Hvis man vil have børn, skal man bare gøre det, siger to studerende med børn. De føler begge, at de er blevet mere effektive på studiet, fordi de små skal hentes i vuggestuen.

'Hvis jeg er heldig, går der halvanden time, før jeg bliver vækket igen,' siger Lars Jul Jakobsen. Han er 26 år og læser Politik og Administration ved Aalborg Universitet. At han ikke kan sove om natten skyldes ikke for mange timer foran computeren eller for store mængder kaffe. Det er Lars' søn Kaare, der står for den natlige underholdning. Og Lars er ikke den eneste på sin uddannelse, der har fået barn. Studiekammeraten Ditte Leighton Thomsen, der er 25 år, er en af de få piger på studiet, der ligesom Lars har valgt at tage hul på forældrerollen.

Familien er vigtigst

Både Ditte og Lars tænkte naturligvis over det, før de hver i sær kastede sig ud i at få børn. Men fælles for dem er, at de ikke bekymrede sig voldsomt om, hvordan det nu skulle gå med studier og karriere. Ditte havde heller ikke nogen sugardaddy til at betale gildet, hendes mand er nemlig også studerende, og Lars kone får også kun SU ind på sin konto.

'Min kone og jeg prioriterede det højest, at vi gerne snart ville have børn, og så ville vi også gerne udnytte, at vi er så fleksible som studerende. Vi er begge to helt afklarede med, at det kan påvirke vores karriere. Vi kan for eksempel ikke tage et job på 60 timer om ugen, for det vil familien ikke være tjent med,' siger Lars. Sådan har Ditte det også. Før hun fik sin søn Jonathan, mente hun endda, at det kunne være en fordel i forhold til karrieren at blive mor under studierne.

'Jeg havde en forestilling om, at jeg måske kunne være på lige fod med mændene, hvis jeg havde et barn, når jeg kom ud på arbejdsmarkedet,' husker Ditte. Men i dag tror hun, at hendes forestillinger byggede på en myte om, at arbejdsgiverne fravælger unge barnløse kvinder af frygt for, at de med det samme vil gå på barselsorlov.

'Jeg tror egentlig ikke, at det er så stort et problem som mange gør det til. Man bliver ikke ansat på, om man snart går på barsel. Jeg vil i hvert fald gerne tro, at man bliver ansat på sine kvalifikationer og den person man er,' siger hun.

Plukveer og eksamen

Især på et punkt er der en væsentlig forskel mellem at blive mor og at blive far, påpeger Ditte. Hun havde ikke selv tænkt over, at selve graviditeten også kunne kræve, at hun droslede ned på studiet. På et tidspunkt, hvor eksamen nærmede sig, fik hun plukveer, og der var stadig tre måneder til, at hun skulle føde. Lægen sagde at det var et stresstegn, og at Ditte højst måtte arbejde 37 timer om ugen. Prøv lige at sluge den, når du skal lave projektarbejde med din gruppe! Heldigvis var Dittes gruppe meget forstående.

'Med større grupper ved jeg nu med erfaring fra min graviditet, at det gælder om at få sagt til de andre i gruppen, at der er nogle ting, man ikke kan. Præcis ligesom hvis man har et 20-timers studiejob eller bor langt væk. Der er mange forhold, der kan gøre sig gældende, som man skal diskutere i gruppen,' siger Ditte.

Lars har valgt at køre mere solo på studiet, siden han fik sin søn. Han tog blandt andet et halvt år i praktik og droppede gruppearbejdet.

'Så kunne jeg bedre tilrettelægge min hverdag og samtidig har jeg fået fuld kontrol med emnevalg og projektarbejde.'

Mere målrettede

Når børnene bliver syge, kan det pludselig blive nødvendigt at rive en uge ud af kalenderen. Derfor har både Lars og Ditte været nødt til at blive mere effektive i den tid, de har på studiet.

'Nu er studiet fra otte til 15, og så er det bare slut. Jeg når meget mere på de seks-syv timer end jeg gjorde på 10 timer før, for nu ved jeg, at Kaare skal hentes, og at det ikke kan rykkes,' fortæller Lars. Han føler sig ekstra motiveret til at blive færdig med sin uddannelse efter han er blevet far.

'Jeg føler mig også mere forpligtet til at blive færdig med min uddannelse, for nu er det ikke kun mig det handler om, men også min søns fremtid.'

Ditte kender også til den meget strukturerede hverdag, der tvinger hende til at få mere fra hånden på kortere tid. Men det kan også være en fordel, mener hun.

'Jeg er nødt til at sætte flere deadlines. Jeg satte også deadlines før, men jeg var ikke på samme måde nødt til at holde dem,' supplerer Ditte. Hun er til dels enig med Lars i, at man er mere fleksibel som studerende, men meget af den fleksibilitet, hun havde før, er væk nu.

'Jeg kan ikke bare sætte mig bag en lukket dør med computeren. For det forstår Jonathan ikke. Når jeg er hjemme vil han også være sammen med mig,' fortæller Ditte.

Noget fleksibilitet er dog vundet ved at være studerende, medgiver Ditte. Sommerferien er lang og arbejdstiderne i hverdagen er fleksible, til gengæld er det rigtig hårdt op til eksamen. Hvis Jonathan bliver syg på et ubelejligt tidspunkt kan det betyde en udskudt eksamen. Men Ditte har affundet sig med, at hun måske ikke bliver færdig på normeret tid. Til gengæld føler Ditte ligesom Lars, at hun er blevet mere effektiv:   'Jeg synes, at jeg er blevet mere struktureret og meget bedre til at holde flere bolde i luften, efter jeg har fået barn. Det er næsten som om min hjerne er blevet lidt skarpere.'

Det rigtige tidspunkt

Så børn kan måske gøre dig til en mere effektiv studerende. Sådan har Ditte og Lars i hvert fald oplevet det. Men for alle, der endnu ikke har fået børn, kan det være svært at tage stilling til, hvornår det er bedst at få dem. Skal det være, før man bliver færdig med uddannelsen, eller lige efter? Eller skal man måske vente nogle år, så man lige kan nå at tage hul på karrieren først.  

Mulighederne er mange. Dansk Psykolog Forening opfordrer på sin hjemmeside studerende til at få børn, mens de er under uddannelse. På den måde undgår man nemlig orlov i starten af sin karriere, og det er smart, mener foreningen. Uddannelse bliver nemlig hurtigt forældet i arbejdsgivernes bevidsthed, og en helt nyuddannet er således mere attraktiv end en person, der blev uddannet for et år siden, men som endnu ikke har haft et job. Om den vurdering holder er svært at sige, men en undersøgelse fra Magistrenes A-kasse kunne godt tyde på, at der er noget om det. I undersøgelsen, der hedder 'I arbejde på falderebet', konkluderes det, at kvinder, der har haft en eller flere barselsperioder og ikke har været aktive på arbejdsmarkedet, er særligt udsatte for at blive langtidsledige.

For Lars og Ditte gav det sig selv, at få børn under studiet, og ingen af dem er særligt bekymrede for, hvordan det vil påvirke deres karriere. Lidt bekymret for karrieren er man altid, men bekymringen er i hvert fald ikke blevet større.

'Jeg er nervøs ligesom alle andre. Er jeg nu kvalificeret, og er der et job at få? Jeg ved bare, at jeg vil have et job, der giver tid til at være mor,' fastslår Ditte.