Skal man skære ned på fodboldtræningen eller det frivillige foreningsarbejde og hellige sig studierne?
Eller betaler det sig at bruge færre timer på at læse og flere på at dyrke judo eller være politisk aktiv, hvis man vil opnå drømmejobbet?

Arbejdsgivere ser ikke kun på, om du har scoret høje karakterer eller har udvist flid på studiet. Men hvilke punkter på cv'et afgør ellers, om din ansøgning bliver pillet ud af stakken, at du bliver kaldt til samtale og måske bliver ansat? Det giver arbejdsgivere og studerende her deres bud på.

Fodbold på cv'et

Når undervisningsdagen på Aarhus Universitet slutter, finder Kasper Rasmussen benskinner og svedbånd frem og tager turen til Silkeborg. Her spiller han på byens fodboldhold, Silkeborg IF. Han har tidligere været anfører på det daværende superligahold Randers FC, og fritidsbeskæftigelsen giver den 27-årige statskundskabsstuderende andet end kamp til stregen.

Lærer at forhandle løn

Kasper Rasmussen vil gerne arbejde i Danmarks Idræts-Forbund eller Dansk Boldspil-Union, og her tæller erfaringerne fra banen på linje med studierne.

'Til de job er det ikke nok, at jeg enten er fodboldspiller eller har læst statskundskab. Men tilsammen kan studiet og fodbolden kvalificere mig til en karriere inden for sportsverdenen,' siger han og giver nogle eksempler på sine kvalifikationer: 'Jeg har lært at præstere mit bedste under pres og har udviklet nogle værktøjer til at håndtere de pressede situationer. Jeg er nok blevet en rigtig fighter.'

Kasper Rasmussen nævner også eksempler på mere direkte anvendelige kompetencer, han kan bruge på en senere arbejdsplads. Han har blandt andet lært at forhandle løn. Det gør han stort set hvert halvandet år, når han genforhandler sin kontrakt. Han er også vant til at arbejde tæt sammen med fodboldtræneren, der er hans chef.

Tillidsmand og strateg

Rollen som anfører sidestiller Kasper Rasmussen med at være en slags fællestillidsmand på en arbejdsplads. Igennem den vænner han sig til at have kontakt med klubbens direktion og lærer, hvordan man begår sig i det miljø. Derudover har han engageret sig i spillerforeningen, er repræsentant i spillernes fagforening og deltager i planlægning af klubbens strategier og handlingsplaner.

'Jeg kan nemmere engagere mig i en masse ekstra aktiviteter omkring fodboldbanen, når jeg er vant til at læse og tilegne mig viden. I praksis bliver jeg gennem mit engagement i klubben en bedre analytiker, og jeg bliver bedre til at håndtere en kompleks problemstilling. Derudover lærer jeg at dele problemer op og gøre dem håndgribelige,' forklarer han.

Lærer at prioritere sin tid

Fodbolden tager meget af Kasper Rasmussens tid - også tid fra studierne, og han erkender, at karaktererne kunne være bedre, hvis han brugte tiden anderledes. Alligevel holder han fast i fordelen ved afvekslingen.

'I eksamenssituationer er fodbolden en legitim undskyldning for pause, og når træningen er slut, har jeg ny energi til læsningen,' siger han og tilføjer, at de mange gøremål har gjort ham bedre til at prioritere sin tid.

Det siger de, der ansætter...

Rasmus Alting, Beskæftigelsesministeriet:
'Vi ser på, om de gennem deres fagvalg, speciale eller andet har vist interesse for det job, de søger. Juristen, der har udgivet en digtsamling og lavet sit speciale alene, er nok en stor individualist, som er god til nogle typer stillinger, mens fodboldanføreren er vant til at opnå resultater gennem teamwork, hvilket kan være vigtigt for andre stillinger.

Ansøgerne skal være forberedte til samtalen. De bør have fulgt med i medierne og kende til aktuelle sager inden for det område, de søger job, og de må kende organisationen og vise interesse for arbejdet.'

Fik job på den blå uniform

Sommeren 2004 trådte 27-årige Lisbeth Mikkelsen ud fra Aarhus Universitet som cand.oecon. Den 1. oktober samme år trådte hun ind ad døren hos Arbejdsformidlingen i Sønderjylland som medarbejder. Men når hun får fri, hopper hun i blå uniform og forvandler sig til spejderleder i Det Danske Spejderkorps.

'Jeg bliver ved, fordi jeg kan lide at være sammen med de mennesker, der er her,' forklarer Lisbeth Mikkelsen, der har været spejder i 20 år og som fik sit job blandt andet på grund af fritidsbeskæftigelsen.

Leder i fritiden

En aften om ugen og omkring 15 weekender om året bruger spejderlederen i selskab med en flok 12 til 16-årige, som hun er leder for. Hun planlægger og afvikler kurser i Rold Skov for 18 til 23-årige i efterårsferien og arrangerer næste sommerlejr.

'Det giver organisationserfaring og samarbejdserfaring. Selv om vi ledere har kendt hinanden i mange år, er det ikke sikkert, at vi har de samme ideer. Så er vi nødt til at gå på kompromis og finde ud af, hvordan vi finder en løsning, der passer os, og som børnene også kan acceptere,' forklarer Lisbeth Mikkelsen.

