Sygefravær

Af: Lise Therp

16.01.2009

Sygefraværet i staten er de senere år steget. I 2000 var det gennemsnitlige antal sygedage pr. ansat på 7,4 dage. I 2002 var det steget til 7,7 dage


Sygefraværet varierer en del fra institution til institution.

Som eksempler kan nævnes, at tallet for 2002 i Finansministeriets departement lå på 3,5 dage, i Landsskatteretten på 3,6 dage, mens det i Personalestyrelsen og Kriminalforsorgen lå på henholdsvis 16,5 og 14,7 dage. Langtidssyge og ansatte på socialt kapitel indgår i tallene.

Hvis man kigger nærmere på tallene, kan sygdomsmønstret derfor se meget forskelligt ud på de enkelte arbejdspladser.

Du kan finde tallene i Statens personale i tal udgivet af Personalestyrelsen i november 2003. Se nedenstående link.

Sygefravær og arbejdsmiljø

Såfremt der er et sygefravær over gennemsnittet på din arbejdsplads, bør du som tillidsrepræsentant være medvirkende til, at sygefraværet tages op til drøftelse i SU.

Et højt sygefravær kan vidne om en arbejdsplads med dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Den dårlige udvikling skal og kan vendes ved, at arbejdspladsen får gjort noget ved problemet. Og arbejdspladsen er både ledelsen, medarbejderne og dig som tillidsrepræsentant.

Personalestyrelsen har udgivet pjecen Fokus på nærvær - om at forebygge og nedbringe sygefravær i staten (januar 2003). I pjecen kan du og din arbejdsplads få inspiration til, hvordan I kan gøre noget ved et højt sygefravær. Pjecen finder du på nedenstående link.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op