Det er korrekt, at der først er afsat nye midler til lokal løndannelse i 2006 og 2007 med 1,25% hvert år. Men selv om der ikke er afsat midler ved OK 05 til lokal løndannelse i 2005, er der ingen grund til at aflyse forhandlingerne, for der er i alle kommuner og amter midler til forhandling - det lokale økonomiske råderum.
OVERENSKOMSTERNE
Udgangspunktet for de årlige lønforhandlinger findes i overenskomstens regler om det decentrale forhandlingssystem.
Medmindre der aftales andet, forhandles der en gang årligt, hvis - eller når - en af parterne begærer en forhandling.
Endvidere har organisationerne en forhandlings- og aftaleret i forbindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstruktureringer og arbejdsomlægninger, som medfører væsentligt ændret stillingsindhold.
Reglerne om forhandlinger er ikke ændret med de nye overenskomster og allerede derfor er der fortsat adgang til en årlig lønforhandling.
DET LOKALE ØKONOMISKE RÅDERUM
Hvor mange penge der er til ny løn på den enkelte arbejdsplads, fastlægges på to måder.
Dels i budgetfasen, hvor der tages stilling til løn og dels ved anvendelse af de 'gamle' afsatte midler løbende hen over året på arbejdspladsen.
De lokale lønbudgetter er i sidste ende udtryk for en politisk beslutning om, hvor mange penge der skal bruges til løn. Derfor bør de lokale medarbejderrepræsentanter være opmærksomme på, hvad der afsættes i budgettet til løn.
Forlodsfinansieringen fremkommer ved, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne skønsmæssigt fastsættes en 'fremskrivningsprocent' ud af den samlede ramme til nye midler til decentral løn i amter og kommuner under ét.
Forlodsfinansieringen er kun et af de parametre, der indgår i den samlede opgørelse over, hvilke midler der er til rådighed ved den decentrale løndannelse og skal således ikke opfattes som et loft over de midler, der kan anvendes.
De enkelte amter og kommuner er ikke bundet af forlodsfinansieringen og kan derfor gå over eller under.
Ud over forlodsfinansieringen kan en række andre elementer påvirke det økonomiske råderum:
Personaleomsætningen har betydning, eksempelvis hvor medarbejdere med lang anciennitet og høj løn erstattes af medarbejdere med en kortere anciennitet og lavere løn, eller hvis medarbejdere med længerevarende uddannelse erstattes af medarbejdere med kortere uddannelse.
I forbindelse med ansattes overgang til ny løn, vil der i de fleste tilfælde skulle ydes et overgangstillæg (udligningstillæg). Disse tillæg bortfalder, hvis den ansatte fratræder stillingen og dermed frigøres lønmidler.
I situationer, hvor der sker en effektivisering eller en ændret arbejdstilrettelæggelse, er der mulighed for, at effektiviteten kan udmøntes som flere lønkroner.
På nogle arbejdspladser findes forhåndsaftaler, som typisk fastlægger kriterier og form for de lønændringer, der udmøntes. Sådanne aftaler påvirker det økonomiske råderum, idet der bør være taget hensyn til udmøntningen af aftalerne ved budgetlægningen. En manglende udmøntning eller udmøntning i mindre målestok end forventet, vil således kunne øge det økonomiske råderum.
Vakante stillinger og andre fraværssituationer medfører typisk en besparelse på lønomkostninger, indtil stillingen bliver genbesat. Besparelsen vil kunne anvendes i forbindelse med en årlig lønforhandling. Dog vil der typisk være tale om en éngangsbesparelse og dermed størst mulighed for at få den omsat i engangstillæg.
'Ikke-lønkroner' kan i nogle tilfælde konverteres til lønkroner. Udgifter til f.eks. varekøb kan vise sig at blive mindre end forventet og der vil så være mulighed for at udvide det lokale økonomiske råderum med besparelsen.
Nogle arbejdspladser har mulighed for at overføre henholdsvis over- eller underskud fra et budgetår til et andet. Denne mulighed kan anvendes til at regulere det lokale økonomiske råderum.
Hvor den lokale styringsform tillader det, kan en øget indtjening fra f.eks. prisforhøjelser på serviceydelser eller indførelse af nye serviceydelser, merindskrivning af brugere i institutioner uden at øge antallet af ansatte og lignende eksempler, overføres til lønmidler.
Nogle steder er der afsat puljer til brug ved særlige behov. Det kan være en idé at holde øje med, om der findes sådanne puljer og om de anvendes til deres formål eller måske kan bruges til lønmidler.
Hvis budgettet revideres i midten af regnskabsåret, som følge af en politisk beslutning, kan det påvirke det lokale økonomiske råderum.
SÅDAN KAN DU FÅ INDFLYDELSE
Som lokal medarbejderrepræsentant og forhandler har du mulighed for at få indflydelse på det lokale økonomiske råderum ved at sætte emnet på dagsordenen i forbindelse med fastlæggelse af budgettet.
Du vil kunne bruge diskussionerne om det økonomiske råderum politisk i lønforhandlingerne til at lægge pres på arbejdsgiversiden for at kunne indgå aftaler, der ligger ud over de afsatte midler til forlodsfinansiering.
Der er ikke fastlagt krav til formen for drøftelserne af det økonomiske råderum og du kan derfor ikke stille krav til arbejdsgiversiden om, at de i kroner og øre skal dokumentere omfanget af råderummet i forhold til de faktorer, I har diskuteret.
Medmindre der på arbejdspladsen er indgået aftale om, at der f.eks. i overenskomstårene ikke skal ske lønforhandlinger, kan arbejdsgiversiden ikke nægte at føre en forhandling.
Det er muligt, at der er begrænsede midler, men netop derfor er et godt overblik over det lokale økonomiske råderum af afgørende betydning for begge parter. Jo flere alternativer til finansiering af den lokale løndannelse, som medarbejderrepræsentanterne kan pege på, jo større mulighed er der for at få noget ud af forhandlingerne.
DET MENER Djøf
Det er Djøfs opfattelse, at der bør ske årlige forhandlinger - også i de år, hvor der er forhandlet overenskomster.
Arbejdsgiverne har forpligtet sig til at efterleve intentionerne i ny løn, herunder også at indgå i en dialog om råderummet.
En af forudsætningerne for at ny løn fungerer er, at det lokale økonomiske råderum anvendes og en fælles målsætning parterne imellem er også, at ny løn ikke skal bruges til at skabe besparelser på lønbudgettet.
Derfor anbefaler Djøf, at der holdes årlige lønforhandlinger - evt. med medarbejdernes initiativ - og at ny løn på den måde bliver bedre og bedre indarbejdet på de enkelte arbejdspladser, som det værktøj til fastlæggelse af fleksibel løndannelse, det er tænkt som.