Klausuler kan være bremseklods

Af: Pia Duus Jensen

19.10.2006

Jurastuderende Dennis Laursen arbejder firs timer pr. semester. Alligevel har hans arbejdsgiver lavet en konkurrenceklausul, der forbyder ham at tage lignende arbejde andre steder.


Studerende skal passe på med sådanne klausuler i deres kontrakter, advarer Charlotte Thaning, der er forhandlingschef i Djøf

Dennis Laursen læser jura og er ansat af virksomheden MANU til at lave eksamensforberedende kurser i selskabsret for andre jurastuderende. Han arbejder kun firs timer pr. semester. Alligevel indeholder hans kontrakt en klausul, der forbyder ham at tage arbejde hos andre virksomheder, der laver eksamensforberedende kurser i konkurrence med MANU. Klausulen gælder, mens han er ansat og indtil et år efter, hans kontrakt udløber.

En sådan klausul kaldes en konkurrenceklausul. Charlotte Thaning, der er forhandlingschef i Djøf, har ikke tidligere hørt om, at man har brugt konkurrenceklausuler til studentermedhjælpere. 'Men det sidste halve år har vi haft tre-fire henvendelser fra studerende, der har en konkurrenceklausul i deres kontrakt', fortæller Charlotte Thaning. 'Problemet med konkurrenceklausuler kan være, at de begrænser de studerendes mobilitet, allerede mens de studerer. Det er noget møg, hvis man allerede inden, man er færdiguddannet, er afskåret fra at søge nogle særlige stillinger som kandidat. Det kan afskære nogen fra at få drømmejobbet'.

Dennis Laursen synes ikke selv, det er noget problem, at han har en konkurrenceklausul i sin kontrakt. 'Jeg ved godt, at konkurrenceklausuler som regel er et onde, men det er ikke noget problem for mig, at jeg har den konkurrenceklausul. For det første er den meget specifik, og for det andet er jeg ikke interesseret i at søge ansættelse hos en konkurrent, fordi jeg ikke satser på en længerevarende karriere inden for det felt', fortæller Dennis Laursen, der har haft sin kontrakt til gennemsyn hos Djøf, hvor den er blevet godkendt.

Ved ikke hvad de gør

Konkurrenceklausuler bruges normalt kun til særligt betroede medarbejdere, og de forbyder medarbejderen at have økonomisk interesse i en konkurrerende virksomhed i en nærmere bestemt periode efter ansættelsens ophør. Ifølge Djøf er det et krav, at den virksomhed, der har udstedt en konkurrenceklausul, skal give en økonomisk kompensation på minimum halvdelen af lønnen i den periode, klausulen gælder. Dennis Laursen får dog ikke nogen kompensation - til gengæld skal han betale en bod på 30.000 kr., hvis han bryder klausulen.

'En økonomisk kompensation ville i mit tilfælde være meget lille - men til gengæld er boden meget stor', fortæller Dennis Laursen.

Selvom konkurrenceklausuler normalt kun laves til medarbejdere med særligt betroede stillinger, har MANU, hvor Dennis Laursen er ansat, lavet konkurrenceklausuler til alle sine studentermedhjælpere. Dennis Laursens arbejdsgiver, Stephen van Rensberg, mener ikke, at det er i overkanten at lave konkurrenceklausuler til alle studentermedhjælpere: 'Hver eneste underviser hos os har stor betydning, og hvis underviseren stopper, kan vi ikke levere det produkt, vi har lovet'. Han mener heller ikke, at konkurrenceklausulerne er noget problem. 'Vi tager hensyn til de studerende, vi har ansat, så konkurrenceklausulen er ufarlig og i orden', siger han.

Michael Rødbroe Kolbæk, der er formand for de studerende i Djøf, StudSamf, mener, at det er et problem med konkurrenceklausuler til studerende: 'Mange studerende bruger deres studenterjob, når de skal ud og finde deres første rigtige job, og derfor vil en konkurrenceklausul fra studenterjobbet være mobilitetshæmmende for dem. Jeg er også bekymret for, om nogle studerende skriver under på klausulerne uden at vide, hvad de gør'.

Michael Rødbroe Kolbæk opfordrer studerende til at ringe ind og snakke med Djøf inden, de skriver under på kontrakten, og han fortæller, at Djøf StudSamf vil lave en undersøgelse af konkurrenceklausuler hos studentermedhjælpere for at få overblik over omfanget af klausuler.


