'Det flippede helt ud. Vi var i Tv-avisen, TV2-Nyhederne, radioen - hele mediemøllen. Og vi blev truet med retssag af Dansk Supermarked. Men en af de fede ting for en gammel tegneserietegner som mig var, at Jesper Deleuran lavede en tegning af det i Ekstrabladet!'.

Det fortæller Mikkel Messell, der er tidligere studerende på Roskilde Universitetscenter (RUC). For elleve år siden læste han HA og lavede en opgave sammen med sin projektgruppe, der fik langt større konsekvenser, end de nogen sinde havde forudset. 'Spillets regler' hed opgaven, og den handlede om Bilkas virksomhedsstrategier.

'Vi konkluderede, at Bilka benyttede sig af 'terrorplanlægning', fordi de på sin vis spillede kommunerne ud mod hinanden, når der skulle etableres nye varehuse', fortæller Mikkel Messell. 'Det gik helt amok. Tv-avisen åbnede deres udsendelse med at man så vores projekt falde ned på et bord, og så hørte man, at Bilka lavede terrorplanlægning, det fortalte en ny rapport fra RUC. Og så kørte det ellers bare. Vi blev kimet ned af medierne, og det gik så stærkt, at vi måtte sige 'Ok, du tager Nyhederne, du tager Ekstrabladet', og så videre. Alle vores tidligere projekter fra RUC blev også revet væk og i omstillingen på RUC var de helt forvirrede over de journalister, der ringede for at tale med os. Omstillingen havde jo aldrig hørt om hverken os eller rapporten'.

Truet med retssag

Efter den første medieomtale, blev RUC-gruppen også truet af Dansk Supermarked, som står bag Bilka: 'Pressen havde talt med en fra Dansk Supermarked, som sad nede i Polen og sagde, at de overvejede at lægge sag an mod os for injurier', fortæller Mikkel. 'Jeg fik det at vide, mens jeg blev interviewet til et direkte program på P3. Jeg blev jo nok både chokeret og rimeligt nervøs, så jeg sagde bare 'Det vil jeg meget gerne tale med ham om'. Mens jeg tænkte, at det ville jeg nok helst ikke!', fortæller Mikkel Messell. 'Men de lagde jo aldrig sag an mod os'.

Rapporten handlede om, hvordan Bilka havde fået skabt en diskurs om, at der ville blive 27 vinderkommuner i Danmark - nemlig de kommuner, der havde et stort lavprisvarehus. Og om at denne diskurs blev skabt i mere eller mindre lukkede fora med politikere og andre beslutningstagere i kommunerne. Rationalet var, at hvis kommunen sagde nej til et varehus, så ville det betyde butiksdød i kommunen - da varehuset så ville blive opført i nabokommunen. Selve ordet terrorplanlægning lånte projektgruppen fra en forsker fra Institut for Centerplanlægning, der blandt andet laver analyser af, hvilke konsekvenser lavprisvarehuse har for de enkelte kommuner.

Den helt store medieomtale kom, da Foreningen for et Bedre Butiksmiljø, der lavede lobbyarbejde imod lavprisvarehuse, fik fingre i rapporten.

'Det var genialt PR-arbejde', mener Mikkel. 'Lobbyisten fra Foreningen for et Bedre Butiksmiljø, havde vi tilfældigt fået kontakt til gennem en af gruppemedlemmernes familie, og da han hørte om rapporten, var han straks interesseret', fortæller Mikkel. Gruppen fik en pæn pose penge for at lade rapporten udgive, og var også med på en turne rundt i landet, som Foreningen for et Bedre Butiksmiljø havde arrangeret sammen med HK.

'Vi skulle holde et oplæg til forskellige borgermøder rundt om i landet, og det var egentligt ganske forfærdeligt, for jeg vidste ikke ét bogstav mere, end hvad der stod i den rapport. Og på samme tid var det også ret problematisk for os, da vi jo ikke mente, at vi havde skrevet en rapport om Bilka, men en rapport om virksomhedsstrategier. Vi blev bare til en brik i et spil mellem Dansk Supermarked og en bevægelse imod lavprisvarehuse. Man kan sjovt nok sige, at vi selv blev underlagt spillets regler. Regler, som vi ingen chance havde for at præge!'.

Udover debatmøderne i de forskellige kommuner, sendte SF's folketingsgruppe også en pressemeddelelse ud, hvor de sagde 'nej til terrorplanlægning', og rapporten fik faktisk også politiske konsekvenser, for Roskilde fik aldrig sin Bilka og Svend Auken gik på barrikaderne og fik stoppet Bilka-byggerier rundt omkring i landet.

'Fuck, jeg får aldrig arbejde for AP Møller'

Men hele medievirakken var et tveægget sværd. Mikkel var også bange for, hvad rapporten ville betyde for hans jobmuligheder bagefter. 'Jeg tænkte bare 'Fuck! Nu står jeg i AP Møllers sorte bog. Jeg får aldrig arbejde dér''. Alligevel kom Deleuran-tegningen fra Ekstrabladet med i jobansøgningerne senere hen. 'Alle mine første ansøgninger handlede om det projekt', fortæller Mikkel. 'Det var godt nok ikke altid lige sjovt, mens vi stod i det. Men bagefter var det faktisk en fed oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. Alle burde faktisk overveje hvordan deres projekt kan gøre mest gavn, måske sende et resume til udvalgte journalister eller samarbejde efterfølgende med de organisationer og interessenter, som optræder i projektet. Der ligger rigtig meget guld på universiteterne, som ikke bliver brugt', mener Mikkel.

I dag driver Mikkel Messell et PR- og kommunikationsfirma, Kommunikation2, sammen med Henrik Groth-Rasmussen, som også var med i projektgruppen på HA.

Hvis du selv har lavet en opgave, som ikke bare er endt på en hylde på biblioteket, men faktisk har fået omtale eller er blevet brugt, vil vi gerne skrive om det. Kontakt Pia Duus Jensen på pdj@djoef.dk