Redaktionelle retningslinjer

15.12.2009

Se de redaktionelle retningslinjer for udgivelse af Ledelse & Erhvervsøkonomi herunder.


Ledelse & Erhvervsøkonomi har til formål at formidle forskningsresultater inden for fagområderne ledelse og erhvervsøkonomi. Tidsskriftet skal tilstræbe at præsentere de vigtigste danske og udenlandske udviklingstendenser på dansk og relateret til danske forhold. Dokumentationen og kommunikationen sker såvel i temanumre som i varierede enkeltnumre. Ledelse & Erhvervsøkonomi skal herigennem være et vigtigt element i udvikling af den danske civiløkonomstands faglige kompetence.

Ledelse & Erhvervsøkonomi har til formål at formidle forskningsresultater inden for fagområderne ledelse og erhvervsøkonomi. Tidsskriftet skal tilstræbe at præsentere de vigtigste danske og udenlandske udviklingstendenser på dansk og relateret til danske forhold. Dokumentationen og kommunikationen sker såvel i temanumre som i varierede enkeltnumre. Ledelse & Erhvervsøkonomi skal herigennem være et vigtigt element i udvikling af den danske civiløkonomstands faglige kompetence.


Artiklerne   

Ledelse & Erhvervsøkonomis læsere har civiløkonomuddannelsen til fælles (eller sidder i et "civiløkonom-job"), men afspejler derudover en bred vifte af faglige interesser og udannelsesretninger. Redaktionen vil i sin vurdering af artiklerne lægge vægt på, at de er velskrevne, gennemarbejdede og læseværdige. Desuden er det af afgørende betydning, at de fremførte synspunkter er veldokumenterede. Tidsskriftets kvalitet er den synlige integration mellem teori og praksis med eksempler på konkret anvendelse.

Ledelse & Erhvervsøkonomi henvender sig til danske civiløkonomer. Sproget er derfor dansk. I integrationen mellem teori og praksis skal de nyeste udviklingstendenser relateres til danske forhold.


Forfatterne   

Alle kan i princippet få optaget en artikel i Ledelse & Erhvervsøkonomi, såfremt den opfylder en række kriterier. Tidsskriftets væsentligste opgave er, at være et medium for publicering af den forskning, der foregår på de steder, hvor man uddanner civiløkonomer.

Hvert år præmieres den bedste artikel med en særlig forskningspris på 25.000 kr. Forudsætningen er, at bidraget efter redaktionens vurdering på bedste vis forener det forskningsmæssigt valide, det anvendelsesmæssigt relevante og det læsbart tilgængelige. L&E-prisen er etableret med henblik på ad denne vej at fremme forskningsindsatsen inden for det ledelses- og erhvervsøkonomiske område.

Fagtidsskriftets reviewproces, hvor artiklerne forlods bliver gennemgået af en referee, er også med til at højne niveauet i Ledelse & Erhvervsøkonomi samtidig med, at det med udgangspunkt i internationale standarder bidrager til forfatterkredsens kvalificering og merit.


Målgruppen   

Ledelse & Erhvervsøkonomi læses hovedsageligt af civiløkonomer og af civiløkonomstuderende. Fagtidsskriftet distribueres gratis til cirka 12.000 medlemmer af Djøf. Derudover er der et mindre løssalg. En læseranalyse viser, at hver artikel i tidsskriftet læses af op mod 4.000 personer i målgruppen.


Manuskripterne   

Manuskripter sendes elektronisk til en af tidsskriftets redaktører eller til redaktionssekretariatet. Redaktionen mødes fire gange om året og vil foretage en første vurdering. Herefter får en faglig referent lejlighed til at vurdere materialet, men uden at kende forfatterens identitet. Resultatet af reviewprocessen, som følger international standard, kan enten være en indstilling til offentliggørelse, til forkastelse eller anmodning om, at manuskriptet revideres. Redaktionen har som målsætning at indgå i et snævert samarbejde med forfatterne om at få tilpasset de trykte artikler, således at tidsskriftets målsætning opfyldes bedst muligt.