Hvad er en konkurrenceklausul?

En konkurrenceklausul er en aftale indgået mellem en funktionær og dennes arbejdsgiver om, at funktionæren ikke har ret til selv at drive eller have økonomisk interesse i en konkurrerende virksomhed eller at tage ansættelse hos en sådan konkurrerende virksomhed i et aftalt tidsrum efter ansættelsesforholdets ophør.

Hvornår gælder en konkurrenceklausul?

For det første er det et krav, at du som ansat indtager 'en særlig betroet stilling', eller at du har indgået aftale med din arbejdsgiver om retten til udnyttelse af en af dig gjort opfindelse. Det, at du udelukkende er ansat i en studenterstilling i et begrænset antal timer om ugen, er ikke i sig selv afgørende for, om du opfylder denne betingelse om en 'særlig betroet stilling'. Afgørende for vurderingen er det derimod, hvorvidt du i kraft af din stilling har adgang til oplysninger om din arbejdsplads, som vil kunne udnyttes af en konkurrerende virksomhed til skade for din arbejdsgiver

Konkurrenceklausuler til studerende er overflødige

I mange tilfælde er det overflødigt med en konkurrenceklausul - markedsføringsloven dækker allerede. Dels er den studerende, som alle øvrige ansatte, underlagt en loyalitetsforpligtigelse over for arbejdsgiveren i det løbende ansættelsesforhold, men også i en 3-årig periode efter ansættelsesforholdets ophør forbyder markedsføringslovens § 19 den ansatte i at videregive eller benytte erhvervshemmeligheder, som vedkommende har opnået kendskab til under ansættelsesforholdets forløb.

Økonomiske konsekvenser

Har du påtaget dig en konkurrenceklausul, er det et krav, at du i perioden for klausulens gyldighed ydes et vederlag svarende til minimum 50 % af din normale løn. Accepterer du en konkurrenceklausul i din studenterkontrakt, betyder dette, at du som udgangspunkt kun er sikret en kompensation på typisk et par tusinde kroner pr. måned samtidig med, at du afskæres fra at tage job i den branche, der for dig har de mest gunstige indtjeningsmuligheder.

Faglige konsekvenser

Forpligtigelsen indebærer i allerhøjeste grad også en faglig konsekvens. Nemlig den, at du for en længere periode er forhindret i at tage ansættelse inden for det område, du qua din uddannelse er specialiseret mod, og du er derfor afskåret fra at udnytte den specialviden, du gennem de sidste år har tilegnet dig.

Hvad kan du gøre, hvis der er en konkurrenceklausul i din kontrakt?

Når du som studerende står overfor at skulle underskrive din ansættelseskontrakt, er det vigtigt, at du tager dig tid til at læse samtlige kontraktbestemmelser grundigt igennem, før du underskriver kontrakten. Det er helt legalt ikke at underskrive en kontrakt på stedet, og det vil derfor som udgangspunkt kun være naturligt, at du beder din arbejdsgiver om tid til at sætte dig ind i kontrakten før, du underskriver den.

Charlotte Thaning, der er forhandlingschef i Djøf, råder til, at man forsøger at få konkurrenceklausulen ud af kontakten eller i det mindste at begrænse den så meget som muligt. Eksempelvis kan man prøve at få sin arbejdsgiver til at konkretisere hvilke virksomheder, man ikke kan søge ansættelse i, så man ikke er i tvivl om, hvad konkurrenceklausulen omfatter. Hun understreger, at det ikke er smart at vente med at få konkretiseret det, til man skal søge et nyt job: 'Det kan være svært at gå hen og spørge sin arbejdsgiver, om den og den virksomhed er omfattet af konkurrenceklausulen. Så ved arbejdsgiveren jo, at man søger væk. Omvendt kan man også få problemer, hvis man uden at vide det søger ind i en virksomhed, der er omfattet af en konkurrenceklausul'.

Djøf tilbyder alle medlemmer - både studerende og kandidater - at se kontrakten og en eventuel konkurrenceklausul igennem. Skriv til djoef@djoef.dk eller ring på 33 95 97 00 og tal med en af Djøfs konsulenter. Djøf-rådgivningen er åben alle hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op