Mens tandlægestuderende ender som tandlæger og journaliststuderende som journalister, er det kun de færreste samfundsvidenskabelige uddannelser, der er gearet imod en særlig profession. De er derimod rettet mod det brede arbejdsmarked, og det kan føre til hvad som helst.

For mange samfundsfaglige studerende betyder det, at de på tærsklen til kandidatgraden ikke kan få øje på, hvad de egentlig kan.

'De udskyder det virkelige valg og uddanner sig bredt i samfundsvidenskab for at gardere sig mod at lukke nogle døre. På den måde bliver det meget utydeligt, hvad de siden skal sigte imod,' lyder det fra Dennis Andersen, studievejleder på Copenhagen Business School. 'De studerende skal selv stå for oversættelsen af, hvad de kan. Det er de færreste jobopslag, der lige søger efter for eksempel en cand.scient.adm. med speciale i velfærdsanalyser. Og det kan afholde folk fra at søge den projektlederstilling, de egentlig har kompetencerne til. Bare uden at vide det,' forklarer Thomas Lejre, erhvervsvejleder på Roskilde Universitetscenter og ansvarlig for uddannelsesinstitutionens kompetenceafklaringskurser.

Få kompetencerne ned i et brutto-cv.
Heldigvis er der råd at hente, hvis du er i tvivl om, hvilke kompetencer, du har udviklet i løbet af din studietid. Dennis Andersen foreslår, at du til en start sætter dig med din studieordning og gennemgår, hvad du har lært. Ofte vil du se den røde tråd op i dine faglige kvalifikationer. En god ide er desuden at notere dig, hvilken arbejds- og eksamensform du har haft på de forskellige fag og kurser. Under gruppearbejde har du måske brugt din evne til at samarbejde eller til at formidle et budskab og har altså haft nogle sociale og personlige kompetencer i spil. Andre projektforløb har måske udviklet din evne til analyse og selvledelse.

Det er vigtigt at skelne mellem kvalifikationer og kompetencer, pointerer Lotte Colberg Olsen fra Djøfs karriere og kompetencecenter. Mens du kan se, hvad du har med dig af kvalifikationer på dit eksamensbevis, afhænger dine kompetencer af, hvordan du bruger dine kvalifikationer.

'Kompetencer er ikke en entydig størrelse. Du er kompetent i  forhold til noget. Selv om du er dygtig til projekter på RUC, er det ikke sikkert, at du vil være god i konsulentfirmaet. Det kan man kun se ved at dykke ned i de erfaringer, du har gjort dig,' siger hun og pointerer, at hun helst ikke vil skelne for meget mellem sociale, personlige og faglige kompetencer, 'de personlige kompetencer er så essentielle for at få omsat din faglighed.'

Også erhvervsvejleder Thomas Lejre understreger, at kompetencer er kontekstafhængige. Der er forskel på den type analyserende kompetencer, det kræver at være forsker, og den type det kræver at lave konsulentarbejde, hvor man skal knytte korte anbefalinger til et område og skære mellemregningerne væk, forklarer han.

Vejlederne anbefaler, at du laver et brutto-cv, der indeholder alt, hvad du har beskæftiget dig med i dit voksne liv. Jo før du går i gang, jo bedre. På den måde har du hele tiden overblik over, hvilke kompetencer du udvikler og har i spil (se boks).

Studiejobbet som øjenåbner.
For mange studerende er det dog mødet med det virkelige liv, der får dem til opdage, hvilken retning de skal gå i. Således også for cand.merc.int. Kathrine Hesner. Hun blev færdig i oktober 2005 og har siden været ansat som projektleder i Berendsen Textil Service.

'Det var gennem mit studiejob som studievejleder, at jeg blev klar over, hvad jeg ville. Her oplevede jeg at arbejde med mange forskellige mennesker. Jeg fik øjnene op for coaching og samtaleteknik. Samtidig skulle jeg sælge budskaber og have mange bolde i luften. Det er netop de kompetencer, jeg bruger i min stilling i dag,' fortæller Kathrine Hesner.

Hun brugte sine erfaringer til at målrette sit studieforløb mod en mere HR-orienteret profil. Desuden har hun ud over jobbet som SU-vejleder været aktiv på andre måder. Blandt andet arrangerede hun seminarer for årgangen af SPRØK-studerende, var i praktik i Peru, 'fordi jeg efter min bachelor troede, at jeg skulle være ulandsarbejder - indtil jeg fik det afprøvet', og endelig var hun ansat som studentermedhjælp netop hos Berendsen Textil Service. De gode erfaringer med virksomheden var grunden til, at hun overhovedet søgte job samme sted som færdig kandidat.

