Det er svært at komme gennem et studie uden at tage del i det sociale. Gruppearbejde er blevet så vigtig en del af uddannelsen, at man bliver nødt til at arbejde med sine sociale kompetencer som studerende. Her er et par råd til, hvordan du gør det.

Vi hører altid om det, når noget går galt i studietiden. Aviserne bugner med historier om studerende, der er ensomme eller studerende, der dropper ud. Studenterrådgivningen orker næsten ikke at tale med flere journalister, så mange henvendelser får de, og hver gang må de krybe til korset og fortælle, at flere og flere studerende har det svært og søger psykologhjælp. Historierne om, hvordan man klarer sig godt, dem hører vi til gengæld ikke. Det her er historien om, hvad du selv kan gøre for at klare de sociale skær.

Sociale kompetencer kræves.

Det er næsten ikke til at komme uden om at skulle lave gruppearbejde på universiteterne længere, og det stiller øgede krav til os som studerende om at være sociale, hvis vi vil opnå noget fagligt. Derfor skal vi som studerende vægte det sociale højt. Det mener Birgitte Simonsen, der er leder af center for ungdomsforskning, Learning Lab Denmark ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

'Man skal se i øjnene, at det nu er nødvendigt at være en succes socialt. Det er blevet et kompetencekrav på universiteterne på grund af gruppearbejdet, hvor man skal vælges af de andre studerende,' siger Birgitte Simonsen, der har undersøgt gruppearbejdet blandt studerende på Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter (RUC).

'De studerende er meget kritiske og følsomme overfor, hvem de tager ind i gruppen, og de kan have svært ved at rumme nogen, der er anderledes.'

Det er vigtigt at have et socialt liv i gruppen, og når man starter på studiet bliver traditionerne for det sociale samvær lagt. Traditionerne opstår helt uden hensyntagen til, at nogle for eksempel har børn, og derfor ikke kan være ude sent og drikke meget rødvin. På den måde er der meget, der hurtigt bliver mainstream på et studium.

'Inden man får set sig om, synes man, at Britta er mærkelig, og sådan er det, indtil man får talt om det. Så kan man få øjnene op for, at Britta bare er i en anden livssituation end én selv, og så er hun ikke så mærkelig længere,' fortæller Birgitte Simonsen.

'Man kan gøre meget ved at blive bevidst om det og tale om i gruppen, at der er forskellige interesser og forskellige styrker.'

Vælg mig, vælg mig!

Det er ikke kun studerende, der har børn, som risikerer at få stemplet som anderledes. Birgitte Simonsens undersøgelser blandt studerende har vist, at det er bedst at ligge i midten aldersmæssigt og ikke adskille sig ved for eksempel at have anden etnisk baggrund. At have anden etnisk baggrund behøver såmænd ikke at være mere eksotisk end tysk.

'Folk er nådesløse i den spontane sociale udvælgelse. Folk vælger hinanden efter tøjstil som på en efterskole, og det mønster er godt at få brudt,' fortæller Birgitte Simonsen.

Ud over at tage en snak i gruppen om forskellighederne kan det også være en god ide, at underviserne engang imellem nedsætter grupperne administrativt. Det kan være en stor lettelse for de studerende, at de ikke skal ud og vælge hinanden hver eneste gang, og på den måde får man også brudt de vante kliker og mødt andre studerende. 

Netop sådan fungerer det, når man som studerende starter på RUC. I den første uge af studiet bliver man sat i en såkaldt tryghedsgruppe på 10-12 mennesker. Ideen er at give de studerende en blid start på studiet, fortæller Cecilie Cohrt, der sidder i RUCs studenterråd og har været koordinator for rusvejledningen.

'Der er faktisk mange, der synes, det er svært bare at gå hen og snakke med en anden studerende,' siger Cecilie Cohrt.

Efter den første uges navnelege og rundvisninger skal de studerende selv til at danne de grupper, som de skal lave deres første faglige opgaver i. Det kan godt være lidt af et puslespil, men Cecilie Cohrt har endnu ikke oplevet, at nogen ikke kunne finde en gruppe.

'Det er typisk ikke et problem at danne grupper på første semester, fordi folk ikke kender hinanden. Vi lukker heller ikke grupperne, før alle har fundet én.'

Men når de studerende har lært hinanden bedre at kende bliver grupperingerne mere fasttømrede, og så opstår risikoen for at være den, der står alene tilbage ligesom i folkeskolen, hvor man skulle vælges én ad gangen til rundbold.

Vær rummelig og seriøs.

Men hvordan gør man sig selv mere attraktiv for de andre at være i gruppe med?

'Man skal hellere forsøge selv at være mere rummelig over for, hvad de andre kan give frem for at stræbe efter at være attraktiv,' siger Birgitte Simonsen.

'Praktiser elementære sociale hensyn og høflighedskompetencer. Det vil komme dig til gode alle steder. Det letter også den ofte trykkede stemning, når der er en, der siger: Kom vi finder lige en stol mere.'

Igen handler det også om at indse, at man selv må tage ansvar for, at det sociale fungerer. Underviserne kunne hjælpe meget ved fra starten at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det sociale er både på studiet, og når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Men det er ikke alle undervisere der føler det er deres ansvar, fortæller Birgitte Simonsen.

Hvis man vil være en populær at være i gruppe med, er det også vigtigt at være seriøs over for sin gruppe, mener Cecilie Cohrt.

'Indgår man i faglige fællesskaber i grupper er det virkelig vigtigt at aflevere sine ting til tiden og melde meget klart ud, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Ellers bliver man hamrende upopulær.'

Cecilie Cohrt har ofte set, at de, der bliver udelukket, er folk der ikke overholder deadlines i gruppen. Hun nævner også, at upopulære gruppemakkere kan være folk, der er hysteriske om detaljer, som for eksempel hvor kommaerne skal sættes i opgaven. Det gælder alt i alt om ikke at være for besværlig for de andre at arbejde sammen med og samtidig bidrage fagligt til gruppen.

'Man skal vise, at man tager sit studie seriøst. Man må gerne feste igennem, men man skal også vise, at man er interesseret i studiet. Ellers bliver folk skeptiske over for en, fordi det også handler om faglig sparing,' siger Cecilie Cohrt.

Vær ansvarlig.

På statskundskab i Århus hjælper tutorerne også med at danne læsegrupper. Her har de et system, hvor de nye studerende indleverer ønskesedler med plusser og minusser ud for de medstuderende, alt efter om de gerne eller knap så gerne vil være i gruppe med dem. Bagefter er det så op til tutorerne at sammensætte grupper ud fra de studerendes ønsker. Ordningen har eksisteret i mange år på statskundskab, og man har den for at undgå at nogen kommer til at stå udenfor.

'Gruppedannelse er et spil fuld af interne magtkampe, hvor de dominerende typer sætter dagsordenen,' siger rusansvarlig Sem Birkler.

Det er naturligvis frivilligt at deltage i ordningen, men det fungerer som regel bedst for dem, der siger ja tak, fortæller Sem Birkler. På hans egen årgang var der en gruppe på fire piger, som ikke ville være med i fordelingsordningen, og insisterede på at danne deres egen gruppe. Da de nåede slutningen af første år på studiet, var de fire pigers gruppe den eneste, der var gået i opløsning. At man fungerer godt sammen socialt er ikke altid det samme som, at man fungerer sammen fagligt, mener Sem Birkler. Hvis man vil være populær blandt sine medstuderende gælder det derfor om, at demonstrere sin ansvarsbevidsthed.

'Du kan godt blive populær på at drikke en øl hurtigt på rusturen, men du mister lynhurtigt respekten igen, hvis du udviser ligegyldighed eller mangel på arbejdsvilje over for dine medstuderende.' 

Tag initiativ.

Det er altid en god ide, at engagere sig i sit studiemiljø, hvis man vil klare sig godt socialt. Det kan for eksempel være i festudvalget, rusvejledningen eller studenterrevyen. Du kan som regel finde de forskellige foreninger, der er tilknyttet studiet, på instituttets eller universitets hjemmeside. Ellers kan du spørge en faglig vejleder eller en rusvejleder om, hvilke muligheder der er.

'Hvis man gerne vil lære nogle mennesker at kende, så nytter det ikke at sidde og vente på, at andre skal gøre arbejdet for en,' siger Cecilie Cohrt.

Hvis man ikke har lyst til det længerevarende engagement, kan man nøjes med at tage initiativ til en fælles biograf- eller teatertur, foreslår Cecilie Cohrt. De fælles arrangementer kan også være en måde at række en hånd ud til dem, der har svært ved det sociale.

'Hvis man ser, at en studiekammerat er udenfor, vil mange være bange for at få hele ansvaret, hvis de går hen og spørger hende, hvordan det går,' mener Cecilie Cohrt. Man kan hjælpe dem, der har svært ved selv at tage initiativet ved at sørge for, at der bliver holdt nogle arrangementer, hvor alle bliver inviteret med.

Vejen til success

• Vær åben over for andre, selv om du synes, de er anderledes.
• Vær høflig.
• Vær opmærksom på andres behov (hent for eksempel en ekstra stol til ham, der står op).
• Slap af over for de andre.
• Tal med de andre i gruppen, hvis du synes der er samarbejdsproblemer.
• Meld ud, hvis du ikke kan overholde jeres aftaler i gruppen.
• Tag ansvar: Aflever til tiden, kom til tiden.
• Tag initiativ til samvær også uden for studiet.
• Engager dig i studiemiljøet (for eksempel festudvalg, studienævn eller rusvejledning).