1. november etablerer vi Djøf Reformsekretariat, som inden for løn, vilkår, job og karriere skal samle og koordinere alle vores aktiviteter og tilbud til medlemmerne og tillidsrepræsentanterne i forbindelse med strukturreformen.
Målet med Djøf Reformsekretariat er, at medlemmer blot behøver henvende sig ét sted, når der er behov for rådgivning eller sparring om store eller små spørgsmål i forbindelse med reformen.
Fra efteråret 2004 og frem til sommeren 2005 ansætter vi seks ekstra medarbejdere til at rådgive og servicere medlemmer.
Du når Djøf Reformsekretariat på tlf. 70 10 00 25 hver dag fra kl. 9.00-16.00 eller via reformsekretariat@djoef.dk.
Nyhedsmail
Få dine kolleger til at melde sig til Djøfs nyhedsmail om strukturreform.
Gennem hele processen med at få strukturreformen implementeret vil Djøf levere hurtig og aktuel information. Det sker bla. via vores hjemmeside og nyhedsmail.
På hjemmesiden har vi udarbejdet et tema "Strukturreform" og her kan du og dine kolleger tilmelde jer en nyhedsmail med info om ny lovgivning, høringssvar, gå-hjem-møder, konferencer og kurser, gode råd eller besked om, hvad Djøf gør og mener.