Hvorfor publicere i Juristen?

Af: Vivi Antonsen

22.02.2010

Juristen modtager meget gerne bidrag fra både praktikere og forskere. Der er mange gode grunde til at publicere din artikel i Juristen.


Gennemslagskraft. Juristen har gennem flere generationer været et af de førende juridiske tidsskrifter for både jurister og jurastuderende i Danmark. Artikler i tidsskriftet er hyppigt citeret relevante steder, herunder i domsnoter og juridisk faglitteratur.

Kvalitetsstempel. At få optaget en artikel i Juristen er et kvalitetsstempel for dit arbejde. Tidsskriftets bredt sammensatte redaktion af fremtrædende forskere og praktikere foretager en nøje kvalitetskontrol af alle indsendte bidrag. I tvivlstilfælde vil to af redaktionsmedlemmerne vurdere artiklen.

Hurtig optagelsesprocedure. Du får en hurtig tilbagemelding om et indsendt bidrag. Som regel vil vurderingen blive foretaget i løbet af et par uger. En accepteret artikel vil som regel blive publiceret i tidsskriftet i løbet af nogle få måneder. Din artikel kan accepteres og publiceres efter en særlig hurtig procedure, hvis den har en meget aktuel karakter. 

Stor udbredelse. Din artikel kommer ud til et stort og kyndigt publikum, da Juristen henvender sig til en bred kreds af jurister og andre praktikere inden for alle relevante områder. Den trykte udgave har et oplag på 1.700 og den elektroniske udgave udsendes med nyhedsmail til mere end 15.000 personer.

God honorering. Vi honorerer alle optagne bidrag som påskønnelse af det udførte arbejde ( 525 kr. pr. tidsskriftside). Du modtager også 15 frieksemplarer af det trykte nummer, som din artikel bringes i.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op