'Jeg var glad for virksomheden, der har en uformel tone og gode udviklingsmuligheder. Til jobsamtalen slog jeg meget på mine sociale kompetencer og evne til at tale med forskellige typer af mennesker, hvilket blandt andet var, hvad de søgte til stillingen.'

Kathrine Hesner understreger, at det primært er de erfaringer, hun har gjort sig uden for studiet, der har gjort hende i stand til at rette sig mod, hvad hun ville.

'Jeg har gennem studiet selvfølgelig fået nogle værktøjer, primært det analytiske og metodiske, men det er studiejob og mit engagement ud over studiet, der har rustet mig til mit job i dag,' siger Kathrine Hesner, der mener, at der burde være mere fokus på, at studerende skal have job, mens de læser, netop for at kunne udvikle andre kompetencer end de faglige og afprøve det i praksis.

Erhvervsvejleder Thomas Lejre er enig. Han råder studerende til at være ekstra årvågne på studiejobbet eller i praktiksituationer.

'Som studerende er du ofte fokuseret på de faglige problemstillinger. Men det er en god ide at lægge mærke til arbejdspladsen som sådan, se på din jobfunktion, hvordan den spiller sammen med andre jobfunktioner, så du kan danne dig et indtryk af, hvad det er, der gør, at du fungerer - eller modsat ikke fungerer i rammen.'

'På kurserne arbejder vi med konkrete succeshistorier, de studerende selv har oplevet. De skal se på 'Hvorfor fungerede jeg godt i denne kontekst? Hvorfor var det et godt arbejdsklima for mig?' Først når du ved, hvad der tænder dig, kan du gå efter en bestemt jobfunktion. Og ud fra den kan du navigere efter at få lukket eventuelle huller i din kompetenceprofil.'

Spørg dit netværk. Selv om Kathrine Hesner havde målrettet sit studievalg ud fra de erfaringer, hun havde gjort sig gennem sine studiejob, oplevede hun dog også som mange andre at komme totalt i vildrede, da specialeafleveringen nærmede sig.

'Lige inden specialet spurgte jeg mig selv om, hvad er min identitet, hvad kan jeg, og hvad skal jeg? Jeg havde allerede da søgt flere projektlederstillinger.'

For Katrine Hesner hjalp det at tale med venner og kolleger. Og det er en rigtig god ide at bruge andre til at hjælpe med at få øje på, hvad man kan, understreger Thomas Lejre og Lotte Colberg Olsen.

'Alle har blinde pletter på sig selv. Har du et studenterjob eller er i praktik, så bed din kollega, praktikvært eller chef give feedback på, hvordan han eller hun ser dig løse opgaver. Interview nogle du arbejder sammen med og stil specifikke spørgsmål som for eksempel: Hvad tænker du er min særlige styrke? Hvad er mine tre stærke sider? Hvad måtte jeg godt blive bedre til? Bed dem hele tiden give eksempler. Husk, at det ikke handler om dig som person, men den måde, du løser opgaver på,' siger Lotte Colberg Olsen.

Jo mere du selv gør for at finde ud af, hvad du kan, jo lettere har du det, også når du på et tidspunkt skal forklare andre om dine kompetencer. Så det er bare om at komme i gang. Et brutto-cv kan aldrig startes for tidligt.

Sådan fandt jeg min vej 

Mille Schultz-Møller, studerende, HA.mat.:
'Oprindelig ville jeg have læst forsikringsvidenskab, blandt andet fordi det er et af de bedst tjenende erhverv i Danmark. For at prøve det af søgte jeg ind som elev i et forsikringsselskab. Her fandt jeg ud af, at det ikke var mig. Inden da havde jeg været i militæret og gennemført en toårig officersuddannelse. Her lærte jeg virkelig mine egne styrker og svagheder at kende. Der skal man yde det optimale, man presser sig selv og får nye udfordringer hver dag.
Jeg vil gerne gøre noget, som ikke alle gør, og kan ikke lide at spilde min tid. Jeg vil gerne være hurtigst og bedst til det hele og har altid været meget struktureret. I mit studievalg har jeg tænkt frem og havde virkelig undersøgt, hvad jeg gik ind til, så jeg ikke var i tvivl, da jeg startede. Jeg valgte Handelshøjskolen, fordi det virkede velstruktureret, og jeg fik ordentlig information om, hvad jeg skulle lave de næste fem år. I dag er jeg rigtig tilfreds.'

