enkelte studienævn at vurdere, mener Michael Kolbæk. Men der er mange steder, hvor de studerende i hvert fald bør have mulighed for at få fuld merit, mener han. Så er det op til dem selv, om de vil udnytte muligheden. Hovedsagen er, at praktikopholdet anerkendes, at det er SU-berettiget og ikke koster den studerende noget. 

Og her rammer han et problem. Hvis opholdet ikke kan meritoverføres, er den studerende ikke berettiget til SU i den periode. Det har betydet, at nogle studerende ender med en praktikgæld, som er svær at komme til livs igen.

Særligt praktikophold i udlandet er en bekostelig affære, kan Mads Engbo og Karina Lynge, begge statskundskabsstuderende, bekræfte. De tilbragte forårssemesteret på FN-missionen i New York, en fornøjelse der let løber op i over 100.000 kroner. Begge finansierede en del af opholdet med SU, studielån og Udenrigsministeriets tilskud til leveomkostninger på cirka 2500 kroner om måneden. Mads Engbo fik desuden et par legater, og Karina Lynge havde en god kassekredit. Men investeringerne var det hele værd, mener de begge.

'Ud over det faglige og en viden om, hvor i FN-systemet jeg måske i fremtiden kunne tænke mig at arbejde, fik jeg lært at arbejde på en anden måde end den akademiske - at levere et produkt hurtigt og være kortfattet i strukturen. Jeg håber, det er noget, jeg kan bruge på mit studium fra nu af,' fortæller Mads Engbo, der sandsynligvis også ville have gennemført praktikken, selv hvis han ikke kunne få den meritoverført.

Uheldige praktikforløb

Også for Karina Lynge var opholdet ved FN-missionen udbytterigt. I en sådan grad, at hun valgte at fortsætte sit praktikophold i et andet af organisationens kontorer, nemlig Flygtningehøjkommissariatet i Washington. Men hvor opholdet i New York havde været det hele værd, føler hun at tiden Washington slet ikke blev udnyttet.

'Meget af tiden gik med at rydde op og sortere dokumenter på kontoret eller søge efter informationer om flygtningeforhold på nettet,' fortæller Karina Lynge.

Kontoret havde sat en enkelt assistent til at tage sig af hende og tre andre praktikanter. Assistenten gav dem nogle af de opgaver, hun rådede over, men eftersom hun ikke havde den store faglige indsigt, var det begrænset, hvad hun kunne videregive af fagligt relevante sager.

'Hun gjorde, hvad hun kunne. Vi var alle sammen meget motiverede for at arbejde særligt med flygtningenes sagsområde. Men kontoret udnyttede slet ikke de gode menneskelige ressourcer, de havde.' 

Retningslinjer og planer for praktik

At Karina Lynge langt fra er den eneste, der har oplevet fagligt ustimulerende praktikophold, viser en undersøgelse, som Djøf og StudSamf lavede i 2002. Her fandt cirka 10 procent af de udsendte danske praktikanter ved diplomatiske repræsentationer, at deres praktikophold var irrelevant eller meget irrelevant i forhold til deres studium. Siden er der strammet gevaldigt op på retningslinierne for praktikophold i udenrigstjenesten. Praktikværten skriver blandt andet under på, at praktikken skal være fagligt relevant og samtidig til nytte for institutionen.

Michael Kolbæk råder praktikanter til at følge Djøfs praktikplan (se boks) og at aftale arbejdsopgaverne med praktikværten fra starten.

'Man kan ikke altid forvente, at den perfekte opgave lander på ens bord den første dag. Men man skal stå på sin ret og har altid den valgmulighed at tage hjem. Og i få ekstreme tilfælde er der kun det at gøre. Men for at undgå den situation, skal du sørge for at få en fornuftig aftale, inden praktikopholdet begynder, så du som studerende ved, hvilke opgaver du får. Og så må du undervejs råbe vagt i gevær, hvis du føler, at praktikgiveren ikke lever op til sin opgave,' lyder det fra formanden, der dog understreger, at historier om dårlige praktikophold ikke bør skræmme de studerende væk.

