I Danmark belønner vi ikke god undervisning på universiteterne. Hvis undervisningen skal blive bedre skal der reelle karrieremuligheder på bordet, mener de studerende, som bakkes op af en undervisningsforsker.
Der er de undervisere, som altid forlader auditoriet indhyllet i klapsalver. Og så er der dem, der gang på gang får dårlige evalueringer, og hvis studerende år efter år har høje dumpeprocenter. Fælles for den gode og den dårlige underviser er, at deres undervisningskompetencer ikke i sig selv kan bruges til at stige i graderne på universitetet. Som videnskabeligt ansat skal man nemlig også forske, og forskningen får ofte førsteprioritet, ikke kun fordi det er her pengene ligger, men også fordi forskningsresultater i modsætning til god undervisning giver prestige og mulighed for forfremmelse.
Undervisning en underprioritet
Hvis man er en rigtig dygtig underviser kan man blive indstillet til en undervisningspris, som er symbolsk og kun giver få penge. Til gengæld kan man få problemer med ledelsen, hvis man bruger for meget tid på sin undervisning og for lidt tid på forskning. Alle de videnskabeligt ansatte har nemlig både en forsknings- og en undervisningspligt. Ansatte, der slet ikke forsker bliver kaldt 0-forskere, og det er ikke nogen god mærkat at have siddende på sig, fordi midlerne til de enkelte fakulteter bliver fordelt efter, hvor forskningsaktive de ansatte er. Blandt studerende er det en gammel kendt myte, at underviserne derfor hellere vil forske end at undervise. Nogle kalder det endda en undervisningsbyrde, som om det er en sur pligt, der forhindrer dem i at forske. Men den myte holder ikke ifølge Mads Svaneklink, uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd.
'Det er strukturen, der holder liv i myten. Man fokuserer for meget på forskning i ansættelsesproceduren, fordi det er der pengene ligger,' siger han.
Det er centerleder for undervisningsudvikling på Aarhus Universitet, Hanne Leth Andersen enig i.
'Hvis man på universitetet ignorer undervisning, så er det klart, at selv de ansatte, der er meget interesserede i det ikke vil lægge så meget vægt på det,' mener hun.
Priser er ikke nok
På Aarhus Universitet er det ikke længere nok at møde op med en lang liste over sine forskningspublikationer, når man skal til jobsamtale. Som noget nyt kræver universitetet også en undervisningsportefølje ved nyansættelser. En slags undervisnings-cv, som skal vise, hvordan den enkelte ser på undervisning i sit fag, og hvilke overvejelser om metode vedkommende har gjort sig.
Kravet om undervisningskompetencer kommer, fordi Aarhus Universitet gerne vil sætte fokus på undervisning og vise, at det er en vigtig prioritet. Hanne Leth Andersen ser det som et skridt i den rigtige retning. Men hun så gerne, at der blev taget flere skridt mod at gøre undervisning og undervisningsudvikling til en væsentlig del af karrierevejen på universitetet. Som det er i dag, bliver gode undervisere højst belønnet med en undervisningspris. Det er en ære at få prisen, men derudover har den ingen konsekvenser.
'At hænge en medalje om halsen på folk er ikke at vise respekt. Det inspirerer ikke de mange på et universitet til at yde en ekstra indsats. Respekt er at give karrieremuligheder og løn,' siger Hanne Leth Andersen, og det synspunkt får opbakning i Danske Studerendes Fællesråd.
'Ligesom buschauffører avancerer undervisere aldrig, og det er demotiverende. Muligheden for at give gode undervisere mere i løn er der i dag og den skal man bruge,' siger Mads Svaneklink.
Også uden for universiteternes mure er der fokus på undervisningens kvalitet. For nylig kom Konservative med et forslag om at straffe dårlige undervisere ved at give dem mindre i løn. Men det forslag går de studerendes talsmand ikke ind for.
'Lønnen på universiteterne er ikke så høj, som man kunne forvente i det private erhvervsliv med den uddannelse, vores undervisere har. Derfor er mange af de ansatte på universiteterne, fordi det virkelig er det, de brænder for. Hvis man begynder at straffe dem med lavere løn, så er det i vores øjne at gå fra dårlig løn til rigtig dårlig løn, og det er simpelthen et forkert fokus at lægge,' siger Mads Svaneklink.
Undervisning puttes i kasser
At dømme efter antallet af forskere, der forsker i god undervisning skulle man ellers tro, at undervisningen får masser af opmærksomhed. På nationalt plan har vi Danmarks Pædagogiske Universitet, og ude på de enkelte universiteter er der centre for undervisningsforskning. Men det er ikke den optimale måde at forbedre undervisningen på, mener centerlederen fra Aarhus Universitet.
