Et samarbejde mellem Ingeniørforeningen og lektor Flemming Ipsen har netop resulteret i offentliggørelsen af en større undersøgelse: ,,Ingeniøren på Ny Løn i den offentlige sektor,,

Undersøgelsen indeholder bla. en lønstatistisk analyse af løndannelsen for ingeniører i (amts)-kommunerne.

I denne del af undersøgelsen sammenlignes ingeniørernes lønudvikling med lønudviklingen for andre grupper - herunder Djøferne.

Undersøgelsen konkluderer bla., at ,,lønudviklingskapløbet i perioden fra 1998 til 2002 vindes af juristerne og økonomerne samt psykologerne og magistrene tæt forfulgt af civiløkonomerne. Dernæst kommer arkitekterne og sidst blandt de udvalgte grupper findes akademi- og teknikum­ingeniørerne,,

Som nedenstående tabel viser, er det da også rigtig, at Djøferne samlet set, med undtagelse af den meget lille gruppe af diplomingeniører, har haft den største lønstigning under det ny lønsystem.

Djøfernes løn er samlet set steget med 35,0%, mens psykologer/magistre er steget med 32,8% og civilingeniørerne med 28,1%.

Desværre kan en meget stor del af lønstigningen for Djøfernes vedkommende forklares ved deautomatiske anciennitetsstigninger - og desværre ikke ved, at Djøferne har forhandlet ekstraordinært mange og store tillæg.

Grunden til, at de automatiske lønstigninger slår kraftigere igennem for Djøferne end for de andre grupper er, at der er forskelle i aldersfordelingen og dermed i anciennitetsfordelingen blandt de for­skellige personalegrupper.

Djøferne er markant yngre end de øvrige grupper. 84% af Djøferne er under 40 år, mens andelen under 40 år i de øvrige grupper er på 63% eller derunder.

Blandt teknikumingeniørerne og arkitekterne er kun hhv. 48 og 30% under 40 år.

Da det nye lønsystem bla. er karakteriseret ved forholdsvis store anciennitetsmæssige lønstigninger de første år, har dette stor betydning for den samlede lønud­vikling i grupperne. Lønudviklingen for grupper med en ,,overvægt,, af unge kandidater vil alt andet lige ligge over lønudviklingen for grupper med en mindre andel af unge kandidater.

Når man sammenligner lønudviklingen blandt de forskellige grupper, bør man derfor tage højde for forskelle i alders-/anciennitetsfordelingen.

Det er da også til en vis grad gjort i et afsnit af rapporten.

Når man opdeler efter aldersgruppe, som det også er vist i tabellen, gælder det desværre ikke generelt, at Djøferne har haft den største løn­udvikling.

Det er faktisk kun i gruppen med alderen mellem 40 og 49 år, at Djøferne har haft den højeste lønstigning. I aldersgruppen under 30 år ligger Djøferne på 2. pladsen og i aldersgruppen 30-39 år og over 50 år ligger Djøferne på 4. pladsen, når det gælder lønudviklingen.

At Djøferne samlet set har haft en større lønudvikling i perioden, kan derfor i høj grad tilskrives, at Djøferne er yngre end de øvrige grupper og derfor har haft større anciennitetsmæssige lønstig­ninger.   

Desværre træder den del af undersøgelsen ikke tydeligt igennem i undersøgelsens konklusion, hvor det blot nævnes, at ,,De opridsede forhold (omkring lønudviklingen) bør dog iagttages under hensyn­tagen til, at der er visse forskelle mellem aldersgruppernes lønudvikling blandt personalegrupperne,,