'Du er da ikke 21.' Sådan har reaktionen ofte lydt, når Sian Reece fra Australien har fortalt danske studerende sin alder. Som 17-årig efter endt highschool begyndte hun på jurastudiet. Nu er hun i Danmark, hvor hun følger fag på overbygningen ved Københavns Universitet.

Sian Reece får 720 australske dollars (cirka 3300 kroner) om måneden i stipendier - pengene bruger hun til at leve for. I Australien er der ligesom i Belgien brugerbetaling på universiteterne, men de australske studerende skal først betale, når de er færdiguddannede. Staten lægger ud for Sian Reeces studier nu, og når hun bliver færdig, vil lånet blive betalt tilbage over skatten, således at Sian Reece i stedet for at betale 30 procent i skat betaler 36 procent, indtil hun har tilbagebetalt lånet. Sian Reece regner med at komme til at skylde, hvad der svarer til 152.000 kroner. Hun når heldigvis ikke selv at blive ramt af den nye lov, som giver universiteterne mulighed for at sætte afgifterne for studerende op med 25 procent.

'Personligt ville jeg være villig til at betale højere skat mod at få gratis uddannelse. Men jeg kommer også til at tjene en høj løn, når jeg er færdig, og derfor er jeg nok mere villig til at betale mere i skat end australierne generelt. Det ligger ikke i den australske kultur at betale høj skat,' mener Sian Reece.

Den konservative australske regering er ligesom den danske regering meget optaget af studietider, fortæller Sian Reece. Studieskift er for eksempel meget almindeligt i Australien, selv om de studerende godt ved, at de skal betale efterfølgende. For at forhindre de lange studietider, er lånesystemet indrettet sådan, at man skal betale af på lånet, når man har læst i syv år. Uanset, om man så er færdig eller ej, skal pengene falde. Derfor er det også meget ualmindeligt at få børn, mens man studerer, og de studerende er ret unge, når de bliver færdige. Sian Reece kender flere jævnaldrende, der er færdige med deres bachelor og i gang med deres første job. Men det er ved at blive mere almindeligt at tage en femårig universitetsuddannelse, ligesom Sian Reece gør. At de danske studerende generelt er ældre end de australske, ser Sian Reece som et plus.

'Når de danske studerende er færdiguddannede, er de virkelig højt uddannet og klar til at arbejde. Australske studerende, der kun har læst i tre-fire år, er utroligt unge og måske ikke helt klar til at arbejde. Desuden er kvaliteten af de danske uddannelser meget høj, og de danske studerende, jeg har mødt, har høj teoretisk viden. I Australien er standarden generelt lavere.'

Mens mange danske studerende skummer af vrede bare ved tanken om mindre SU og brugerbetaling, tager Sian Reece det mere roligt.

'Det er kynisk at bruge penge til at styre folks opførsel, men som regel er det nok den bedste måde at sikre sig resultater på.'