Hvilken arbejdstid?
Special- og chefkonsulenter har som alle andre akademikere en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt – det følger direkte af overenskomstens arbejdstidsbestemmelse.
Det betyder, at arbejdstiden i perioder kan være mere eller mindre end 37 timer, men at den set over tid skal være 37 timer i gennemsnit.
Såvel special- og chefkonsulenter som andre overenskomstansatte akademikere er ansat ”uden højeste tjenestetid”. Det betyder, at man i et vist omfang er forpligtet til at udføre arbejde udover 37 timer om ugen. Der er fx ikke overenskomstmæssigt fastsat en daglig arbejdstid.
Kan special- og chefkonsulenter være omfattet af en fleksaftale?
Ja, da arbejdstidsreglerne er de samme som for alle andre akademikere, vil det være naturligt, at special.- og chefkonsulenter er omfattet af arbejdspladsens flekstidsregler.
Hvad med rådighedsforpligtelsen?
Der er hverken rådighedsforpligtelse eller rådighedstillæg knyttet til stillingerne som special- og chefkonsulent.
Hvilke merarbejdsregler gælder
?
Special- og chefkonsulenter, som er ansat efter overenskomstens bestemmelser, følger de samme merarbejdsregler som alle andre overenskomstansatte akademikere, da der som nævnt ikke er aftalt særlige arbejdstids- eller merarbejdsbestemmelser for disse.
Hvor fuldmægtige m.v. først skal have ”brugt” de 35 timer, som rådighedsforpligtelsen udgør, er det ikke tilfældet for special- og chefkonsulenter i kommuner og regioner.
Det betyder, at merarbejdet opgøres kvartalsvist, og at der kan ydes godtgørelse for væsentligt merarbejde, når betingelserne i merarbejdsaftalen i øvrigt er opfyldt.