Der er ingen grund til at leve af dåsetun og pasta, når du kan få et billigt studielån. Det mener økonomiprofessor Michael Møller fra Copenhagen Business School.
Tag dog forskud på glæderne og lev livet lidt, mens du er ung. Sådan lyder opfordringen fra en fornuftig økonomiprofessor, der mener, at man tager fejl, hvis man skråsikkert afviser studiegæld som noget skidt. For det gælder om at se sin økonomiske situation på lang sigt. Og når man senere i livet kommer til at tjene godt, kan man sagtens tillade sig at leve på forventet efterbevilling i studieårene.
'Pointen er, at du sagtens kan komme til at leve for ydmygt,' siger Michael Møller, der sammen med sin kollega økonomiprofessor Niels Christian Nielsen netop har udgivet bogen 'Din Økonomi'. De to professorer vil have os til at tænke vores økonomi som en helhed, der strækker sig over et langt liv.
'Du skal planlægge dit forbrug. En god økonom vil altid tænke over livet som helhed. Så må du planlægge, hvornår du vil bruge penge, og hvordan du skal leve. Du kan forudse, at din indkomst stiger, når du bliver kandidat, og at den i øvrigt vokser over tid. Set i det lys er det egentlig ikke nogen stor sag at optage studielån. Du låner penge til en realrente på stort set nul til en procent. Det ikke nogen høj pris,' konstaterer Michael Møller.
Han anbefaler, at man også tager studielån, selv om man ikke står og mangler pengene. Så kan man nemlig sætte dem til side og være likvid, hvis man senere i livet står og mangler udbetalingen til for eksempel en andels- eller ejerlejlighed. Det kan godt betale sig, eftersom renten på studielånene er så favorabel.
Målet er at bruge, ikke at spare penge
De studerende, der lever af pastaskruer og dåsetomater og kun går i biografen på de billige formiddagsbilletter, kan altså roligt overveje at finansiere et lidt festligere liv med lån.
'Målet med penge er at bruge dem, ikke at spare dem op. Formålet er forbruget og at få et fornuftigt liv ud af det. Og opsparing såvel som lån er en måde at nå det mål på. Derfor skal man tænke over, om man lægger nogle byrder på sig selv eller nægter sig selv det nødvendige, mens man er ung og har glæde af pengene,' siger Michael Møller.
'Man kan også spørge, hvad effekten af at leve sparsommeligt er? Og så efterlade en arv på 10 millioner til sine midaldrende børn. Den dag, man dør - og det er måske lidt sent - må man spørge sig selv, om man kunne have indrettet sit liv, så man havde fået mere ud af det. Og har du sparet hele din ungdom, og mens du var midaldrende for at blive velstående som 80-årig, kunne du sikkert have fået mere glæde ud af tilværelsen ved at bruge pengene tidligere,' konstaterer Michael Møller.
Han understreger, at når man skal opveje fordele og ulemper ved studielån, er det vigtigt at tælle alle faktorer med. Mange studerende supplerer SUen med indtægter fra et job ved siden af studierne for at få det til at løbe rundt. Og det vil i de fleste tilfælde være sådan, at de, der låner mindre, arbejder mere, medmindre de bruger de færre penge. Og hvis den tid man bruger på at arbejde betyder, at man er nødt til at udskyde sit studium, vil det bedre kunne betale sig at tage studielån. De ekstra måneder eller år brugt på studiet koster dig nemlig den arbejdsindtægt, du kunne have fået som færdiguddannet kandidat. Og det kan, påpeger Michael Møller, være et spørgsmål om ganske pæne summer.
Med andre ord - hvorfor slide og slæbe i det bag supermarkedskassen eller på en cafe til 100 kroner i timen, når du kan tjene mindst det dobbelte som færdiguddannet?
Ikke så foruroligende at flere låner
Da nye tal fra SU-styrelsen i foråret 2005 viste en stigning i antallet af studerende, der stiftede studiegæld, ringede alarmklokkerne i SU-rådet og hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF), ligesom Undervisningsministeriet talte om at sætte en informationskampagne i gang for at mindske gælden. Især gik bekymringen på de studerende, der havde en studiegæld på over 200.000 kroner.
De nye tal viste, at der var kommet 65 procent flere i denne gruppe i 2004, sammenlignet med opgørelsen fra 2000, mens gruppen af studerende med en gæld større end 250.000 var vokset med 36 procent i samme periode.
Michael Møller ser ikke noget foruroligende i tallene.
'Hvis man er bekymret for, at folk tager studielån, kan man bare lade være med at indføre muligheden for at gøre det. Så længe ordningen findes, er det ganske fornuftigt, at de studerende benytter sig af muligheden,' siger Michael Møller og peger på, at den berømte gældsfælde var et mere aktuelt problem i 1980erne, hvor renten var helt oppe på 15 procent.
'Godt nok lever vi en usikker verden, men det er ikke spor sandsynligt, at vi får så høj en rente igen. I 1980erne kunne mange studerende også se, at de ville gå en fremtid som arbejdsløse i møde. Sådan er det ikke i dag, hvor store dele af erhvervslivet står i kø for at hyre uddannet arbejdskraft,' siger Michael Møller og tilføjer, at mange mennesker kaster sig ud i store investeringer på boligmarkedet, selv om risikoen her er meget større.
'Det er helt banalt; det største aktiv, du har i dit liv, er din arbejdskraft, og derfor er det den, man først og fremmest skal tænke på, når man tænker på sin økonomi. I lyset af at der bliver flere og flere job til kandidater, er der ikke noget bekymrende i, at flere låner. Det er almindelig sund fornuft,' siger han.