Nils Brøgger Jakobsen, stud.scient.adm.:
'Siden jeg startede på Roskilde Universitetscenter, har jeg været aktiv i Mellemfolkeligt Samvirke (MS), hvor jeg i dag er næstformand. Jeg bliver ikke lønnet, men bliver til gengæld rig på oplevelser. Et akademisk studie er meget teoretisk, og jeg har altid gerne villet kombinere det med noget praktisk.
I en humanitær organisation som MS lærer man især sociale kompetencer - og at de er ligeså vigtige som at kunne tilegne sig viden ved at sidde og nørde i nogle bøger.

Jeg bruger især universitetet til at lære teoretiske værktøjer som metode, videnskabsteori og kildekritik. I mit fritidserhverv lærer jeg til gengæld de praktiske færdigheder. Så kan jeg begge dele, når jeg er færdig. Til den tid vil jeg gerne arbejde i en græsrodsorganisation - gerne et sted som MS, hvor det handler om politisk kommunikation.
Det er en legeplads at være ude i en interesseorganisation og prøve nogle praktiske færdigheder af. Det viser også, hvor man har mangler eller svagheder. Når man ved, hvad der forventes, kan man også bedre tage de rigtige kurser. Jeg har blandt andet lært at kunne organisere, planlægge, gennemføre kampagner og styre budgetter.

Selv om jeg ikke får løn for det, jeg laver, skal det nok give afkast på et tidspunkt. Jeg forventer, at kommende arbejdsgivere vil se på de ting, jeg har lavet ud over studiet. Netværksaspektet af det må man heller ikke undervurdere. Det er fint at komme ud og tale med folk for at danne sig et billede af, hvad de laver i deres hverdag. Men det er hele tiden lysten, der driver værket.'

Hvilke kompetencer lægger I vægt på hos jeres ansøgere?

Annette Schmidt Højby, fuldmægtig i Kulturministeriets departement:
'Vi kigger primært efter generalister. De ACere, vi ansætter, skal ikke kun bruges til én stilling, men bliver omfattet af turnusordning og skal kunne udvikle sig i for eksempel såvel en økonomi- som en personalefunktion samt være policyskabende. Vi ansætter mest scient.pol.er, magistre og jurister.

Kan du vise, at du har haft med politik, internationalisering, mediehåndtering, kommunikation eller lignende at gøre på dit studiejob eller som praktikant, er det et plus. Vi bemærker, hvis du ikke kun har siddet på universitet og læst, men har været ude at snuse til virkeligheden og særligt den politiske virkelighed.

Det er også vigtigt for os, at du viser, du har et engagement og brænder for noget - måske har du været aktiv i studenterpolitik, er med i andelsboligforeningen eller er besøgsven for et barn. Dine sociale kompetencer bliver bemærket. Til jobsamtalen fornemmer vi, om du passer ind i kulturen her og kan leve op til vore værdier, som er engagement, resultatskabelse og åbenhed. Det er desuden vigtigt, at man skriver sig ind på stillingsindholdet i sin ansøgning.'

Maj-Britt Maltesen, rekrutteringschef i Microsoft:
'I ansøgningen vægter vi primært de faglige kvalifikationer og kompetencer. Når folk kommer til interview, er det mere personligheden, der er i højsædet. Her handler det også om kemien med en given chef, og om der er et match i forhold til virksomhedskulturen.
Det er ikke så vigtigt, om du har 13- eller 11-taller. Vi kigger bredere rundt om fagligheden og personligheden og ansætter også mere skæve profiler.

Hvilken personlighed vi går efter, afhænger af den afdeling, du søger ansættelse i, og det job du skal bestride. Vi har to kontorer i Danmark. Det ene er i Hellerup med 350 medarbejdere, der typisk har med marketing og salg at gøre. Det kræver ofte udadvendte personligheder. I vores kontor i Vedbæk er der 850 medarbejdere, og mange er softwareudviklere. De skal snarere have fokus på detaljen og strukturen. Den røde tråd for alle, uanset personlighed, er, at de har en stor passion for det, de arbejder med.'

Thea Bramming, fuldmægtig i Finansministeriet:
'Det allervigtigste er høj faglighed. Dokumenterede faglige præstationer vægter vi højt, men også anden relevant erfaring som for eksempel studiearbejde lægger vi naturligvis vægt på. Hvis folk ved, hvad det vil sige at arbejde med skattepolitik eller international økonomisk politik og har en metodisk forståelse, er det et stort plus.
På det personlige plan skal vores medarbejdere have evnen til at sidde med meget ansvar. De skal kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt også når det går hurtigt.

Vi får mange dygtige ansøgere og ansætter cirka 25 om året. Primært scient.pol.er og polit.er.'