'Vi skal knytte udvikling af undervisningen til de enkelte fag og ikke kun have det som en enhed for sig selv. På det punkt er Danmark bagud. Fagdidaktik er internationalt anerkendt som forskningsområde, så det kan godt lade sig gøre,' siger Hanne Leth Andersen. Det samme problem ser Mads Svaneklink.
'Undervisning bliver smidt i en spand for sig, hvor de gode undervisere forsker i, hvordan man laver bedre undervisning. Men disse institutter bliver ikke brugt godt nok på universiteterne.'
Viden om undervisningsmetoderne i det enkelte fagområde kaldes på universiteterne for fagdidaktik. Der kan være stor forskel på, hvordan man formidler kvantemekanik på fysik, og hvordan man bedst formidler international politik på statskundskab. For øjeblikket findes der kun fagdidaktiske centre på naturvidenskab ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Men på fag som for eksempel dansk, der uddanner mange til gymnasielærere, har man også en tradition for at forske i fagdidaktik.
Ud over mere forskning foreslår Hanne Leth Andersen, at underviserne giver feedback på hinandens undervisning i mindre grupper. Ordningen kører lige nu som forsøg på humaniora og teologi ved Aarhus Universitet.
'Det er en ideel måde at udvikle undervisningen på, fordi man lærer bedst i situationer, der har relevans for én selv. Det gælder om at sætte sig sine egne mål for, hvordan man vil blive en bedre underviser,' fortæller Hanne Leth Andersen.
'Det er frygteligt, hvis vi har den indtagende personlighed som ideal, for det kan vi ikke alle sammen opnå. Det interessante er, om vi får flyttet noget hos de studerende, og det hænger ikke nødvendigvis sammen med god karisma,' pointerer hun.
Talent for formidling
Selv om man tilbyder masser af kurser for undervisere og opprioriterer forskningen på området, så vil der stadig være gode og dårlige undervisere. Det mener Mikkel Vedby Rasmussen, der er lektor ved statskundskab på Københavns Universitet. De studerende er glade for hans undervisning, og han har også fået en undervisningspris.
'Det er med undervisning som med fodbold: Enten kan man det, eller også kan man det ikke. Det kan pædagogiske centre ikke gøre så meget ved. Man kan også lære mig at spille fodbold, men det bliver kun som FC Zulu og ikke bedre. Der skal faglighed til for at være en god formidler, og det er ikke alle der har talent for det,' siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Mikkel Vedby Rasmussen tror heller ikke meget på ideen om, at give de gode undervisere lidt ekstra i lønningsposen.
'I det hele taget bliver vi ikke særlig meget belønnet i det her job, sådan er det generelt. Der burde også gives flere penge til forskning,' siger lektoren. Det bekymrer ham, at man er begyndt at tale om undervisning på universiteterne som et felt i sig selv.
'Forskning og undervisning hører sammen på et universitet. Det at formidle, er en vigtig del af forskningen. Samtidig er hele pointen med undervisningen på universitetet, at den leveres af folk, der selv forsker. Man kan ikke lære de studerende at forske, medmindre man selv har prøvet det. Hvis man skiller det ad, så laver man universiteterne om til gymnasier, og det ville være synd,' mener Mikkel Vedby Rasmussen.
Aalborg satser på undervisning
Rektor på Aalborg Universitet ser anderledes på sammenhængen mellem undervisning og forskning. Han har sammen med bestyrelsen for universitetet besluttet at indføre et system, der gør det muligt for de ansatte at hellige sig undervisningen i en periode, hvis det er det, de vil. De kan blive helt fritaget for publiceringspligten og nøjes med at følge med i forskningen inden for deres fag. Omvendt kan de dygtige forskere også blive fritaget fra undervisningspligten eksempelvis, mens de arbejder på et stort forskningsprojekt.
'Man skal udnytte sine medarbejdere til det, de er bedst til. Nogle er bedst til at forske, andre er bedre til at undervise,' siger Finn Kjærsdam, rektor for Aalborg Universitet.
'Ved ansættelse tæller undervisning og forskning lige meget. Det vigtige for mig er, at man skal kunne begge dele,' uddyber rektoren. Inden for de sidste par år har Aalborg Universitet ansat fire professorer til at udvikle universitetets uddannelsessystem. Stillingerne blev besat af folk med erfaringer i at starte nye uddannelser og erfaringer med undervisning i problemformuleret projektarbejde, der er universitetets kendetegn.
Finn Kjærsdam mener godt, at dygtige undervisere kan skabe sig en karriere på Aalborg Universitet. Han påpeger, at de stillinger, der slås op, kan søges af alle, og at det er flere gange sket, at undervisningskompetencer har vejet tungest ved ansættelsen.