Joan Damkjær, 28 år, er lige blevet kandidat i International Udvikling og Kultur- og Sprogmødestudier på RUC. Hun er i gang med at pakke alle sine ting i flyttekasser, for om to dage flytter hun til Nørrebro. Hun har boet på Øresundskollegiet i 4 år.
Jeg har snart vænnet mig til vægmalerierne på min gang, selvom de er grimme. Indgangen til mit værelse er malet, så det forestiller et toilet. 'Prøv vores nye, selvrensende toilet', står der, og så er der to mandshøje piktogrammer af en mand og en kvinde. Men det er ok. Det eneste problem er, at affaldsskakten lugter.
Da jeg startede på RUC, boede jeg på et kollegieværelse i Roskilde. Efter et par år flyttede jeg til Øresundskollegiet, og nu er jeg i gang med at pakke mine ting, fordi jeg skal flytte igen.
Jeg flytter, fordi jeg er blevet færdig med studiet.
Jeg skal flytte sammen med min kæreste i en lejlighed på Nørrebro. Jeg glæder mig rigtig meget til at bo sammen med ham, men jeg er lidt nervøs over at skulle væk fra Amager. Alle mine venner bor jo på Amager. Jeg har faktisk mødt min kæreste på kollegiet - nærmere bestemt i baren. Vi har været kærester i lidt over et år nu.
Jeg har været glad for at bo her. Jeg har brugt filmklubben og spilcafeen meget.
Søren Spanner, 24 år, læser tysk og kommunikation på CBS, han har boet på Øresundskollegiet i to år. Klokken er et om eftermiddagen, og Søren sidder i pizzeriaet, hvor han får en pizza med pepperoni og ananas, en halv liter Faxe Kondi og ti blå Kings.
Jeg tror, at mit efternavn er dansk. Men jeg har fået at vide, at det betyder belurer på tysk. Og på engelsk er det en svensknøgle.
Jeg har eget bad og køkken, så jeg har ikke så meget med de andre kollegianere at gøre, men jeg kan godt li' at bo her.
Om søndagen viser de film i Sumpen (kollegiets festlokale, red). Det er gratis, så der går jeg ned nogen gange. Nogen gange går jeg også i baren, pizzeriaet besøger jeg også jævnligt.
Jeg har ikke valgt at bo lige præcis her. Jeg boede et år i USA og skulle til at læse i København. Så meldte jeg mig til det kontor, der hjælper studerende med at finde et værelse. Mine forældre boede i Jylland på det tidspunkt, og mens jeg var væk, havde jeg adresse hjemme hos dem. Så det var registreret som om, jeg kom fra Jylland, så jeg kom forrest i køen. Jeg kunne godt finde på at bo her indtil, jeg er færdig med at studere.
Leopoldo Alonso, 27 år. Kommer fra USA, men hans familie er oprindeligt fra Mexico. Læser cand.merc. på CBS og har boet på Øresundskollegiet i 8-9 måneder. Leopoldo er forkølet og drikker te med honning i.
Som I kan se, er jeg ikke færdig med at flytte ind endnu, men det kommer nok.
Jeg bor her, fordi jeg var på udveksling i Mexico i løbet af min bachelor. Da jeg kom tilbage, kunne jeg ikke beholde min lejlighed, så jeg havde ingen andre muligheder. Jeg bliver boende til jeg er færdig som cand.merc. om halvandet år.
Øresundskollegiet er ikke så socialt, som jeg troede, det var. Jeg havde håbet, at jeg ville møde nogle flere mennesker. Det er et rigtig stort kollegium, og det er svært at lære naboerne at kende. Ikke lige som på Egmont Kollegiet. Men det er også stille og roligt, så jeg kan læse herhjemme, og de har et træningscenter, som jeg bruger meget.
Vi har også et kasino, men det er ikke specielt mig. Jeg ved ikke, om det er ulovligt eller noget. Men de har pokernights. De har også film her, men det er dårlige film.
Jeg drømmer om at arbejde og rejse rundt i verden. Jeg vil helst arbejde i London eller i nærheden af store finanscentre. Jeg har boet i Danmark siden 1992, hvor jeg kom sammen med mine forældre, som arbejdede for den mexicanske ambassade. De rejste meget, men jeg valgte at blive og læse færdig her og tjene penge. Mine forældre er pensioneret, så de bor i Mexico nu.
Jeg kan godt lide at rejse i Island. Det er meget, meget smukt, og maden er rigtig god. Især lammekødet. Men der er koldt - det er ikke derfor, jeg kan lide det.
Doris Bjarkhamar, 30 år, færing. Skriver speciale på Statskundskab om forholdet mellem politikere og embedsmænd på Færøerne. Bor sammen med sin kæreste og deres datter Hildur på seks år. Har boet på Øresundskollegiet siden hun kom til Danmark i 1999.
Jeg er aldrig rigtig faldet på plads i Danmark, så når jeg er færdig med mit speciale, skal vi tilbage til Færøerne. Vores datter skal i skole til sommer, og vi bliver færdige med studierne, så det er naturligt, at vi vælger at flytte hjem nu.
Når vi kommer tilbage til Færøerne, vil jeg gerne bo i mit eget hus. Kunne gå ind af min egen yderdør uden, at der er 10.000 mennesker, der også bor der. Det glæder jeg mig til.
Vores naboer er islændinge, de har to børn, og vi hjælper hinanden rigtig meget. Dørene står altid åbne og børnene kan gå frem og tilbage, som de har lyst. Så det minder lidt om Færøerne, der er ikke så mange aftaler og kalendere.
Der er alt, hvad man behøver på Øresundskollegiet, man behøver faktisk ikke gå uden for. Nej, der mangler et sted, man kan købe mælk. Hvis der er noget galt, ringer man til inspektøren, som kommer med det samme. Jeg har boet her så lang tid, så jeg kender også gårdmændene og vaskekonerne - det føles meget hjemligt.
Det var meget overvældende at komme til Danmark. Vi havde fremlejet en lejlighed, hvor vi sad på gulvet og spiste rugbrød af papirtallerkener, og vi havde ikke nogen seng. Vi vidste ikke, hvor vi var, eller hvad der var København S eller Ø.
Vi manglede et fast sted at bo, og en dag gik jeg nede på Valby Langgade og gik ind i en telefonboks. Så ringede jeg til CIU (der administrerer kollegier i København, red.), og tilfældigt kom jeg til at snakke med en, som sagde noget om Birkerød.
Og jeg tænkte 'Birkerød, hvad er det for noget?' Så sagde han, at der også var noget på Øresundskollegiet, og det kendte jeg, det havde jeg hørt om, og så sagde jeg bare ja tak - greb chancen.