Der er langt fra Institut for Statskundskab ved Københavns frodige Botaniske Have til ørkenen i det sydlige Irak. Men det er desværre ikke kun den geografiske afstand, der er voldsom, mener kandidatstuderende og officer Ferdinand Kjærulff. Efter et halvt år som genopbygningsofficer i Irak efterlyser han et større samarbejde mellem det akademiske elfenbenstårn og den militære virkelighed.

Som genopbygningsofficer er Ferdinand Kjærulff en af pionererne inden for, hvad han forventer, vil blive en vigtig, militær opgave for Danmark i fremtiden: At forsvaret overtager genopbygningsopgaver i lande, der er for farlige til, at ngo'erne kan være der. En niche, som statskundskabsstuderende og andre akademikere bør have øjnene åbne for, mener han.

'De studerende har et stort potentiale for at beskæftige sig med genopbygningsopgaver i eksempelvis Irak. De soldater, som også har en akademisk uddannelse, har faktisk nogle civile kompetencer, de kan bruge', siger Ferdinand Kjærulff.

Ukendt olympisk disciplin

Når Ferdinand Kjærulff skal forklare, hvordan hans uddannelse har forberedt ham til arbejdet i Irak, bruger han et billede fra sportens verden: 'At læse statskundskab inden jeg tog til Irak var ligesom at træne til Olympiaden uden at vide, hvilken sportsgren jeg skulle stille op i. Jeg vidste ikke præcist, hvad det var, jeg kom ned til, og tankerne om det arbejde, vi skulle lave, var kun gjort ved et skrivebord herhjemme, så det gjaldt om at have en generel forståelse for, hvordan tingene skal gribes an'. Ferdinand Kjærulff følte sig dog godt rustet til opgaven med sin akademiske baggrund og forsvarets missionsorienterede uddannelse i bagagen.

I Irak samarbejdede Ferdinand Kjærulff med lokale byråd i byen Al-Qurna, der tæller 90.000 indbyggere. Her udpegede de delvist demokratisk valgte byråd en række projekter, som de ønskede at få gennemført, og Ferdinand Kjærulffs opgave var at udvælge de projekter, som skulle have støtte. Han endte med at give støtte til en skoleudvidelse og et dræningssystem, og han startede selv et projekt, et IT-undervisningsprogram for offentlig ansatte. Netop IT-projektet gav Ferdinand Kjærulff rig mulighed for at afprøve teorierne i praksis. Han kom i kontakt med en lokal ansat, som gerne ville være kontaktperson for projektet, men da Ferdinand Kjærulff talte med instruktøren af IT-kurset, kom det frem, at kontaktpersonen havde medregnet en indtægt pr. elev til sig selv - som han vel og mærke ikke havde oplyst danskeren om.

'Det er virkelig en gråzone', mener Ferdinand Kjærulff. 'Det er typisk, at jeg var nødt til at gå ind i detaljer i projektet for at sikre, at der ikke var korruption. Det er jo et land under opbygning, og så er man den eneste i området med kapital til at sætte noget i gang, så det er problematisk, hvis der ikke er nogen, til at holde hånd i hanke med projekterne. Det må et eller andet sted kræve en kvalifikation, og som statskundskaber havde jeg gode muligheder for at gennemtænke risikoen for, at noget skulle gå galt'.

Langt fra de akademiske virkelighed

Ferdinand Kjærulff opfordrer andre studerende til at prøve kræfter med militærets opgaver.

'Studiet på statskundskab kan have tendens til at isolere én i et teoretisk babelstårn uden en relevant kobling til den virkelighed som 'markarbejdere' står overfor. Nogen gange var det surrealistisk at opleve, hvor langt der var fra den akademiske forståelse af situationen i Irak til de konkrete situationer, man oplever i marken, og man kan ærgre sig over, at den akademiske freds- og konflikt forskning i Danmark ikke i højere grad anvendes til at forbedre den nye udfordring militæret står overfor i både Irak og Afghanistan. Jeg kan kun opfordre til, at man forsøger at lave en bedre kobling mellem den akademiske forskning og det praktiske arbejde, som vi sender vores soldater ud til'.

Derfor ønsker han sig også en uddannelse, der kan forberede akademikere til at arbejde med militær genopbygning:

'Vi har ikke deciderede statsbygningsuddannelser på trods af vi står overfor store statsbygningsprojekter i både Irak og Afghanistan, og de topkvalificerede studerende står heller ikke i kø for at komme til de uroplagede regioner for at indføre fred og demokrati. Jeg ønsker mig ikke en decideret uddannelse møntet på statsgenopbygning, men måske nogle kurser, der kan kvalificere statskundskabere eller andre faggrupper til at deltage i militære genopbygningsprojekter. Måske med forbillede i USA's embedsmænd efter Anden Verdenskrig, som i stort tal tog til Tyskland og Japan og deltog i genopbygningen af de lande'.