'I en periode som nu med relativt høj dimittendledighed er det ekstra vigtigt for de studerende at være i kontakt med verden udenfor. Og langt de fleste erfaringer viser, at de studerende vender tilbage fra praktikophold fagligt og personligt rigere, end da de drog ud.'                         

Anders Thams læser statskundskab ved Københavns Universitet og har været i praktik hos Rambøll Management.

Mads Engbo læser statskundskab ved Københavns Universitet og har været i praktik ved den danske FN-delegation i New York.

Lise Holm læser cand.merc Human Resource Management på Copenhagen Business School og har været i praktik hos Nordea.

Kort og godt om praktik

• Det enkelte studienævn afgør, om et praktikophold kan godkendes som en del af studiet eller ej. At få meritoverført praktikophold øger klart de studerendes motivation for at kaste sig ud i det.
• Hvor meget et ophold bliver overført med spænder fra 0 til 30 ECTS (European Transfer System). Der går 60 ECTS på et årsværk. De fleste steder skal praktikanterne aflevere en rapport efter praktikopholdet, for at sikre praktikopholdets relevans, og at den studerende har haft et fagligt udbytte. Opholdet godkendes først endeligt, når rapporten er godkendt og afleveret.
• De fleste universiteter annoncerer praktikophold gennem en opslagstavle ved siden af studievejledningen på faget, og de fleste studerende tager selv kontakt til praktikstedet. Det er kun på CBS, at man gør et stort administrativt arbejde for at skaffe praktikpladser til de studerende. RUC har som den eneste en central praktikordning for hele universitetet.

Undgå et semester ved kopimaskinen

Djøfs tjekliste for kommende praktikanter

• Lav en praktikplan i fællesskab med din arbejdsgiver. Her kan I beskrive fælles hensigtserklæringer om praktikkens form og indhold. Det kan for eksempel være vedrørende varighed, arbejdsopgaver og evaluering.
• Få klarlagt konkrete arbejdsopgaver før du går i gang. Har du både én større opgave og diverse mindre opgaver, kan det være med til at sikre, at du føler dig som en del af arbejdsstyrken.
• Få præciseret (eventuelt i praktikplanen), at der skal være et uddannelseselement i hele opholdet. Du er der for at lære noget.
• Tal med din arbejdsgiver om en løbende evaluering. Det giver begge parter mulighed for at foretage justeringer hen ad vejen.
• Bliv tilknyttet en fast afdeling/kontor. Det er med til at gøre tildeling af arbejdsopgaver og vejledning mere kvalificeret. Og styrker din følelse af, at være en del af arbejdsfællesskabet.
• Aftal med din arbejdsgiver, hvad den gennemsnitlige arbejdstid er.
• Snak med din arbejdsgiver om eventuel lønkompensation, rejsegodtgørelse eller lignende.
• Sørg for at få studienævnets forhåndsgodkendelse, hvis du skal have dit praktikophold meritoverført.

Læs mere på diverse hjemmesider:

Djøfs,  hvor du kan finde ledige praktikpladser, downloade en standard praktikkontrakt og læse mere om, hvad der er godt at vide, inden du søger et praktikophold. I Djøfs praktikundersøgelse 2005 kan du desuden få et overblik over, hvad der skal til for at få merit på netop dit studium.

RUCs,  hvor du blandt andet kan finde rapporter og råd fra studerende om tidligere praktiksteder og ledige praktikopslag - stort set alt om praktik.

Aalborg Universitets side med praktikoplysninger, der spænder fra praktisk vejledning til jobansøgninger over rapporter om, hvad du får ud af dit praktikophold til en veludviklet praktikrelevant linksamling.

Handelshøjskolens HRM-linjes, Her kan du blandt andet læse om deres særlige praktikordning samt praktikevalueringer.

Link finder du i boksen til højre på siden