TR 4 timer om ugen

Af: Nicolai Robinson

02.11.2004

Tillægsforhandling, afskedigelse, politikker, mobning, arbejdsmiljø, ansættelse, ferie. Der er nok at tage fat på som TR. Har du tid et øjeblik...


Det er meget forskelligt, hvor meget tid og hvor mange kræfter hver enkelt tillidsrepræsentant har mulighed for at lægge i sit tillidshverv.

Lige så forskelligt som medlemmerne i klubben kræver. Og som ledelsen og arbejdspladsen nødvendiggør.

Men hvor lang tid må du bruge?

Nødvendig tid

Du må bruge den nødvendige tid på dit tillidshverv.

Det er i omskrevet form essensen af tillidsrepræsentantreglerne.

Det betyder, at det i meget stort omfang er op til en lokal dialog mellem tillidsrepræsentant og ledelse, hvordan man gensidigt vil give plads til og strukturere samarbejdet.

En spørgeskemaundersøgelse viser, at 70% af tillidsrepræsentanterne bruger 4 timer eller mindre om ugen på deres arbejde som tillidsrepræsentant.

Som det ses, er der fra 2000 til 2003 et svagt fald i den tid, som der bruges lokalt på arbejdspladsen til varetagelse af klubbens medlemsinteresser.


Tillidsrepræsentantens tidsforbrug (pr. uge)

2003

2000

0-2 timer

38%

35

3-4 timer

32%

23%

5-6 timer

12%

20%

7-8 timer

6%

7%

9-10 timer

4%

7%

Over 10 timer

9%

8%

Total

100%

100%

Vækst i klubberne

Samtidig afdækker undersøgelsen, at der har været vækst i mange af Djøf/AC-klubberne. 

Hver enkelt tillidsrepræsentant dækker således nu en større gruppe medlemmer end ved undersøgelsen i 2000.

Der er således bla. sket en forøgelse af antallet af arbejdspladser med over 100 medlemmer i klubben.

Tillidsrepræsentanternes medlemsgrundlag

2003

2000

Under 10

16%

20%

10-24

34%

39%

25-49

17%

20%

50-74

13%

9%

75-100

7%

6%

Over 100

13%

5%

Total

100%

100%

Mindre tid - større klub

De stadigt større klubber har imidlertid betydet, at flere tillidsrepræsentanter har en følelse af, at de ikke kan få deres ,,normale,, arbejde til at hænge sammen med opgaverne i deres tillidshverv.

Der er således sket en fordobling af antallet af tillidsrepræsentanter, der slet ikke eller kun i ringe grad føler, at de kan få de to opgaver til at hænge sammen i hverdagen.

Mere end hver fjerde tillidsrepræsentant har altså en ubalance mellem sine opgaver.

I hvor høj grad kan du få dine opgaver og tidsforbrug som TR til at hænge sammen med dit "normale" arbejde

2003

2000

I høj grad

22%

24%

I rimelig grad

53%

62%

I ringe grad

22%

11%

Slet ikke

4%

2%

Total

100%

100%

En mulighed for at opnå en bedre balance ligger måske i at få indgået konkrete aftale med ledelsen om reduktion i det ,,normale,, arbejde.

En sådan aftale har 28% af tillidsrepræsentanterne.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op