Efter en måned var han kørt helt ned. Han havde fået arbejde som studentermedhjælper på et lille advokatkontor, hvor han skulle lave sekretæropgaver og lidt juridisk arbejde.

Men selvom han var studentermedhjælper og havde sagt, at han højst kunne arbejde femten timer om ugen, pressede hans chef presset ham til at arbejde hver dag. Han var studerende på tredje år, men chefen forventede, at han kunne lave det samme arbejde som en fuldmægtig. Og hvis han ikke gjorde det rigtigt, skulle han nok få det at vide.

For eksempel ved at hun indtalte en besked til ham på diktafonen: 'Jeg kan se, hvad du har lavet i går. Så lidt kan man ikke tillade sig at lave, og der i øvrigt fejl i det'.

'Jeg følte mig som et nul', fortæller Rasmus. 'Jeg sov ikke, spiste ikke - jeg gik 100% ned'.

Da Rasmus blev ansat, fik han ikke nogen kontrakt. Han fik at vide, at lønnen var 85 kr. i timen, og at den ville stige, hvis han gjorde sit arbejde ordentligt. Når han spurgte sin chef, om han ikke skulle have en ansættelseskontrakt, fik han at vide, at det var spild af hendes tid at lave den slags. Ingen af hendes ansatte havde kontrakter.

'Det betød, at vi alle sammen var usikre på vores løn og på hvor meget, vi skulle arbejde', fortæller Rasmus.

Kunne ikke bare stoppe

Rasmus holdt ud på sit nye arbejde indtil den 'famøse mandag', hvor han fik nok. Han havde arbejdet hele dagen og rendt rundt som en skoldet skid, som han selv siger.

Da hans arbejdsgiver kommer tilbage til kontoret om aftenen, kalder hun ham ind til sig og spørger 'Hvad har du overhovedet lavet i dag?'. Så får han besked på at afslutte arbejdsopgaverne samme aften og i øvrigt selv finde et posthus der har åbent så sent, at han kan nå at sende papirerne til klienten.

'Da fik jeg nok, og dagen efter sagde jeg op', fortæller den 23-årige jurastuderende.

Rasmus var lettet, da han endelig havde fået sagt op. Han troede, at han kunne stoppe fra den ene dag til den anden, da han jo ikke havde nogen kontrakt. Men det kunne han ikke.

Rasmus kontaktede nemlig Djøf, der kunne fortælle ham, at funktionærloven også gælder, når man ikke har en kontrakt. Han var derfor forpligtet til at sige op med en måneds varsel til den første i en måned, og da hans opsigelse kom lige efter den første i måneden, betød det, at han skulle arbejde næsten to måneder mere.

'Jeg følte et slag, da jeg fik den besked', fortæller Rasmus, der dog fik lavet en aftale med sin arbejdsgiver om, at han kunne stoppe, når hun fandt en ny studentermedhjælper.

Kridt alle banens regler op

Det første stykke tid efter Rasmus var stoppet på advokatkontoret, var han lykkelig over at være væk derfra. Men en dag mødte han hende, der havde overtaget hans studenterjob, og som også var stoppet på grund af presset. Det gjorde ham så oprevet, at han igen kontaktede Djøf, som hjalp ham med at søge erstatning for sin manglende kontrakt.

'Djøf har kørt sagen for mig, og nu har jeg fået en check på 5000 kr., som jeg er på vej i banken for at indløse nu', fortæller Rasmus, der også har fået et nyt job, som han er rigtig glad for.

Efter den dårlige oplevelse har Rasmus et par gode råd til andre studerende, der skal ud og søge job:

'Først og fremmest skal man sørge for at kridte alle banens regler op til samtalen og komme frem med alle sine krav til arbejdstider og løn - og så skal man ha' dem opfyldt. Man skal også ha' en god fornemmelse med stedet og være lige så kritisk over for dem, som de er overfor en selv. Endelig skal man ikke tro, at man bare kan gå fra den ene dag til den anden, selvom man ikke har nogen kontrakt'.

Rasmus har ønsket at være anonym. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt. 

Er kontrakten i orden?

Når du får et job, skal arbejdsgiveren give dig oplysninger om alle væsentlige vilkår i ansættelsen. Det gælder både som offentligt og privat ansat. Normalt vil oplysningerne stå i et ansættelsesbrev eller en ansættelseskontrakt.

Minimumskrav

Du skal mindst have oplysninger om følgende 10 punkter:

1. hvem der er arbejdsgiver, og hvem der er arbejdstager
2. arbejdsstedets beliggenhed
3. beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens titel, rang, stilling eller jobkategori
4. ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
5. ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse
6. arbejdstagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie
7. varigheden af den ansattes og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom
8. den gældende eller aftalte løn, som arbejdstageren har ret til ved ansættelsesforholdets begyndelse samt tillæg og andre løndele, der ikke er med heri, f.eks. pensionsbidrag, eventuelt kost og logi samt lønudbetalingsterminer
9. den daglige eller ugentlige arbejdstid
10. angivelse af den kollektive overenskomst, der regulerer forholdet.

Oplysninger skal gives alle, der arbejder mindst otte timer om ugen og i et tidsrum længere end en måned. De skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt, normalt i form af et ansættelsesbrev eller en -kontrakt.

Arbejdsgiveren skal give oplysninger om alle væsentlige vilkår inden for de 10 punkter ovenfor. Ved vurderingen af, hvad der er væsentligt, kan der lægges vægt på de vilkår, som arbejdsgiveren mener, at medarbejderen ikke må være i tvivl om. Loven opregner alene de minimumskrav, som kan stilles. Der kan således godt fastsættes yderligere vilkår.

Ændringer under ansættelsen

Sker der ændringer i de forhold, som er opregnet i ansættelsesbrevet/kontrakten, skal arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest en måned efter, at ændringerne træder i kraft, give medarbejdere skriftlig besked. Det gælder dog ikke, hvis ændringerne skyldes ændringer i lov, overenskomst eller lignende, som arbejdsgiver kan og har henvist til.

Kopi til Djøf

Inden for det offentlige område sender arbejdsgiverne normalt en kopi af ansættelsesbrevet til Djøf. Djøf undersøger, om det er i overensstemmelse med den overenskomst, der regulerer ansættelsesforholdet. Hvis det ikke er tilfældet, kontaktes den ansatte/tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren.