Et år efter er idyllen knap så slående, for flere af de frivillige foreninger føler, at deres arbejde bliver begrænset af Karrierecenterets tilbud og skolens skærpede reklameregler.
'Når man er aktiv i en forening gør man det, fordi det er fedt at lave noget for de andre studerende, og fordi det er spændende, og man simpelthen ikke kan lade være. Derfor er det rigtig frustrerende, når man får trukket begrænsninger ned over hovedet, og man ikke forstår hvorfor', fortæller Keel Normann Andersen, aktiv i Djøf StudSamf på handelshøjskolen i Århus, ASB. I foråret fik Keel Normann Andersen selv afslag fra Karrierecenteret på et arrangement, han ville lave for StudSamf.
I efteråret 2005 præsenterede ASB en ny strategiplan for skolen, og den indebar blandt andet et karrierecenter. Karrierecenteret, som blev oprettet i december, har til opgave at sikre, at de studerende får det helt rigtige job, når de bliver færdige. Samtidig er det Karrierecenteret, der skal stå for al kontakt mellem studerende og erhvervsliv - men det har skabt problemer for flere af skolens foreninger, der ydermere føler sig ramt af skolens nye reklameregler, som ikke tillader dem at reklamere for faglige arrangementer.
Filtrering
Da Karrierecenteret blev oprettet, blev det nemlig indskrevet i skolens rammeaftale, at foreningerne kun har mulighed for at afvikle arrangementer med virksomheder, hvis det foregår efter aftale med Karrierecenteret. Karrierecenteret, som også kan formidle kontakt til virksomheder, skal altså godkende de virksomheder og organisationer, som foreningerne ønsker at afholde arrangementer med. Ifølge konsulent ved Karrierecenteret, Rasmus Jakobsen, er årsagen, at man ønsker, at der kun er en indgang til skolen, og derfor er det ikke så smart, at foreningerne tager kontakt med virksomhederne, hvis nu Karrierecenteret ligger i forhandlinger med dem i forvejen. Rasmus Jakobsen pointerer desuden at ni ud af ti ansøgninger bliver godkendt.
Fri konkurrence?
En helt konkret sag viser dog, at nogle virksomheder er mindre velkomne end andre. Keel Normann Andersen fortæller, at hans forening i foråret forsøgte at stable et arrangement med et talentnetværk på benene. Kontakten var formidlet af foreningens formand som er medlem af det pågældende talentnetværk. Da ansøgningen kom tilbage fra Karrierecenteret var svaret nej.
Men hvorfor fik foreningen nej til ansøgningen?
'Nogle virksomheder vil gerne herind ad smuthuller. De henvender sig måske til mig og spørger om de kan lave virksomhedspræsentationer og sende e-mails ud, og når de så takker nej til vores betingelser, så ringer de 20 minutter efter til en forening for at gøre det samme. Og det siger vi nej til, fordi vi gerne vil have, at der er noget for alle studerende', forklarer Rasmus Jakobsen, konsulent i Karrierecenteret.
Det viser sig imidlertid, at Karrierecenteret selv er ved at etablere deres eget talentnetværk i samarbejde med Moment.
Fem jobbanker eller en?
Karrierecenterets samarbejde med Moment begrænser sig dog ikke til talentnetværket, det driver nemlig også en jobbank sammen med Moment. De penge, som Karrierecenteret tjener på jobbanken, skal bruges til ydelser og services for de studerende, og derfor er andre jobbanker ikke velkomne - også selvom skolen kunne tjene penge på dem.
'Vi lukker ikke andre jobbanker ind, fordi vi vil være sikre på, at kvaliteten af udbudet er så relevant som muligt for vores samlede gruppe af studerende. Og det ved vi, den er med vores samarbejde med Moment', forklarer Rasmus Jakobsen. 'Vi har et produkt, og derfor kan vi jo ikke reklamere for andre lignende produkter'.
Men synes du det er bedst for de studerende med en eller fem udbydere af jobs?
'Jeg mener, det er én, fordi de jobs, der kommer ud af den ene, har vi kontrol over, det er de jobs, vi har aftalt, skal ud til de studerende, og som er relevante for dem. De kan jo bare selv opsøge andre jobbanker', svarer Karrierecenterets konsulent.
Reklamer - nej tak
De frivillige studenterforeninger må også se langt efter at gøre reklame for arrangementer til for eksempelvis forelæsninger, hvor der nu ifølge skolens regler kun må informeres om sociale arrangementer.
Reklamemateriale er nemlig forbudt på skolen - med mindre der er indgået en aftale, som kan involvere betaling. Det er fordi, at skolen ikke ønsker, at foreningerne skal bruge skolen kommercielt, da den ellers vil blive dænget til med reklamemateriale, fortæller Jan Halle, der er Universitetsdirektør på ASB.
I rusugen, som traditionelt har været et tidspunkt, hvor foreningerne for alvor har markeret sig i kampen om medlemmer og aktive, har de i år måttet nøjes med en enkelt aften. 'Det har ramt os rigtig hårdt, at vi ikke måtte værge medlemmer i rusugen, hvor jeg vil skyde på, at vi kunne have fået 50-100 nye medlemmer', fortæller Jane Meldgaard fra Landsforeningen for Kommunikation, LAK.
Ifølge Jan Halle har man gradvist i løbet af årene strammet op på foreningernes reklameindsats, da de nye studerende ellers bliver dynget til med alt muligt, men foreningerne har dog mulighed for på et andet tidspunkt at lave et arrangement, hvor de kan fortælle om deres arbejde.
Andre erfaringer
Der findes karrierecentre flere steder i landet, herunder på Aalborg Universitet, hvor forholdet til de frivillige studenterorganisationer er noget anderledes: 'Foreningerne og Karrierecenteret supplerer hinanden godt, og vi har et rigtig godt samarbejde', fortæller karrierevejleder Vibeke Bak Christensen og fortsætter: 'Hvis en forening vil holde et arrangement med en virksomhed, så skal de da have lov til det - det blander vi os ikke i. Virksomhederne kan godt selv finde ud af at koordinere, hvornår de har været hvor, og vi synes jo det er bedst, at de studerende får så mange arrangementer som muligt. Vi sikrer som Karrierecenter, at der er en konstant kontakt til virksomheder, hvilket kan være svært for frivillige foreninger, hvor der er stille perioder, og hvor kontinuiteten kan mangle'.
Fremtiden
Men hvordan ser fremtiden for de studerende og foreningerne så ud på ASB?
Jane Meldgaard fra LAK er overvist om, at intentionerne er fine, og at det vil komme foreningerne til gode på et tidspunkt. Keel Normann Andersen fra Djøf StudSamf ser som studerende mere dystert på fremtiden. Han mener, at intentionerne om bedre kontakt til erhvervslivet er gode nok, men metoden er forkert. 'Sådan som det udvikler sig nu, vil de nye studerende ikke vide, hvad de går glip af, og så bliver det jo som dengang, man kun havde Danmarks Radio som eneste tv-kanal - man vidste jo ikke, at der var noget bedre. I stedet for at begrænse foreningernes muligheder for at lave aktiviteter, burde man mindske begrænsningerne - det må da være det bedste for de studerende', mener Keel Normann Andersen.