'Det handler om værdier,' sagde Torben M. Andersen, da han som formand for Velfærdskommissionen offentliggjorde den længe ventede rapport. Hans og kommissionens væsentligste pointe er, at vi skal finde løsninger på aktuelle problemer, så vi kan bevare velfærden.
Et af de aktuelle problemer er studietider, mener Velfærdskommissionen. Vi skal hurtigere igennem studierne, så vi kan komme ud på arbejdsmarkedet og betale skat til den fælles velfærd. Og trods fremhævelsen af værdier kommer diskussionen ofte til at handle om, hvilke økonomiske knapper man kan trykke på, for at få de studerende hurtigere igennem.
Både pisk og gulerod.
Velfærdskommissionen foreslår blandt andet, at SU på kandidatdelen skal gives som et lån, som skal tilbagebetales, hvis man flytter permanent til udlandet efter endt uddannelse. For dem, der bliver i Danmark, gives der skattelettelser, så de lettere kan betale de lånte kroner tilbage. Velfærdskommissionens forslag på uddannelsesområdet indeholder både pisk og gulerod, men forslagene er samtidig meget mildere, end de forslag der er kommet fra organisationen Dansk Industri. Alligevel får Velfærdskommissionens forslag en kølig modtagelse af Danske Studerendes Fællesråd, DSF.
'Vi er principielt imod, at man bruger SUen som værktøj til at få studerende hurtigere igennem,' siger levevilkårsordfører i DSF, Esben Ehmsen.
'Desuden viser erfaringerne i SUstyrelsen, at folk, der skylder mere end 170.000 kroner i SU-lån, misligholder tilbagebetalingen af deres gæld, og det er et samfundsøkonomisk problem. Det nytter ikke noget at tage pengene fra de studerende. Det, der skal til, er bedre uddannelsesforhold,' konstaterer Esben Ehmsen og henviser til DSFs 60 forslag til bedre videregående uddannelser, der blev udgivet som en håndbog under titlen 'Kortere studietider' i juni 2005. Forslagene handler blandt andet om, hvordan man kan forbedre undervisning, vejledning og studiemiljø.
Også i Djøf StudSamf er holdningen, at det er forkert at bruge SU-reformer til at få de studerende hurtigere igennem. Djøf har spurgt sine studerende medlemmer med studiejob, om de ville arbejde mere, hvis de ikke fik SU på kandidatdelen. 81 procent svarede ja.
'Vi tror ikke på, at man vil få noget ud af at skære i SUen. Det vil måske endda forlænge studietiderne, fordi de studerende så arbejder mere. Hvis man vil forkorte studietiderne, er det helt andre steder, man skal sætte ind,' siger formanden for Djøf StudSamf, Michael Rødbroe Kolbæk og nævner blandt andet bedre vejledning og praktikmuligheder.
Vi arver uddannelsesniveau.
'Det vil skabe stor social ulighed, at dem, der har flere penge, nemmere får adgang til uddannelse, mens dem med mindre økonomisk formåen bliver udelukket,' mener Esben Ehmsen fra DSF.
SU-systemet bygger på ideen om lighed: Alle skal have mulighed for at få en uddannelse - 'at gå fra bistandsmodtager til bankdirektør', som statsministeren har udtrykt det. Men af en eller anden grund virker systemet ikke. Tal fra OECD viser, at unge i Danmark har samme uddannelsesniveau som deres forældre. Ifølge eksperter er chancen for at få en videregående uddannelse kun ti procent, hvis ens forældre ikke har en videregående uddannelse. Sådan har det været de sidste 30 år i Danmark. Men i en række andre lande stiger uddannelsesniveauet blandt de unge på trods af, at de studerende får langt mindre i stipendier end de danske og desuden betaler for at læse ved universitetet. Det drejer sig blandt andet om Finland, Belgien, Spanien og Frankrig. I England fortsatte uddannelsesniveauet blandt de unge med at stige, da man i 90erne lagde stipendierne om til lån. Der er altså ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem de unges lyst til at tage en uddannelse, og hvor mange penge de får i støtte fra staten.
En af grundene til at færre danskere tager en videregående uddannelse, kan være, at skattepresset er så højt, at den enkelte ikke kan se en stor nok fortjeneste ved at tage en lang uddannelse. Det har både Dansk Industri og Velfærdskommissionen påpeget, og begge foreslår en sænkelse af skatten på arbejde. Man kan argumentere for, at systemet på den ene side tilskynder unge til at tage en uddannelse gennem SU og støtte til universiteterne og på den anden side svækker lysten til uddannelse med høje skatter. En OECD-analyse viser, at danskerne er nogle af dem, der tjener mindst ved at få en uddannelse, fordi beskatningen er så høj. Gennemsnitligt øger en dansker sin livsindtægt med fire procent ved at tage en videregående uddannelse.
Hvad samfundet tjener på uddannelse, er langt sværere at måle, end hvad den enkelte får i lønningsposen. Samfundet mister arbejdskraft, mens de unge er under uddannelse, samtidig med at penge fra statskassen finansierer både universiteterne og de studerendes SU. Danmark bruger i alt 8,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på uddannelse. 1,7 procent af BNP går til SU, 6,8 procent går til finansiering af uddannelsesinstitutionerne. Nogle af pengene kommer ind igen, gennem den skat de højtuddannede betaler. Desuden er de fleste økonomer enige om, at et højt uddannelsesniveau ikke alene giver mere kvalificeret arbejdskraft, men også skaber nye arbejdspladser og øger produktiviteten. Desuden har vi brug for højtuddannede for at kunne opnå resultater inden for forskning. Uddannede har ofte også et større samfundsmæssigt engagement - en effekt det er svært at måle, men som kan være til gavn både for den enkelte og for samfundet.