Ledelse & Erhvervsøkonomi redaktionen   

Redaktør h.c.
Prodekan, professor, ph.d. Flemming Poulfelt
CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi,
Porcelænshaven 18A, 2000 Frederiksberg.
Tlf.: 38 15 36 38, fax: 38 15 36 35, e-mail: poulfelt@cbs.dk

Professor, dr.merc. Kai Kristensen
ASB, Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus V.
Tlf.: 89 48 63 53, fax: 86 15 37 92, e-mail: kak@asb.dk

Dekan, dr.oecon Børge Obel
ASB, Fuglsangs Allé 4, 8210 Århus.
Tlf.: 89 48 62 10, fax: 89 48 66 61, e-mail: bo@asb.dk

Professor, lic.merc. Kurt Klaudi Klausen
SDU, Institut for Statskundskab
Campusvej 55, 5230 Odense M
Tlf.: 65 50 32 32, fax: 65 50 22 80, e-mail: kkk@sam.sdu.dk

Bladsekretær, Helle Jonasson, Djøf
E-mail: hej@djoef.dk


Manuskriptvejledning   

Der stilles høje forventninger til artiklernes form og indhold i Ledelse & Erhvervsøkonomi. Forfatterne må derfor indstille sig på, at manuskripterne for overhovedet at blive bedømt skal opfylde en række basale formkrav:

  1. Artiklerne skrives på dansk. Længden bør ikke være over 30.000 enheder inkl. tegn, resumé, litteratur- og andre kildehenvisninger.
  2. Artiklen afleveres i Word-format. Udover artiklen skal afleveres oplysning om forfatterens navn, titel, kontaktadresse, telefon og evt. e-mail.
  3. Hver artikel indledes med et kort resumé (omkring 120 ord/en halv side manuskript). Formålet med resuméet er at gengive essensen af artiklen i en letlæselig og alment kommunikerende form. Den lille appetitvækker bliver også på redaktionens foranledning oversat og trykt som artiklens engelske summary.
  4. Manuskriptet skrives med 1 linieafstand, samme skriftsstørrelse og god margin. Tabeller, figurer ol. afleveres som separate word-filer, om muligt som PDF-filer. Hver tabel og figur skal desuden ledsages af en kort oplysende titel, samt placeringsanvisning.
  5. Citater må efter international standard normalt ikke overstige 100 ord og de bør fremstilles som følgende: …(Jensen, 1993, kap. 10)… eller …(Jensen, 1993, s.67-71) i umiddelbar tilknytning til citatet.
  6. En litteraturliste eller andre kildeangivelser skal afslutte hver artikel og opstilles i alfabetisk orden. Henvisninger til bøger og tidsskrifter skal følgende nedenstående regler:
    Jensen, Peter: Erhvervsøkonomi, Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1997.
    Jensen, Peter: Aspekter af dansk ledelse, s. 11-21, Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/94, København.
    Forfatteren kan i øvrigt på dette sted henvise til, at hans grundmateriale eller et større mere teknisk betonet arbejde kan rekvireres.
  7. Produktionsforløbet indledes med den redaktionelle proces, som er beskrevet ovenfor. Forfatteren vil, når bedømmelsen foreligger, modtage besked herom. Når artiklen er endeligt accepteret jf. reviewprocessen, sendes den til sætning. 1. korrektur fremsendes herefter til forfatteren. Fristen for tilbagesendelse af den rettede korrektur er ca. 8 dage. I øvrigt modtager forfatteren kvit og frit 25 eksemplarer af det nummer af Ledelse & Erhvervsøkonomi, hvori artiklen er trykt.
  8. Ledelse & Erhvervsøkonomi udkommer fire gange om året - cirka ultimo hvert kvartal. Som hovedregel er to af numrene særlige temanumre. Deadline ligger normalt seks måneder før udgivelse, men der kan gå længere tid.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op