- at der nu er flere kvinder end mænd på de samfundsvidenskabelige uddannelser?
På jura ved Københavns Universitet er 63 procent af de nye studerende kvinder, og ser man på de samfundsvidenskabelige uddannelser generelt, så er over 50 procent af de studerende kvinder. Palle Rasmussen, der er professor i uddannelses- og læringsforskning ved Aalborg Universitet, giver her sit bud.
Hvorfor er der nu flere kvinder end mænd, der studerer?
Jeg tror, det har noget at gøre med fordelingen på de forudgående trin. Der sker en skævvridning allerede i gymnasiet, hvor der er flest piger, mens der er flest mænd på erhvervsuddannelserne. Det er en historisk udvikling. Det er blevet mere almindeligt for kvinder at blive i skolen. De kommer i flertal i det almene gymnasium, og det peger naturligt frem mod de videregående uddannelser.
Hvorfor appellerer jura særligt til kvinder?
Der er en forbindelse mellem jura og den offentlige administration. Offentlig administration er gennem opbygningen af velfærdsstaten blevet et væsentligt beskæftigelsesområde for kvinder. Jura ligger i skæringspunktet mellem de hårde og de bløde fag, og jura regnes traditionelt set som en sikker karriere-
vej. Men om netop det skulle appellere særligt til kvinder, det ved jeg ikke.
Bør der være en lige kønsfordeling på uddannelserne?
Der er ingen grund til, at det skal være præcis fifty-fifty, men set fra samfundets synsvinkel bør mænd og kvinder være til stede i alle faglige områder. Mænd og kvinder har forskellige erfaringer og forskellige vinkler på faget, og det har de, fordi der er en historisk arbejdsdeling mellem dem. Egentlig er det den samme diskussion, som at der i daginstitutioner bør være mænd, fordi børnene er af begge køn. Det ene køn skal ikke være et totalt undertrykt mindretal, begge køn skal være til stede på en ordentlig måde.
Vil kvinderne komme til tops på arbejdsmarkedet, nu hvor flere har en uddannelse?
Der vil nok være flere der kommer til tops, men ikke lige så mange som dem der får en uddannelse. Det er også normerne på arbejdsmarkedet, der bestemmer, om man kommer til tops, og de normer ændrer sig uendeligt meget langsommere, end kvinderne uddanner sig. Nu handler udvælgelsen på arbejdsmarkedet ikke længere kun om, hvem der har en uddannelse, nu kommer der andre kriterier ind. Man kan for eksempel se det på medicin, hvor det går meget langsomt for de mange uddannede kvinder med at trænge ind på et traditionelt hårdt område som kirurgi.
Vil flere kvinder få en forskerkarriere?
Her sker der også en forandring, men den går ikke ligeså hurtigt som den på uddannelsesområdet. Jo længere op i forskerhierarkiet man kommer, jo sværere er det for kvinderne at trænge igennem. Den eksisterende struktur på området gør udviklingen langsommere, men bremser den ikke. Der har været en del politisk opmærksomhed på området, for eksempel ville man have, at der skulle sidde kvinder i ansættelsesudvalg. Men de tiltag, der har været, har stort set ikke hjulpet. Det er normerne blandt de folk, der sidder inden for forskningen, der styrer det, og normerne forandres kun gradvist.
Hvilken betydning vil det få for kommende generationer, at begge forældre har en videregående uddannelse?
Forventningerne til de unge i de kommende generationer vil være meget høje. Indtil nu har udviklingen været sådan, at børnene har fået højere uddannelse end deres forældre, og når det på et tidspunkt topper, så er det ikke længere muligt for børnene at avancere højere op. Så der vil være et stort pres på disse børn.