Vigtigt med fritidsinteresse

I dag bruger hun de erfaringer og kompetencer, hun har fået som spejder, i sit arbejde. Chefen har desuden fortalt, at hendes fritidsinteresse blev diskuteret, da ledelsen besluttede at ansætte hende. Faktisk var det afgørende for deres valg, at hun har lavet noget ud over at være studerende. At Lisbeth Mikkelsen var spejder, viste dem, at hun er aktiv, evner at samarbejde og indgå i relationer med mange forskellige mennesker, og at hun har en bredere horisont, end hvis hun kun havde befundet sig i et studiemiljø.

'Det var ikke, fordi jeg trak en blå trøje over hovedet, at de valgte mig - men fordi de ting, jeg har lært ved at være leder i en frivillig organisation, gør mig til et mere helt menneske,' mener hun selv.

Slipper ikke spejderlivet

Selv om spejderarbejdet fylder meget i Lisbeth Mikkelsens liv, mener hun ikke, det gik ud over studierne. Det har blot givet hende et afbræk i hverdagen.

'Når man sidder på universitet en hel uge med bøger og økonomi op over begge ører, så er det rart at møde mennesker, som laver noget helt andet. Og så er det sjovt at være ude, sove i telt og være primitiv,' siger hun.

I fremtiden har hun har tænkt sig at skære lidt ned på fritidsarbejdet, nu hvor hun har fået en travl arbejdsdag. Men hun slipper aldrig spejderlivet.

Det siger de, der ansætter...

Søren Villadsen, Kromann Reumert:

'Vi ser på, om du har et fornuftigt teoretisk niveau - altså over middel - inden for de formueretlige fag. Så kan vi godt acceptere et femtal i et andet fag. Men hvis man ikke har et fornuftigt teoretisk niveau, så er der ikke andet, der kan kompensere for det.

I jobsamtalen betyder karakterer og fag mindre. Her vurderer vi først og fremmest personligheden, engagementet, og hvilket incitament ansøgeren har til at gå i gang med en advokatuddannelse.

Hvis du har været anfører i en forening, viser det, du har påtaget dig et tillidshverv. En HD er også fornuftig, og at du har udgivet en digtsamling og fået en virksomhed som BG Bank til at synes, det var en god ide, vidner om gåpåmod og usædvanlige evner. Det er snarere hovedreglen end undtagelsen, at vores ansøgere har en profil, der ikke kun er studentikos.' 

HD by night

Om dagen slider Kristian Krag Nielsen på Statskundskab på Aarhus Universitet. Om aftenen kører han til Handelshøjskolen og hiver bøgerne til HD-studiet op ad tasken.

Den 25-årige studerende har endnu ikke lagt sig endeligt fast på, hvad hans titel som cand.scient.pol. skal bruges til, når den er i hus. Derfor har han heller ikke et klart billede af, hvordan HD-studiet gavner ham. Men han vil gerne holde flere døre åbne, og han tror, at en HD giver ham gode muligheder for at få et job i det private erhvervsliv. På HD-studiet får han økonomisk indsigt, som han ikke føler, han får på statskundskabsstudiet.

'På statskundskab arbejder vi med nationaløkonomi og kommer ikke ned på virksomhedsplan. Men hvis man skal arbejde i en virksomhed, er det godt at vide noget om for eksempel produktion og lagerstyring,' forklarer han.

Teori og virkelighed

Kristian Krag Nielsen føler også, at han har flere fordele i forhold til andre HD-studerende. Han har nemmere ved at læse pensum op, fordi han er vant til at læse, og han behøver ikke tage hensyn til familie eller job, når han planlægger sin tid. Det eneste problem ved, at han tager uddannelsen nu, er, at han ikke får erhvervserfaring.

'Rent teoretisk har jeg nok en fordel, men jeg har ikke den praktiske indsigt. Man kan så spørge, hvad der er bedst? Jeg kan godt lære nogle ting, læse det op og svare rigtigt til eksamen. Men når jeg skal bruge det i praksis, er det måske sværere,' siger han.

HD kommer i anden række

Selv om Kristian Krag Nielsen tager HD-studiet seriøst, kommer universitetsstudierne i første række.

'Jeg har været meget bevidst om, at jeg må klare HD med venstre hånd. Det skal være universitetsindsatsen, der er den primære. Det er vores karakterer fra universitetet, vi bliver ansat på,' forklarer han.

Anden del af HD kan han først læse, når han har fået erhvervserfaring. Men beslutningen, om hvor vidt han vil kaste sig ud i den, træffer han først, når han er sikker på, at han kan bruge den i sit kommende job. 

Det siger de, der ansætter...

Anni Vind Frandsen, Rambøll Management:

'Det er ikke sådan, at vi tænker nøøøj en digtsamling - ham må vi bare se. Men har han en samfundsvidenskabelig uddannelse med gode karakterer og måske international erfaring, så er vi som udgangspunkt altid interesseret.

Til ansættelsessamtalen spiller mange faktorer ind. Det handler om personligheden, om fremtoning og drive. Det betyder også meget, hvordan ansøgeren taler, og om det er en farverig person. Når ansøgere bruger superlativer som for esempel initiativrig, vurderer jeg, om det er fraser, eller om de dokumenterer det med deres erfaring.'