Vejledere skal snakke sammen

Hvordan bliver man en bedre vejleder? I en ny bog fra forlaget Samfundslitteratur kommer tre erfarne universitetsfolk med deres bud. En af forfatterne er Thomas Harboe, som er pædagogisk konsulent ved Københavns Universitets samfundsvidenskabelige fakultet. En af hans pointer er, at der mangler en fælles praksis for vejledningen, og at vejlederne ikke taler nok sammen. For eksempel ville vejlederne med fordel kunne mødes og diskutere, hvad der er gode specialeemner, og hvad der ikke er. På den måde kunne det måske undgås, at studerende havner i specialesumpen med et emne, der er alt for tværfagligt eller kreativt. Desuden er der brug for en koordinering af vejledningstilbudene, så både vejledere og studerende ved, hvor der er hjælp at hente til for eksempel skriveproces og litteratursøgning. Bogen er ment som en hjælp og inspiration til vejledere, men også som en debatbog om vejledningen på de danske universiteter. 

Sparet plan for bedre undervisning

Gode undervisere skal belønnes. Sådan lyder en af konklusionerne fra en arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet. I StudSamf.Print nummer 6, 2005 kunne du læse, at Aarhus Universitet har indført et krav om, at alle nyansatte viser deres undervisningskompetencer på cv'et. Ministeriets arbejdsgruppe foreslår, at det bliver praksis på alle universiteterne. Desuden skal gode undervisere belønnes for deres indsats med en højere løn. Arbejdsgruppen foreslår også, at der bliver brugt flere ressourcer på vejledningen af de studerende, bedre evalueringer af uddannelserne og modernisering af undervisningen. Problemet med forslagene fra arbejdsgruppen er, at der ikke er nogen penge til at realisere dem. Regeringen har godt nok afsat 10 milliarder kroner til forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri men det er tvivlsomt, at midlerne rækker til alle forslagene, mener Akademikernes Centralorganisation. Universiteternes uddannelsesbevillinger har desuden været diskuteret på et åbent samråd i Folketingets Videnskabsudvalg, hvor det tydeligt fremgik, at der ikke vil blive bevilget flere penge til undervisningen på universiteterne. Du kan finde hele arbejdsgruppens rapport 'Kvalitet i undervisningen' på vtu.dk

KU-studerende til kamp mod nedskæringer

En gruppe studerende på Københavns Universitet har startet et netværk mod nedskæringer på universitetet. Netværket, der hedder '3 procent', blev startet i efteråret 2005 og lever stadig i bedste velgående. Navnet henviser til de tre procent, der hvert år bliver sparet på universiteterne, og netværkets formål er at gøre de studerende opmærksomme på besparelserne. 

'Det gælder om at få så meget fokus på problemet som overhovedet muligt, så vi kan påvirke nogle beslutninger i sidste ende,' siger Pernille Skipper fra 3 procent.

Alle studerende på Københavns Universitet kan deltage i 3 procents møder og demonstrationer. Du kan læse mere om kommende aktiviteter på 3procent.dk, og du kan desuden melde dig ind i netværkets grupperum på punkt.ku.

'Man siger, at de reneste hjem tilhører specialeskrivere. Mange udvikler fantastiske overspringsstrategier, der gør dem stressede eller får dem til at gå i stå. Og de fleste skammer sig over det.'

Tine W. Jensen fra Center for Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet. Politiken den 20. februar 2006.

'Denne her djøf-skoling, som foregår, betyder, at fremtidlige ledere bliver dårlige ledere. Min holdning er, at eksempelvis statskundskab er en embedsmandsuddannelse - ikke en politikeruddannelse. Politikere skal være nogle, der kommer fra et bredt udsnit at befolkningen.'

Kenneth Kristensen, formand for Dansk Folkepartis Ungdom. Ugebrevet A4, den 6. marts 2006.