Ny løn har haft svært ved at slå igennem i universitets- og forskningssektoren. Videnskabelige medarbejdere får ikke brugt den lokale løndannelse i samme omfang som i resten af staten. Det viser både statistikken og de tilbagemeldinger Djøf får fra medlemmer i sektoren. Men hvordan kan det være?
Undervisere og forskere på landets universiteter og sektorforskningsinstitutioner er alle ansat på og omfattet af den statslige overenskomst for akademikere.
Hertil kommer, at den særlige stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne fastlægger indhold og rammer for de stillingskategorier, der ansættes indenfor sektoren.
Som ansat inden for undervisning og forskning aflønnes man på den ene side efter den samme lønskala som alle andre ACere ansat i staten, men desuden knytter der sig særlige overenskomstfastsatte tillæg, som alene gælder for ansatte på ovennævnte stillingsstruktur.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der for eksempel opnået enighed om forbedringer på ph.d.-området samt forhøjelse af tillægget til lektorer, seniorforskere og seniorrådgivere.
Herudover blev aftalt en tillægsordning med sigte på lektorer med særlige kvalifikationer ("lektor-msk"). Dette tillæg ydes til lektorer og seniorforskere på højt niveau og trådte i kraft den 1. oktober 2008. Det er dog langt fra alle steder, at tillægget er udmøntet. For at komme i betragtning til tillægget, skal lektorerne nemlig opfylde en række kriterier, som skal aftales lokalt på institutionerne. En aftale om udmøntning af lektor msk-tillægget skal indgås mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten.
Læs mere om Djøfs anbefalinger til lektor-msk-tillægget via linket i boksen til højre.
Ny løn gælder også for undervisere og forskere
Udover de overenskomstfastsatte tillæg gælder det, at undervisere og forskere er omfattet af principperne om Ny Løn, fuldstændig som andre overenskomstansatte akademikere.
Ny Løn betyder blandt andet, at man har krav på en årlig lønforhandling, og at der kan og skal indgås aftaler om individuelle tillæg til den overenskomstfastsatte løn – sagt med andre ord består lønnen af det overenskomstfastsatte lønniveau og af individuelt forhandlet tillæg.
De individuelle tillæg kan udmøntes som kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller engangsvederlag.
Det er den lokale tillidsrepræsentant eller i mangel heraf Djøf, der forhandler og indgår aftaler med ledelsen om tillæg. Professorer tilhører cheflønsgruppen og forhandler selv deres løn, medmindre der er udpeget en såkaldt cheflønsforhandler.
Her skal Djøf godkende forhandlingsresultatet.
Det er dog ikke alle steder, at man er opmærksom på, at Ny løn og principperne om en årlig lønforhandling også gælder på universitetsområdet. På mange universiteter er der i stedet tradition for lokale forhåndsaftaler, som bygger på anciennitet og andre objektive kriterier.
Det er sjældent, at individuelle kvalifikationer og honoreringen af disse italesættes. Det betyder, at løndifferenteringen blandt videnskabelige medarbejdere er minimal indenfor stillingskategorierne og at lønudviklingen sakker bagud set i forhold til resten af staten.
Særlig slemt ser det ud for gruppen af yngre forskere, herunder ph.d.-studerende og adjunkter, som sjældent er omfattet af en forhåndsaftale og stort set aldrig kommer i spil ved de lokale lønforhandlinger.
Ny løn på rejse
Akademikernes Centralorganisation (AC) og Universitets og Bygningsstyrelsen (UBST) har planlagt en lønrejse i foråret 2010 til alle landets universiteter.
Det er de lokale parter, dvs arbejdsgiversiden og medarbejdersiden, der er værter og planlægger dagen på det enkelte universitet.
Formålet er sammen at sætte fokus på de barrierer og udfordringer, som universiteterne oplever med Ny løn.
Det er intentionen, at erfaringerne fra lønrejsen skal bringes videre til de kommende overenskomstforhandlinger.
Hvis du som TR ikke allerede er orienteret/inviteret til at deltage kan du rette henvendelse til HR/personale-kontoret på dit universitet for at høre nærmere.
Læs mere om løn på universiteterne via linket i boksen til højre.